KL's input til nærhedsreform

Folkeskolen

En nærhedsreform på folkeskoleområdet bør handle om at skabe den rette balance, som giver skolerne frihed samtidig med, at de profiterer af at være en del af et sammenhængende skolevæsen, hvor forvaltningen kan være en understøttende hånd i ryggen på ledere og medarbejdere.

Skoler, forvaltninger og kommunalpolitikere oplever, at krav, dokumentation og projekter iværksat fra centralt hold spænder ben for at drive og udvikle folkeskolen på den måde, der giver bedst mening ud fra lokale forhold. Det er ude på skolerne, at de pædagogiske og didaktiske valg skal træffes. Det skal hverken bestemmes i kommunalbestyrelserne eller på Christiansborg.

Der skal være større tillid til, at man lokalt arbejder kvalificeret og engageret med at løse opgaven bedst muligt. Det handler om at skabe råderum til at bruge sin faglighed – blandt fagprofessionelle, på skoleniveau og kommuneniveau. Samtidig skal kommunerne have mulighed for skabe sammenhæng i børnenes liv fx i overgang fra dagtilbud til skole, sammenhæng til vejledning og ungeindsatser, samarbejdet med PPR og sammenhæng til sociale indsatser og tilbud. Og kommunen skal kunne tage hånd om og støtte op om skolerne, hvis kvaliteten ikke er høj nok.

KL foreslår, at:

  • De nationale måltal afskaffes og erstattes af en forpligtende ramme mellem skolens parter om årligt at drøfte kvaliteten i skolen baseret på evalueringsresultater og forskning og samarbejde om, hvordan man hver især vil følge op.
  • Kvalitetsrapporterne, hvor kommunen i dag skal drøfte og følge op på rapporterne ud fra bestemte parametre og med bestemte intervaller fastlagt af Christiansborg, afskaffes. I stedet skal den enkelte skole og kommune have større indflydelse på, hvordan kvaliteten på skolerne og arbejdet med at udvikle den skal beskrives.
  • Fælles Mål afskaffes og erstattes med en ramme, der beskriver det overordnede, faglige indhold og forventninger for undervisningen i stedet for en lang række mål i tjeklisteform.
  • Et nyt nationalt bedømmelses- og evalueringssystem bør i højere grad end de nationale test være anvendeligt blandt lærerne. Det skal samtidig kunne give lokal indsigt i kvaliteten på alle skoler og give mulighed for at sammenligne sig med andre skoler.
  • Man bør se på minimumstimetallene og de vejledende timetal, der skaber megen administration og papirarbejde samt begrænser skolernes muligheder for at levere en motiverende og varieret skoledag fx ved at lave undervisning på tværs af klasser, årgange og fag.
  • Rammerne i folkeskoleloven skal give den enkelte kommune en så bred palet som muligt af muligheder for at påvirke elevsammensætningen på kommunens skoler, da elever på skoler med mange elever med en socioøkonomisk svag baggrund eller indvandringsbaggrund klarer sig dårligere end elever på andre skoler.