Gå til hovedindhold
Nyhed
Social
Sundhed

Tilmeldingen til KL’s Social og Sundhedspolitiske Forum 2024 er åben

Du kan nu tilmelde dig KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum, som løber af stablen fra torsdag den 16. maj til fredag den 17. maj 2024 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

28. feb. 2024

Indhold

    Reformernes år – svarene findes i det nære

    2024 bliver et år med større reformer – og en hel del af dem handler om social-, sundheds- og ældrepolitik. Når vi mødes i Aalborg til maj, står vi forventeligt midt i højspændte politiske forhandlinger om både ældreområdet og det nære sundhedsvæsen. Og Ekspertudvalget på socialområdet har afrapporteret. På Social- og Sundhedspolitisk Forum griber vi de diskussioner, der givetvis kommer til at buldre derudaf på alle tre områder for der er ingen tvivl om, at vi over de kommende årtier kommer til at omkalfatre vores velfærdssamfund ganske betragteligt.

    Men transformationerne går for langsomt, hvis de kun skal drives af Christiansborg. Og det kan også blive udfordrende at sikre ejerskab og lokal bæredygtighed, hvis visioner og forandringer alene kommer fra Folketinget. Den udviklings- og innovationskraft, som ligger i det lokale i krydsfeltet mellem civile, private og offentlige aktører, skal vi have sat turbo på. For det er en udviklingsmotor, som kan arbejde meget mere konkret og i højt tempo. Og vi har brug for, at drivkraften kommer både fra den nationale og den lokale bane.

    Undervejs vil der i plenum være inspirerende oplæg og politisk samtale, som kan omsættes i alle kommuner. Konferencen rummer også en række faglige sessioner, hvor der sættes fokus på mulige løsninger gennem kommunale praksiseksempler og faglige oplæg. Og endelig inviterer vi alle folkevalgte til politiske forsamlingshuse om centrale temaer for fremtidens velfærd på social- sundheds- og ældreområdet. 

    KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum henvender sig til politikere og topledere fra kommuner, regioner, organisationer og foreninger samt ministre og embedsmænd fra ministerier og styrelser, som beskæftiger sig med social-, sundheds- og ældreområdet.

    Tilmeld dig Social- og Sundhedspolitisk Forum 2024

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Catrine Granzow Holm

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3703

    E-mail: cagh@kl.dk

    Chefkonsulent

    Astrid Christine Jensen-Kanstrup

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3522

    E-mail: acj@kl.dk