FAQ vedr. udbetaling af løntillæg som kompensation for afskaffelsen af st. bededag som helligdag

Alle kommunalt ansatte (lønmodtagere) er omfattet af loven. Både medarbejdere omfattet af overenskomst og medarbejdere ansat på individuel kontrakt. Modtager man alene vederlag, er man ikke omfattet af loven.

Afskaffelsen af st. bededag som helligdag fra 1. januar 2024 betyder, at centrale overenskomster, lokale aftaler og kutymer om helt eller delvis frihed ved st. bededag bortfalder, ligesom eventuel opsparing af afspadsering, erstatningsfrihed og særydelser ved arbejde på st. bededag bortfalder.

Med afskaffelsen er st. bededag (4. fredag efter påske) at betragte som en almindelig arbejdsdag. 

Den arbejdstid, som frigives som følge af afskaffelsen af st. bededag som helligdag, kan placeres efter de rammer, der følger af overenskomster og arbejdstidsaftaler. Der er således ikke krav om, at den forøgede arbejdstid placeres på st. bededag.

Ansatte, for hvem afskaffelsen af st. bededag som helligdag forøger arbejdstiden, vil være berettiget til et kompenserende løntillæg.

Ansatte, der får forøget deres arbejdstid som følge af afskaffelsen af st. bededag som en helligdag, er berettiget til et kompenserende løntillæg på 0,45% af deres årsløn.

Ansatte, der ikke får forøget deres arbejdstid som følge af afskaffelsen af st. bededag som en helligdag, er ikke berettiget til det kompenserende løntillæg.

Ansatte er berettigede til tillægget, såfremt de fastsatte rammer for arbejdstiden øges. Dette vil fx være tilfældet i de overenskomster, hvor der foretages timereduktion ved søgnehelligdage, og hvor den samlede arbejdstid dermed forøges som følge af afskaffelse af st. bededag som helligdag. Det har ikke betydning, hvorvidt man tidligere konkret har været planlagt med arbejde på st. bededag eller ej. Dette gælder uagtet, om man er ansat før eller efter 1. januar 2024.

Alle overenskomster er omfattet af loven og såfremt der mod forventning vil kunne identificeres personalegrupper, som ikke er påvirket af afskaffelsen af st. bededag som helligdag, melder KL ud herom.

Medarbejdere uden højeste arbejdstid er berettiget til det kompenserende løntillæg, da disse får forøget arbejdstiden svarende til én dag årligt.

Medarbejdere, hvis arbejdstid er omlagt til færre uger henover et år, vil få forøget deres arbejdstid som følge af afskaffelsen af st. bededag som helligdag, og dermed vil de være berettiget til det kompenserende løntillæg. Dette gælder fx tandklinikassistenter og skolesekretærer.

Timelønnede er ikke berettiget til det kompenserende løntillæg, men ydes løn for arbejde på st. bededag, som en almindelig arbejdsdag.

Det kompenserende løntillæg beregnes som 0,45% af den løn, som den ansatte ville være berettiget til under ferie med løn.

Af bemærkning til lovforslaget fremgår følgende vedr. omfattede løntillæg:

”Lønmodtageren har således krav på den løn, som lønmodtageren ville have fået, hvis lønmodtageren havde været på arbejde. Det vil efter fast praksis fx sige, at arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens pensionsordning vil skulle medregnes, og at forskudttidstillæg, vagttillæg og rådighedstillæg, som indgår i den normale faste løn, vil skulle medregnes. Desuden vil personalegoder, der ikke modtages under ferien, skulle medregnes. Værdien af personalegoder beregnes på baggrund af Skatterådets takster. Efter fast retspraksis medregnes betaling for overarbejde derimod ikke, selvom overarbejdet er pligtmæssigt og regelmæssigt forekommende, medmindre overarbejdet har et så regelmæssigt omfang, at det anses for at indgå i den arbejdsydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at udføre.”

Hovedreglen er således, at det kompenserende løntillæg skal beregnes som en procentdel af den fast påregnelige løn inklusiv pensionsbidrag på optjeningstidspunktet.

Såfremt der i individuelle kontrakter ikke er aftalt, at 1/3 af pensionsbidraget anses som værende den ansattes eget bidrag, indgår alene arbejdsgivers pensionsbidrag i beregningsgrundlaget.

Udbetalt seniorbonus, engangsvederlag/resultatløn, særlig feriegodtgørelse, 6. ferieuge m.m. indgår ikke i beregningen af det kompenserende løntillæg.

Mer- og overarbejde indgår ikke ved beregningen af det kompenserende løntillæg. Aflønning for individuel højere arbejdstid indgår i beregningsgrundlaget.

Bidrag til tjenestemandspension indgår ikke i beregningen af løntillægget.

Det kompenserende løntillæg skal udbetales månedsvist eller samtidig med udbetaling af ferietillæg efter Ferieaftalen, dvs. ultimo maj og august måned.

Uanset udbetalingsfrekvens skal arbejdsgiver sikre, at lønmodtageren over et år modtager 0,45% af den sædvanlige og fast påregnelige årsløn.

Tillægget bør oprettes som en særskilt lønart og kan benævnes st. bededagstillægget.

Ved udbetaling 2 gange årligt, udbetales tillægget som summen af det beregnede tillæg for de enkelte måneder i opgørelsesperioden.

Tillægget er som udgangspunkt ikke pensionsgivende.

Såfremt det af individuelle aftaler fremgår, at alle løntillæg er pensionsgivende, skal løntillægget opdeles i en løn- og i en pensionsdel uden at den samlede værdi forøges.

Alle særydelser og særregler vedr. arbejde på st. bededag bortfalder, og dagen er at betragte som en almindelig arbejdsdag.

Der hvor st. bededag måtte fremgå af en overenskomst er denne del ophævet som følge af loven. Overenskomsterne vil blive redigeret ifm. OK24, således at de er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det kompenserende tillæg indgår i den ferieberettigede løn og indgår derfor i beregning af feriegodtgørelse ved fratræden, ferietillæg samt i kontant godtgørelse for 6. ferieuge.

Tillægget skal udbetales ved orlov efter barselsloven, også hvor der ikke er lønret. Beregning af det kompenserende løntillæg sker på baggrund af den løn, der ville have været udbetalt, såfremt der var lønret i perioden.

Udbetaling af det kompenserende løntillæg medfører ikke i sig selv, at der sker optjening af ferie med løn.

Tillægget skal udbetales uagtet om medarbejderen er ansat på st. bededag (4. fredag efter påske).

Bliver en medarbejder således ansat d. 1. august 2024 vil vedkommende være berettiget til tillægget fra ansættelsens start, uagtet om ansættelsen er tidsbegrænset eller ej.

Hvis arbejdsgiver vælger at foretage udbetaling af det kompenserende løntillæg 2 gange årligt, skal der ved fratræden afregnes for den del, der ikke er udbetalt.

For medarbejdere, der tiltræder 1. januar 2024 eller senere, skal det af ansættelsesbeviset fremgå, at den ansatte er omfattet af lov om konsekvenserne af afskaffelse af st. bededag som helligdag. For eksisterende medarbejdere og medarbejdere, der tiltræder inden 1. januar 2024, skal det alene fremgå af ansættelsesbeviset, såfremt den enkelte medarbejder udbeder sig et opdateret ansættelsesbrev.

Formuleringen i ansættelsesbeviset kunne være som følger:

Dine rettigheder, vedr. kompenserende løntillæg for afskaffelse af st. bededag som helligdag, fremgår af lov om afskaffelse af st. bededag som helligdag.