Gå til hovedindhold

Bo- og dagtilbud

Kommunerne har ansvaret for at tilbyde bo- og dagtilbud til de voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for det.

Indhold

    Nogle personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer kan have behov for at modtage hjælp og støtte i et botilbud, enten midlertidigt eller længerevarende. Samlet set havde 28.000 personer ophold på et botilbud eller et botilbudslignende tilbud i 2021.

    Både de fysiske rammer og støtten i botilbuddene skal kunne tilpasses den enkeltes behov, så den enkelte kan leve så selvstændigt og meningsfuldt som muligt. Mere end halvdelen af udgifterne på voksenområdet består af udgifter til botilbud og botilbudslignende tilbud. De samlede udgifter var 20,7 mia. kr. i 2021, og er i perioden 2018-2021 steget med 1,7 mia. kr.

    Mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan også have behov for at udfolde deres ressourcer og kompetencer gennem et aktivitets- og samværstilbud eller i form af beskyttet beskæftigelse.

    Formålet med beskyttet beskæftigelse er at give menneskerne i målgruppen mulighed for at bruge deres ressourcer og kompetencer i en arbejdssammenhæng.

    Formålet med aktivitets- og samværstilbud er at forbedre eller vedligeholde den enkeltes personlige færdigheder og livskvalitet i dagligdagen. I 2021 var de samlede udgifter til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud på 4,1 mia. kr.

    Siden 1. januar 2022 har personer i botilbud haft mulighed for at få foretaget et gratis sundhedstjek ved egen praktiserende læge.

    Målgruppen udgøres af borgere på 18 år og derover, som opholder sig på botilbud (Servicelovens §107/108 og botilbud efter almenboligloven med støtte efter Servicelovens §85) og som har betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Sundhedstjekkene finder som udgangspunkt sted i botilbuddene.

    Baggrunden for tilbuddet om sundhedstjek er, at borgerne i målgruppen har øget forekomst af en række sundhedsproblemer og en markant lavere levealder end resten af befolkningen. Samtidig har borgerne i målgruppen vanskeligere ved at opsøge sundhedsydelser. Et sundhedstjek muliggør at sundhedsproblemerne kan opdages tidligere.

    Tilbuddet om sundhedstjek er en del af Danske Regioners overenskomst med de praktiserende læger. Det er som udgangspunkt botilbuddet, der skal tage initiativ til sundhedstjekket, da almen praksis ikke systematisk har kendskab til, hvilke af deres patienter, der bor på et botilbud. Når den praktiserende læge har ydet sundhedstjekket én gang, bør den praktiserende læge fremadrettet sørge for at indkalde hvert 2. år.

    LEV har været med til at udarbejde en række materialer, som giver vejledninger til at sikre det gode sundhedstjek.

     

    Læs mere om sundhedstjek på lev.dk

    KL og rammeaftaleparterne har i fællesskab udarbejdet standardkontrakter på det specialiserede voksenområde. Kontrakterne har været i høring hos relevante parter på området. KL anbefaler, at kontrakterne anvendes i forbindelse med alle nye køb på det specialiserede voksenområde både mellem kommuner og mellem kommuner og regioner og private tilbud.

    Formålet med standardkontrakten er at skabe et sikkert, genkendeligt og juridisk bindende grundlag for samarbejdet mellem to parter omkring et konkret køb. Med andre ord er formålet at støtte op omkring et godt og gnidningsfrit samarbejde mellem køber og leverandør samt skabe gennemsigtighed i forhold til indsats, pris samt de vilkår, der er gældende for såvel køber som leverandør.

     

    Find standardkontrakterne og dertilhørende vejledninger på siden her (kl.dk)

    En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence. Det fremgår af servicelovens § 106.

    Det fremgår desuden af servicelovens § 106, stk. 2, at KL udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktion i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

    KL er ikke en offentlig myndighed, og KL kan derfor ikke pålægge kommuner en bestemt måde at kalkulere priser på varer og tjenesteydelser, som produceres i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud. KL kan heller ikke afgøre, om en konkret aktivitet eller produktion påfører andre virksomheder ubillig konkurrence.

    KL anbefaler som udgangspunkt, at kommunen/udbyderen fastlægger priserne for arbejdsopgaverne, som borgerne i den beskyttede beskæftigelse løser, med udgangspunkt i, hvad det ville koste at få løst opgaven hos en ordinær virksomhed.

    I den forbindelse skal kommunen være opmærksom på, om det produkt eller den serviceydelse, som produceres i den beskyttede beskæftigelse kan sammenlignes med ydelser, der leveres af ordinære virksomheder på området. Der kan være forskel på indhold, kvalitet, produktionstid og leverancesikkerhed sammenlignet med ordinære virksomheder. Prisen bør afspejle dette.

    59 kommuner har i 2022 i samarbejde med Komponent og KL afdækket karakteristika i 845 sager vedr. borgere, som er i botilbud til over 2 mio. kr.  Der er nu offentliggjort en rapport, der gennemgår resultaterne af afdækningen.

    Opregnet til landsplanstal giver undersøgelsen følgende estimat vedr. antal dyre tilbud:

    • 1.676 borgere modtager bo- og dagtilbud som koster over 2 mio. kr.
    • Udgifterne er ca. 4,9 mia. kr.
    • Udgifterne udgør 17,% af de samlede udgifter til bo- og dagtilbud

    Rapporten er udarbejdet af Komponent i samarbejde med KL.

    Rapporten indeholder forslag til drøftelser og reflektionsspørgsmål, som hver kommune kan overveje at gøre brug af med henblik på at opnå en bedre faglig og økonomisk styring af tilbuddene.

     

    Læs rapporten her
    Sidst opdateret: 2. april 2024

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Rigmor Lond

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3238

    E-mail: ril@kl.dk