Ungeindsats i Odsherred: Tværfaglighed giver pote

Ungeenheden i Odsherred Kommune er organiseret på tværs af fagforvaltninger, hvor medarbejderne har forskellig faglighed, men arbejder med samme mål: at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er opskriften på en indsats for unge mellem 13-24 år, der har behov for ekstra støtte til at komme i uddannelse i Odsherred Kommune. Når en ung tilknyttes kommunens Ungeenhed, får den unge en guide. Guiderne har socialfaglig eller pædagogisk baggrund og er organiseret i et team, hvor de kan trække på hinandens fagligheder og erfaringer.

Enheden bygger på rammerne i aftalen bag Kommunal Ungeindsats (KUI) fra august 2019, som indebærer, at alle kommuner skal etablere en kommunal ungeindsats, men ordningen har faktisk eksisteret i Odsherred helt siden 2013. Det betyder, at guiderne i praksis er kontaktpersoner jf. KUI-aftalen.

Ungeguider som én indgang til kommunen

Guidens opgave er - sammen med den unge - at skabe en samlet plan med et klart mål. Planen skal virke på tværs af lovgivninger og forvaltninger. Visitation sker på et ugentligt teammøde i ungeenheden, hvor UU-enheden (Ungdommens Uddannelsesvejledning), skoler eller forældre har rettet henvendelse.

Guiden er den gennemgående indgang til kommunen for den unge i forhold til uddannelsesplan, og skal sikre, at planen følges, og at både den unge, den unges netværk og forskellige myndighedsindehavere inddrages. ”Guiderne fungerer som en slags oversættere - eller kompleksitetsnedbrydere - for de unge, og det skaber en vej ind i uddannelse ” siger Kristina Sterum, afdelingsleder for Læring, Uddannelse og Pædagogik i Odsherred Kommune. Hun fortæller, at indsatsen kan være mindre eller mere intensiv: ”Nogle gange er det hjælp til en togbillet til og fra uddannelsen, andre gange er det mere tungtvejende årsager til skolefravær, som for eksempel psykiske vanskeligheder, der skal tages hånd om”.

75-80 pct. af de unge i Odsherred Kommune kommer forholdsvis hurtigt i gang og igen­nem en uddannelse, mens en gruppe på 10-15 pct. har svært ved at nå i mål og falder i Ungeenhedens målgruppe. Ofte er årsager og sammenhænge bag uddannelsesudfordringer komplekse og flettet ind i hinanden for de unge. Derfor er Ungeenhedens fokus på empowerment, øgede mestringsstrategier og livsduelighed.

Den unge slippes ikke helt, heller ikke selvom der er kommet gang i uddannelsen. Ungeenheden har opfølgningspligt. Det betyder, at man kan forvente en opringning, når man er kommet i gang, fortæller Kristina Sterum: ”Vi ringer og siger ’Hej, hvordan går det på lærepladsen?’. De unge bevæger sig lynhurtigt i dag, de bevæger sig i mange forskellige arenaer, og der er krav og forventninger. Hvis ikke vi er dér, hvor de har brug for os, taber vi dem.”

Samarbejde på tværs af fagligheder gør det muligt at komme hele vejen rundt om borgerens livssituation

Ungeenheden har med samtykke mulighed for at arbejde sammen i ét it-system sammen med UU-enheden og jobcenterets system for at komme hele vejen rundt om den unge. Det gør det nemmere at udarbejde planer og indsatser på tværs i systemet. ”Det er afgørende, at vores kollegaer ved, at vi er der - og ikke mindst, hvad vi kan”, siger Kristina Sterum.

Ungeenhedens tværfaglige tilgang gør, at de unges uddannelsesmæssi­ge udfordringer kan håndteres allerede i folkeskolens overbygning, og at arbejdet kan fortsætte ind over de 18 år. Der ses en faldende tendens i jobcenterindsatserne, fortæller Kristina Sterum: ”I løbet af de sidste 3 år har vi set færre unge i uddannelsessporet under jobcentret”.

Derfor er der også faste møder mellem Ungeenheden, jobcentret og den forberedende grunduddannelse (FGU), og der er også samarbejde med familie- og voksenafdelingen. Det forudsætter et ekstra fokus på faglighed og samarbejde, så guider og eksempelvis kollegaer på socialområdet sparrer med hinanden. Det tværgående arbejde stiller krav til både medarbejdere og ledelsen. ”Det kræver, at man kan binde det hele sammen for den unge. Samtidig skal vi også hele tiden være ydmyge og nysgerrige på vores samarbejdspartnere i resten af kommunen, fordi vi bevæger sig ind på ”andres” områder”, siger Kristina Sterum.

Ungeenhedens arbejde har pt. særligt fokus, på hvordan enheden kan øge samarbejdet ind i normalområdet og understøtte skolegang i grundskolen, blive skarpere på snitflader til samarbejdspartnere, og afklare roller, hvor guiderne har et klart uddannelsessigte i deres indsats.

Flere unge er kommet i uddannelse

Samlet set er det lykkedes at flytte på de unges uddannelsesstatus i Odsherred Kommune. Andelen af alle unge med mindst en ungdomsuddannelse er samlet steget fra 66,6 pct. i 2010 til 73,3 pct. i 2018.

Ungeenhedens resultater er også positive. Det viser en årlig, systematisk dataindsamling, som kommunen foretager. Seneste dataindsamling blev foretaget i sommeren 2019 og viser, at blandt de 331 aktive guidesager i 2019 var:

• 55 pct. af de unge i gang med eller havde gennemført grundskolen eller en ungdomsuddannelse
• 37 pct. var i gang med en forberedende aktivitet (højskole, udlandsophold, praktik mm.) eller en anden ungdomsuddannelse (FGU, KUU, STU) eller havde deltidsarbejde.

Blandt de afsluttede sager i 2019 var:

• 52 pct. i gang eller havde afsluttet en uddannelse
• 21 pct. var i gang med en forberedende aktivitet (højskole, udlandsophold, praktik mm.)
• 10 pct. var i job.

Tværfaglig forebyggelse og økonomi

Andre kommuner er også gået i gang med tværfaglige tiltag på ungeområdet på baggrund af KUI. Horsens Kommune arbejder bl.a. med projektet "Mod på uddannelse".

Men hvad skal der til for at komme i gang og ikke mindst – lykkes? ”Man skal turde satse lidt for at få gevinsterne et andet sted, når det kommer til forebyggelse. Det kræver nok, at vi tænker økonomien mere helhedsorienteret”, siger Kristina Sterum.