Seniorer på arbejdsmarkedet
Formålet med analysenotatet er at undersøge hvilke grupper af seniorer, som især har bidraget til forøgelsen af tilbagetrækningsalderen.
Analysens hovedkonklusioner
Seniorerne fortsætter i højere grad end tidligere på arbejdsmarkedet, og det gælder uanset køn, uddannelse eller erhverv. Tilbagetrækningsaftalen fra 2012 har ført til en stigende efterlønsalder, men den faktiske tilbagetrækningsalder er steget mere end og tidligere, end hvad forhøjelsen af efterlønsalderen kan forklare alene. Der er således tale om en ændring i adfærd uden, at der tilsyneladende er gennemført eksogene ændringer i reglerne for tilbagetrækning eller i personernes øvrige forhold.
Allerede inden efterlønsalderen blev hævet første gang, var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer overefterlønsalderen begyndt at stige både for personer i efterlønsalderen og over pensionsalderen. Tendensen finder vi for både mænd og kvinder og med forskellige uddannelsesbaggrund.
En nødvendig betingelse for, at tilbagetrækningsalderen og beskæftigelsen kan stige, er, at personerne ønsker at være i beskæftigelse. En anden nødvendig betingelse er, at arbejdsgiverne ønsker at beskæftige personer over efterlønsalderen. Her er det interessant, at beskæftigelsen har været stigende blandt seniorer på et tidspunkt, hvor der har været et massivt fald i beskæftigelsen på arbejdsmarkedet set som en helhed. Seniorerne synes altså at have bedre beskæftigelsesmuligheder end de grupper, som mistede deres job under lavkonjunkturen.
Spørgsmålet er, hvilke grupper af seniorer som især har bidraget til denne forøgelse af tilbagetrækningsalderen. Dette papir vil fokusere på personer med tilknytning til arbejdsmarkedet som 59-årig, og vi analyserer deres efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet fra de er 61 år og til 65 år. Vi vil koncentrere os om personernes karakteristika som køn, civilstand, uddannelse og bopælsområde.
Dispositionen for papiret er, at vi indledningsvist vil diskutere teorier og empiriske undersøgelser af tilbagetrækning, og det følges op af illustrationer af ændringer i tilbagetrækningen. Dernæst beskriver vi kort datagrundlaget for en efterfølgende logistisk analyse af tilbagetrækningen. Til sidst opsummerer vi resultaterne af beregningerne.
