Mød den Oscar-nominerede instruktør bag filmen FLUGT på Integrationstræf 23
På Integrationstræf 23 kan du se frem til at høre instruktør Jonas Poher Rasmussen fortælle om tilblivelsen og temaerne i den anmelderroste dokumentarfilm FLUGT.
Integrationstræf 23 løber af stablen den 20. november i Odense, og i det afsluttende oplæg vil instruktør Jonas Poher Rasmussen fortælle om sin banebrydende dokumentarfilm FLUGT.
I filmen skildrer instruktøren sin barndomsven Amins personlige fortælling om som barn at flygte alene fra krigen i Afghanistan i 80’erne. FLUGT blev nomineret til hele to Oscar-priser og blev af anmeldere rost for sin nytænkende måde at fortælle om en enkelt flygtnings skæbne. I sit oplæg vil Jonas Poher Rasmussen fortælle om filmens tilblivelse og nogle af de centrale temaer, den rejser.
FLUGT ligger frit tilgængelig på DRTV og kan ses på dette link.