Se også
Den fælleskommunale rammearkitektur
Nyhedsbrevet Råderum
Netværk
Kodeks for forvaltningens rådgivning
Whistleblowerloven
SFO- og klubtilbud
Uddannelses- og erhvervsvejledning (EUK)
Stærke børnefællesskaber
Børn og unge med handicap
Konferencer - Børn og unge
Børneliv i sund balance
KL's Forebyggelsespris
Demenshandlingsplan
Rehabilitering efter serviceloven
Webinarer - Sundhed og ældre
Konferencer - Sundhed og ældre
Fakta om socialområdet
Ledernetværk på voksensocialområdet
Konferencer - Socialområdet
Socialtilsynet
Beskæftigelsesindsatsen under covid-19
Konferencer - Beskæftigelse
Situationen i Ukraine
Kommunenetværk
Aftale om lydaviser
Kommunernes udvalg på kultur- og fritidsområdet
Kend din kommune - Brug nøgletal i styringen
KL's udspil: Kommunernes CO2-reduktion
KL-udspil: Klimatilpasning for fremtiden
Affald og cirkulær økonomi
Forsyning
Nye ferieregler
Administrationsgrundlag til barselsaftalen
Konsulentydelser
KL's Arbejdsgiverservice
KL's politiske organisation består af i alt fem forskellige politiske organer: Bestyrelse, formandskab, otte udvalg, repræsentantskab og fem kommunekontaktråd (KKR).
KKR er en del af KL's politiske organisation og er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne om retning og linje i de opgaver, hvor et samarbejde på tværs er en fordel. KL har ét KKR i hver region. Alle borgmestrene er fødte medlemmer af et af de i alt 5 KKR. Desuden er et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer medlem af hvert KKR, så sammensætningen afspejler valgresultatet ved det seneste kommunalvalg i den pågældende region.
KL interessevaretager for de danske kommuner i EU. Her kan du læse mere om KL's interessevaretagelse i EU.
Find inspiration og materiale til at understøtte din rolle i kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den lokale velfærd og vækst og for kommunens udvikling. Den danske decentrale model med et stærkt repræsentativt lokaldemokrati er effektiv, fordi kommunalbestyrelserne dels har et økonomisk og et kvalitetsmæssigt ansvar direkte over for borgerne og dels bidrager til udviklingen af det danske demokrati.
Vi står som samfund med en række store, strukturelle samfundsudfordringer, som er karakteriseret ved, at de er vanskelige at løse, griber ind i hinanden og ikke kan håndteres af én aktør alene.
