Gå til hovedindhold
Råderum
Økonomi
Nyhed

Sådan bidrager offensiv økonomistyring til at skabe handlefrihed

Ny kortlægning fra KL giver inspiration til nye metoder i budgetlægningsprocessen, som kan være med til at skabe øget økonomisk råderum.

7. nov. 2018

Indhold

    I oktober kom budget 2019 på plads. I en del kommuner krævede det store besparelser og omstillinger at få økonomien til at hænge sammen.

    Nu rettes fokus så småt mod budget 2020, hvor behovet for omstillinger efter al sandsynlighed ikke bliver mindre. Uanset hvilken farve en kommende regering får, forventes der fortsat stramme rammer for den kommunale økonomi. Det er blevet en permanent opgave at skabe økonomisk råderum indefra.

    Inspiration til budgetprocessen

    Flere kommuner har opfordret KL til at samle og formidle erfaringer om processer og metoder i budgetlægningsprocessen frem mod budget 2020.

    Det har ledt til en kortlægning af kommunernes forskellige processer og metoder under titlen 'Mange veje til økonomisk råderum'.

    "Alle kommuner reviderer med mellemrum deres budgetproces, så den afspejler og kan tackle kommunens konkrete udfordringer. Derfor henter man inspiration hos hinanden. Det har vi i KL bistået med ved at indsamle og beskrive de seneste tendenser", siger KL's tidligere cheføkonom Jan Olsen, der har stået i spidsen for kortlægningen.

    Offensiv økonomistyring giver økonomisk handlerum

    Kortlægningen viser, at de kommuner som formår at skabe en stor økonomisk handlefrihed typisk har en automatik i deres effektiviseringer.

    De handler med rettidig omhu i forhold til vanskelige omstillinger, og de tilpasser sig hurtigt nye rammevilkår.

    Ifølge Jan Olsen, tegner der sig et billede af, at kommuner med en offensiv økonomisk styring også har en klar økonomisk politik, der ikke er til løbende debat. De har ofte også stabilitet omkring strategiske politiske beslutninger.

    "Det der kendetegner kommuner med økonomisk handlefrihed er, at de typisk tackler økonomiske balanceproblemer i opløbet. Udskyder man håndteringen af struktur- og balanceproblemer for længe, ender man hurtigt med ryggen mod muren, og budgetlægningen bliver så hop fra tue til tue", forklarer Jan Olsen.

    Det er også karakteristisk for kommuner med en offensiv økonomistyring, at kommunalbestyrelsen typisk får forelagt gennemanalyserede løsningsforslag tidligt i budgetprocessen. Der er samtidig god tid til at implementere de besluttede omstillinger.

    Fem forskellige budgetmetoder

    I KL's kortlægning af kommunernes budgetlægningsprocesser, er de mange forskellige tilgange kogt ned til fem veje. I praksis arbejder kommunerne ikke med én tilgang, men derimod med en kombination af elementer fra flere forskellige tilgange.

    " "

    Der findes ikke én budgetproces, der kan siges at være mere rigtig eller bedre end andre, men de forskellige tilgange fører forskellige resultater med sig.

    Det kan derfor være en god idé at tage processen op til evaluering med jævne mellemrum. Det kan sikre, at den understøtter kommunen i forhold til de udfordringer, som den aktuelt og fremadrettet står over for.

    "Kortlægningen peger på flere tendenser og metoder. Det er f.eks. gennemgående, at administrationen i mange kommuner påtager sig en fast årlig effektiviseringsprocent, der ligger på bordet ved budgetlægningens start. Ligesom fokuserede budgetanalyser, investeringsstrategier og nye tværgående løsninger i stigende grad anvendes til at skabe økonomisk råderum", fortæller Jan Olsen.

    Kortlægningen indeholder en lang række eksempler og redskaber, der aktuelt er i fokus, når kommunerne arbejder med råderummet.

    Eksempler fra kortlægningen

    Mange kommuner har vedtaget principper for automatik i arbejdet med råderum.

    I Hedensted Kommune arbejder man f.eks. med begrebet "potentialepakker". Det indebærer, at Hedensted som udgangspunkt vurderer ressourceanvendelsen, når landsgennemsnittet flytter sig i nøgletallene.

    Hvis Hedensted er placeret udenfor den mest effektive fjerdedel af kommunerne, betragter kommunalbestyrelsen dette som et potentiale, og der forelægges automatisk en sag for kommunalbestyrelsen, som tager stilling til, om der skal korrigeres.

    Flere kommuner arbejder med at skabe mere sammenhængende løsninger for udsatte borgere og familier – vel at mærke løsninger, der også frigør ressourcer.

    Halsnæs Kommune har f.eks. arbejdet med at give borgerne færre kontaktpersoner, tryggere sagsforløb og bedre overblik over egen sag.

    Halsnæs vurderer, at det har givet borgerne et bedre tilbud med større sandsynlighed for at gøre borgerne selvforsørgende. Det har også frigjort ressourcer, der kan bruges til andre områder.

    En hel del kommuner arbejder også med investeringsstrategier.

    Aabenraa Kommune har f.eks. gennemført flere succesfulde investeringer i de senere år både i forhold til udsatte kontanthjælpsmodtagere og i forhold til anbringelser.

    Aabenraa har en meget konsekvent budgettering, så gevinsterne ved investeringen straks indarbejdes i flerårsbudgettet, uanset om gevinster i form af lavere driftsudgifter først kommer i år 2 eller i år 3.

    Dem der står for investeringskalkulen skal tro så meget på effekterne, at de også er indstillede på straks at indarbejde dem i budgettet.