Gå til hovedindhold
Nyhed
Social
Børn og unge

Husk at tilmelde dig KL’s konference om udsatte børn og unge, hvis du vil være sikker på at komme med

KL samler alle med interesse for udsatte børn og unge d. 16. april 2024 i Odense

18. mar. 2024
Person der går på togskinner

Indhold

    KL’s konference om udsatte børn og unge

    Det går hurtigt med tilmeldingerne til KL’s konference om udsatte børn, der sætter fokus på kommunernes handlerum i lyset af de aktuelle udfordringer på området. Vil du med, er det derfor en god idé at få tilmeldt dig. 

    Under overskriften Nye spor i politik og praksis indkredser konferencen kommunernes handlerum og praksis med Barnets Lov og det nye kommunale behandlingstilbud som bagtæppe. Dagen bliver fuld af inspiration, refleksion og dialog om mulighederne for at hjælpe børn og unge i udsathed og mistrivsel. 

    Udover et spændende program i plenum kan du i år vælge mellem fem temasessioner, der hver især sætter fokus på et fagligt centralt spørgsmål. Du kan blandt andet blive klogere på:

    • Hvilke fordele og ulemper er der ved, at sagsbehandlere anvender sms og videosamtale i kommunikationen med anbragte børn og unge?
      Spørgsmålet vil blive diskuteret med afsæt i forskningsprojektet Digitalt Socialt Arbejde, der kvalificerer betydningen af den stigende digitale kommunikation i samarbejdet mellem sagsbehandlere og anbragte børn og unge.
      v/ Stinne Aaløkke Ballegaard, chefanalytiker og Michella Ida Mikuta, analytiker, VIVE samt Mette Wulf, Socialfaglig gruppeleder Faaborg-Midtfyn kommune
    • Hvordan kan kommunerne anvende Invest in Play – forebyggende og behandlende tilbud til børn med udadreagerende adfærd og/eller ADHD?
      I sessionen præsenteres programmet Invest in Play, dets effekter samt erfaringer med implementering og brug af programmet fra Ikast-Brande Kommune, hvor tilbuddet til forældrene er forankret i et samarbejde mellem PPR og socialområdet.
      v/ Marie Stegger, centerchef, psykolog & gruppeleder fra Center for ADHD og Anton Rasmussen, børne- og familiechef i Ikast-Brande Kommune.

    Ønsker du at sikre dig en plads på konferencen, kan du tilmelde dig på linket herunder.

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Mie Bjerre

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3015

    E-mail: mibj@kl.dk

    Konsulent

    Anna Louise Følsgaard

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3166

    E-mail: alof@kl.dk