28. maj 2020

Ny befolkningsfremskrivning 2020-2060

Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag den 27. maj en ny befolkningsfremskrivning for årene 2020-2060, som viser, at der kan ventes en endnu kraftigere vækst i antal ældre de kommende år, end sidste års fremskrivning viste. Omvendt er forventningen til antal levendefødte og nettoindvandringen lavere i den nye fremskrivning. Der forventes dog stadig en væsentlig stigning i antal levendefødte de kommende år samt en positiv nettoindvandring.

Lidt langsommere vækst i befolkningen

I den nye befolkningsfremskrivning forventes Danmarks befolkning at vokse gradvist over de næste mange år. Danmarks Statistik forventer dog en lidt langsommere vækst i befolkningen i de kommende år sammenlignet med sidste års fremskrivning. Folketallet forventes nu at runde 6 mio. i løbet af 2028, mens det i sidste års fremskrivning forventedes at ske i løbet af 2026, jf. figur 1.

Figur 1. Forventet udvikling i Danmarks befolkningstal, 2020-2060

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK119 og FRDK120.

Ved indgangen til 2021 er befolkningstallet i den nye fremskrivning ca. 10.000 lavere end i 2019-fremskrivningen stigende til ca. 30.000 i 2030. Forskellen øges gradvist frem mod 2060, hvor befolkningstallet forventes at være knap 75.000 lavere.

Befolkningsfremskrivningen på landsplan går frem til 2060, mens fremskrivningen på det kommunale niveau går frem til 2045. Der er i sagens natur usikkerhed forbundet med fremskrivninger så mange år frem i tiden. I den resterende del af denne artikel fokuseres der derfor primært på udviklingen frem til 2030.

På tværs af kommuner forventes der en meget forskellig udvikling i folketallet over de næste ti år – fra mellem ca. -6 til 10 pct. De næste ti års befolkningstilvækst forventes især at ske i og omkring de fire største kommuner og trekantområdet, mens der i mange af kommunerne med stor afstand til de fire største kommuner forventes befolkningstilbagegang, jf. figur 2.

Figur 2. Ændring i folketallet 2020-2030, pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK120.

Også på tværs af aldersgrupper kan der forventes en meget forskellig udvikling i befolkningen de kommende år. Antallet af 80+-årige forventes øget med over 161.000, svarende til en forøgelse på 59,2 pct., jf. tabel 1. Der forventes også en forøgelse af antallet af 0-5-årige (+14,5 pct.) og 65-79-årige (6,1) pct. Omvendt forventes antallet af 6-17-årige og 18-64-årige at falde (hhv. -5,1 og -0,2 pct.)

Tabel 1. Befolkningen i 2020 og 2030 opdelt på alder

 

2020

2030

Ændring, antal personer

Ændring, pct.

0-5 år

366.881

420.010

53.129

14,5

6-17 år

789.257

748.642

-40.615

-5,1

18-64 år

3.510.634

3.503.538

-7.096

-0,2

65-79 år

883.665

937.569

53.904

6,1

80 år og derover

272.326

433.511

161.185

59,2

I alt

5.822.763

6.043.270

220.507

3,8

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK120

Sammenlignet med 2019-fremskrivningen viser den nye fremskrivning en større stigning i antallet af ældre over 65 år, mens der for de øvrige aldersgrupper er en svagere udvikling, jf. tabel 2.

Tabel 2. Forventet tilvækst fra 2020 til 2030 i forskellige aldersgrupper

 

2020-fremskrivningen

2019-fremskrivningen

0-5 år

53.129

61.301

6-17 år

-40.615

-29.416

18-64 år

-7.096

3.933

65-79 år

53.904

53.608

80 år og derover

161.185

153.338

I alt

220.507

242.764

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK119 og FRDK120

Forskellene på de to fremskrivninger kan tilskrives en kombination af forudsætningerne om en generelt lavere nettoindvandring, og lidt færre levendefødte i de nærmeste år, jf. nedenfor. Dette opvejes dog delvist af en større stigning i antal ældre end forudsat i 2019-fremskrivningen, jf. nedenfor.

I fremskrivningen er der ikke foretaget en korrektion for COVID-19. De foreløbige tal for dødeligheden i 2020 har således ikke umiddelbart givet Danmarks Statistik anledning til at foretage en korrektion. Men udover påvirkning af dødeligheden kan det heller ikke udelukkes, at fertilitet samt ind- og udvandringer vil blive påvirket af samfundsmæssige forandringer i forlængelse af COVID-19, men det er endnu ikke muligt at tage højde for sådanne effekter.

Stigning i antal fødsler og antal 0-5-årige

Antallet af levendefødte forventes at stige gradvist over det nærmeste årti. I 2030 forventes det årlige antal levendefødte at være ca. 10.000 højere end i 2020, jf. figur 3.

Figur 3. Udvikling i antal levendefødte, 2020-2030

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK219 og FRDK220

I den nye befolkningsfremskrivning er der dog sket en nedjustering af antallet af levendefødte sammenlignet med 2019-fremskrivningen. Baggrunden er, at antallet af levendefødte har udviklet sig langsommere end forventet siden den seneste fremskrivning. I 2019 var antallet af levendefødte således knap 1.200 lavere end forudsat i 2019-fremskrivningen. Forskellen mellem antal levendefødte i de to fremskrivninger forventes forøget gradvist frem til 2024, hvorefter forskellen stort set elimineres de følgende fem år. Det skyldes først og fremmest en antagelse om, at fertiliteten de nærmeste år vil ligge på et lidt lavere niveau for derefter i anden halvdel af dette årti at nærme sig omtrent samme langsigtede niveau, som man antog i 2019-fremskrivningen.

Den forventede stigning i antal levendefødte i de kommende år er, trods nedjusteringen, den væsentligste forklaring på, at der i løbet af de næste ti år kan forventes en stigning i antallet af 0-5-årige på 14,5 pct. på landsplan. I 97 af 98 kommuner forventes et større antal 0-5-årige i 2030 end i 2020. På tværs af kommuner er der dog store forskelle på, hvor kraftigt børnetallet forventes at udvikle sig. Der forventes især store stigninger i og omkring de fire største kommuner, mens der generelt ses en svagere udvikling i kommunerne med størst afstand til en af de fire største kommuner i landet, jf. figur 4.

Figur 4. Ændring i antal 0-5-årige 2020-2030, pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRKM120

Flere ældre over 80 år

Ifølge den nye befolkningsfremskrivning kan antallet af 80-årige og derover forventes øget fra godt 272.300 i 2020 til godt 433.500 i 2030, jf. figur 5. Det er en stigning på ca. 161.200, svarende til 59,2 pct. Stigningen forventes at fortsætte i en lang årrække herefter. Antallet af 80+-årige forventes at toppe med ca. 660.000 i 2057, hvilket er over 142 pct. flere end i 2020.

Figur 5. Antal 80-årige og derover 2020-2060

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK120

Væksten i antal 80-årige og derover er opjusteret sammenlignet med befolkningsfremskrivningen for 2019. Primo 2021 ventes der nu at være over 2.100 flere +80-årige end i 2019-fremskrivningen. I 2030 forventes forskellen øget til knap 9.000 og øges yderligere frem til ca. 15.000 i 2050’erne, jf. figur 6.

Figur 6. Antal 80+-årige - forskel på 2020- og 2019 fremskrivningen

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK119 og FRDK120

En afgørende forklaring på denne opjustering er, at 2019-fremskrivningen overvurderede dødeligheden. Det faktiske antal døde lå således knap 1.500 personer lavere i 2019 end skønnet i 2019-fremskrivningen. En væsentlig forklaring på overvurderingen af dødeligheden i 2019-fremskrivningen var, at dødeligheden i 2018 var ekstraordinært høj bl.a. på grund af en særlig svær influenzaepidemi dette år, og 2019-fremskrivningen tog ikke højde for, at dette hop i dødeligheden var af midlertidig karakter.

Flere 80+-årige i alle landets kommuner

I alle landets kommuner forventes der en stigning i antallet af borgere i alderen 80 år og derover mellem 2020 og 2030. På landsplan forventes en stigning på 59,2 pct., mens stigningen på kommuneniveau varierer mellem knap 24 pct. og knap 129 pct., jf. figur 7.

Figur 7. Ændring i antal 80-årige og derover fra 2020 til 2030, pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRKM120               

Lavere, men fortsat positiv, nettoindvandring

I den nye fremskrivning forudsættes en nettoindvandring på godt 15.000 personer i 2020, som aftager gradvist til et niveau på godt 10.000 personer i 2030. Bag dette ligger en antagelse om en stabil indvandring på ca. 70.000 personer årligt og en udvandring, der stiger fra knap 55.000 i 2020 til ca. 60.000 i 2030, jf. figur 8.

Figur 8. Forudsætninger vedr. indvandring og udvandring.

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK220

Sammenligner man med 2019-fremskrivningen fremgår det, at der i den nye fremskrivning forventes en årlig nettoindvandring, der er ca. 1.300 til 1.500 mindre. Det er i al væsentlighed forventningen om en større udvandring, der er den primære årsag til, at der i den nye fremskrivning forudsættes en mindre nettoindvandring (indvandrede minus udvandrede) end i sidste års fremskrivning, jf. figur 9.

Figur 9. Forskel på 2020- og 2019 fremskrivningens forudsætninger vedr. ind- og udvandring samt nettoindvandring

Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK219 og FRDK220

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her