Karakteristik af stemmeberettigede EU-borgere til kommunalvalget 2017
Formålet med denne analyse er at karakterisere udviklingen i antallet af stemmeberettigede fra kommunalvalget i 2013 til 2017. Der fokuseres i dette notat specifikt på EU-borgere, som siden 2013 har oplevet en stigning på 32 pct.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af stemmeberettigede er siden 2013 vokset med godt 3 pct.
- For udvalgte grupper er udviklingen markant anderledes:
- Antallet af stemmeberettigede EU-borgere er steget med 32 pct.
- Antallet af borgere over 65 år er steget med godt 11 pct. Af disse har udviklingen været størst for de samlevende som der er kommet næsten 15 pct. flere af, imens de enlige kun er steget med 7 pct.
- Antallet af 18-25 årige er steget med knapt 6 pct.
- Stigningen i antallet af EU-borgere varierer meget på tværs af kommunerne. I Syddjurs er der siden 2013 kommet 4,7 pct. flere EU-borgere til, imens der i Ringsted er 92 pct. flere
- De stemmeberettigede EU-borgere i Danmark udgøres i høj grad af borgere fra nabolandene Sverige, Norge og Tyskland. Også fra England og Syd- og Østeuropæiske lande er der relativt mange borgere.
- Til trods for at niveauet for EU-borgere fra nabolandene er højt har udviklingen siden 2013 været begrænset. Der er i stedet sket store stigninger fra Syd- og Østeuropæiske lande, og der er således kommet 227 pct. flere borgere fra Kroatien siden 2013.
- Gennemsnitsalderen for bosiddende EU-borgere er størst for de nordiske lande, Tyskland og England hvori den varierer fra godt 41 til 46 år. For de Baltiske og Østeuropæiske lande er variationen fra 27 til godt 36 år.
- Fra de baltiske lande og store dele af de Syd- og Østeuropæiske lande er det primære erhverv varetaget i Danmark handel og transport. Fra nabolandene til Danmark, England og Spanien er arbejde indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed dominerende. Endeligt dominerer arbejde indenfor erhvervsservice i Østeuropa og Portugal.
