Gå til hovedindhold
Nyhed
Sundhed

Vend sundhed på hovedet på KL’s Sundhedskonference 2024

Deltag i KL’s Sundhedskonference den 27. februar 2024 i Kolding og vær med til at vende sundhed på hovedet.

30. nov. 2023
Billede af vintergæk

Indhold

    KL's Sundhedskonference 2024

    Deltag i KL’s Sundhedskonference den 27. februar 2024 i Kolding og vær med til at vende sundhed på hovedet. Har du bare fulgt lidt med i debatten den sidste tid, vil du se, at stort set alle er enige om, at der er brug for radikale ændringer, hvis vores fælles sundhedsvæsen skal kunne levere varen fremover. Uanset hvilke modeller Sundhedsstrukturkommissionen vælger at pege på, skal vi videre af den vej, hvor vi gør tingene klogere – og vi skal gøre det sammen. På KL’s Sundhedskonference 2024 vender vi derfor sundhed på hovedet og ser på, hvordan vi omstiller sundhedsvæsenet. 

    Hør bl.a.: 

    • Direktør i Sundhedsstyrelsen Jonas Egebart fortæller om, hvad det er for en opgave, vi står midt i på sundhedsområdet.
    • Direktør i Aarhus Kommune Christian Boel og sygehusdirektør på Holbæk Sygehus Mette Touborg om samarbejdet og udfordringer imellem det nære og det specialiserede sundhedsvæsen
    • Hvad der skal til for at nedbringe forebyggelige indlæggelser blandt ældre i samspillet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis
    • Hvordan vi bruger digitale løsninger til at integrere hjemmebehandling som en del af sundhedsvæsenets tilbud til borgere

    På 2 omgange af 7 sessioner dykker vi ned i løsninger, som skal styrke sundhedsvæsenet og først og fremmest sikre borgeren en god indsats. 

    Tilmeld dig konferencen i dag for at være sikker på en plads og vær med til at vende sundhed på hovedet. Du finder link til tilmelding i sidebaren til højre på denne side.

    Vi glæder os til at se dig!