Regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser (dec2019)

Moderat vækst forventes

Regeringen har fremlagt dens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser i Økonomisk Redegørelse (ØR) offentliggjort 16. december, hvor aftale om finansloven for 2020 er indarbejdet. I takt med højkonjunkturen løjer af, forventer regeringen, at væksten i bruttonationalproduktet (BNP) aftager til en mere moderat vækst i de kommende to år på hhv. 1,5 og 1,4 pct., jf. tabel 1. Væksten i 2020 forventes at være nogenlunde bredt funderet, dog med størst fremgang i det private forbrug, selvom væksten i det offentlige forbrug forventes at blive den højeste i de seneste ti år[1]. Der ventes en lavere vækst i eksporten i 2020 som følge af international vækstafdæmpning, men i 2021 forventes eksportvæksten at blive øget igen. Regeringens forventninger er en anelse mere positive end den seneste prognose fra Det Økonomiske Råd (DØR), hvor forventningen til BNP-væksten i 2020 var på 1,3 pct., jf. tabel 1. Som i tidligere prognoser ses risici i prognosen primært at være negative risici knyttet til væksten hos vores samhandelspartnere og den internationale handel, jf. bl.a. handelskonflikten mellem USA og Kina samt brexit.

Tabel 1. Forventninger til realvækst i BNP, pct.

Afdæmpning af højkonjunkturen

Regeringen vurdering af konjunktursituationen i 2019 er uændret målt ved beskæftigelsesgabet, der viser beskæftigelsens afvigelse fra dens strukturelle niveau, der er beskæftigelsen opgjort i en konjunkturneutral situation. Hvor regeringen i august forventede en lidt tiltagende højkonjunktur i 2020, forventer regeringen nu en lille afdæmpning med et i beskæftigelsesgabet fra 0,7 til 0,6 pct., jf. tabel 2. Regeringen forventer, at denne afdæmpning fortsætter i 2021, hvor gabet reduceres yderligere til 0,3 pct. Kombinationen af højkonjunktur med lav ledighed og et meget lavt renteniveau giver iht. regeringen grundlag for at udvise påpasselighed ved tilrettelæggelsen af finanspolitikken, så den ikke presser kapaciteten i dansk økonomi.

Finans- og strukturpolitikken ventes samlet set at bidrage en smule positivt til aktiviteten i 2020 med 0,1 pct. af BNP. Hvilket er sammensat af et positivt bidrag fra finanspolitikken på 0,3 pct. af BNP og et negativt bidrag fra strukturpolitikken på -0,2 pct. af BNP. Hvor sidstnævnte især skyldes, at arbejdsudbuddet øges som følge af vedtagne reformer som tilbagetrækningsaftalen fra 2011 og skattereformen fra 2012. For 2021 skønnes finans- og strukturpolitikken at have en samlet set neutral aktivitetsvirkning. Dette er igen sammensat af en positiv effekt fra finanspolitikken og en negativ effekt fra strukturpolitikken på kapacitetspresset.

Tabel 2. Beskæftigelsesgab, pct.

Offentligt forbrug følger væksten i 2020

Det offentlige forbrug ventes at stige med 1,3 pct. i 2020 givet den indgåede aftale om finanslov og de vedtagne budgetter for kommuner og regioner, jf. tabel 3. Væksten i det offentlige forbrug skal dog ses i lyset af den generelle økonomiske vækst i samfundet samt udgiftsbehovene herunder det demografiske træk. Det offentlige forbrug skønnes af regeringen til at udgøre en omtrent uændret andel af den samlede økonomi i de kommende år. At dette kan lade sig gøre skal ses i sammenhæng med det lavere skøn for BNP-væksten, samt at den offentlige forbrugsvækst i 2020 er den højeste i det seneste årti.

Den offentlige forbrugsvækst på 0,4 pct. i 2021 i prognosen er af beregningsteknisk karakter. Regeringens egentlige finanspolitik for 2021 og den deraf følgende forbrugsvækst vil blive fastlagt i løbet af 2020 ifm. økonomiaftalerne med kommuner og regioner samt finansloven for 2021.

Skønnet for det offentlige forbrug i 2019 er nedjusteret, da den statslige udgiftsopfølgning har sænket forventningerne til driftsudgifterne ift. det forudsatte i tidligere redegørelser. Den statslige udgiftsopfølgning har også medført forventning om et mindreforbrug for de offentlige investeringer, som er nedjusterede i 2019 på den baggrund. De offentlige investeringer er også nedjusterede i 2020 som følge af nedskrivninger af reserver. I 2020 ventes en vækst på 0,3 pct. for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg m.m.

Tabel 3. Offentligt forbrug, realvækst, pct.

Markant offentligt overskud

Der ventes et markant overskud på den offentlige saldo i 2019 på knap 60 mia. kr. svarende til 2,5 pct. af BNP, jf. tabel 4. Det er især ekstraordinært store indtægter fra pensionsafkastskatten, der trækker overskuddet op. Disse indtægter ventes at udgøre 2,6 pct. af BNP i 2019 og falde til 0,6-0,7 pct. af BNP i 2020 og 2021. Den offentlige saldo ventes at ende med et lille underskud på 0,2 pct. af BNP i både 2020 og 2021. Der trækker bl.a. også ned i saldoen i disse år, at der er forudsat tilbagebetalinger til boligejere på hhv. 0,3 og 0,4 pct. af BNP ifm. nye ejendomsvurderinger.

Tabel 4. Den faktiske offentlige saldo, pct. af BNP

Strukturel offentlig balance

Regeringen har opjusteret skønnet for den strukturelle saldo i 2019 fra et mindre underskud på 0,1 pct. af BNP til et tilsvarende overskud, jf. tabel 5. Det ovennævnte mindreforbrug for de statslige driftsudgifter spiller ind her samt merindtægter fra diverse afgifter. For 2020 ventes aktuelt også et mindre underskud på 0,1 pct. af BNP, hvilket ligesom ovenstående kan blive opjusteret, hvis forbruget er mindre end budgetteret, skatteindtægterne er højere eller lign. Regeringen skønner, at den strukturelle saldo forbedres til et overskud på 0,3 pct. af BNP i 2021, hvilket især ses i lyset af, at de vedtagede stigninger i pensionsalderen øger den strukturelle beskæftigelse. Det kan også bemærkes, at overskuddet i 2021 skal ses i lyset af, at der er tale om et beregningsteknisk offentligt forbrug.

Regeringen bemærker, at de aktuelle skøn for de seneste års strukturelle saldo er højere end de oprindelige skøn, der var til stede ved fastlæggelsen af finanspolitikken i de pågældende år. Så bindingen på finanspolitikken fra budgetloven var dermed ikke så stram, som de oprindelige skøn tilsagde. Regeringen vurderer, at skønnene var for negative, fordi den offentlige forbrugsvækst blev overvurderet, og væksten i den samlede beskæftigelse blev undervurderet.

Tabel 5. Strukturel saldo efter budgetlovens metode, pct. af BNP

Lavere vækst i beskæftigelsen

Regeringen forventer, at beskæftigelsesvæksten aftager gradvist i de kommende år, jf. tabel 6. I 2019 ventes en stigning i beskæftigelsen på ca. 33.000 personer, hvor der har været en årlig fremgang på 41-48.000 personer i de seneste tre år. Væksten i beskæftigelsen ventes så at aftage yderligere til 19.000 personer i 2020 og 7.000 personer i 2021. Den offentlige beskæftigelse ventes at stige med 4.000 personer i 2019 og 5.000 personer i 2020. Den offentlige beskæftigelse er skønnet til at være uændret i 2021. Ligesom for udviklingen i det offentlige forbrug i 2021 er der også her tale om en beregningsteknisk antagelse.

Regeringen noterer sig, at tempoet på arbejdsmarkedet er gået ned, og at dette bl.a. kan ses ved, at en faldende andel af virksomhederne det seneste år melder om, at rekrutteringsvanskeligheder begrænser deres produktion. Samtidig finder de, at presset på arbejdsmarkedet ikke er steget i samme omfang som under højkonjunkturen i 00’erne, hvor arbejdsmarkedet blev overophedet i perioden op til finanskrisen.

Regeringen bemærker også, at den strukturelle arbejdsstyrke vokser i de kommende år især som følge af de tidligere vedtagne tilbagetrækningsreformer. Derudover ventes virksomhederne også fortsat at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Fremgangen i arbejdsstyrken ventes sammen med den aftagende beskæftigelsesvækst at medvirke til, at manglen på arbejdskraft vil blive fortsat modereret i de kommende år.

Tabel 6. Ændring i samlet beskæftigelse ift. året før (ændring i off. beskæftigelse i parentes), 1.000 personer

Lille stigning i ledigheden

Der ventes en lille stigning i ledigheden i de kommende år på 2.000 personer i både 2020 og 2021, jf. tabel 7. Ledigheden ventes at være uændret, når den måles i pct. af antal personer i arbejdsstyrken. Den svagt stigende ledighed i antal personer skal dermed også ses i lyset af det stigende antal personer i arbejdsstyrken i de kommende år jf. ovenstående.

Tabel 7. Nettoledighed (ekskl. aktiverede)

[1] Hvor den væksten i det offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden, jf. statistikbanken.dk

Læs input-metoden, jf statestikbanken 

Læs flere artikler