Gå til hovedindhold
Byggeri
Energi
Teknik og miljø

Databaseret energiledelse

På siden for Projekt Databaseret Energiledelse finder du informationer om tilmelding til netværket, aktuelle udgivelser fra projektet, link til projektets hjemmesiden med resultater fra den indledende undersøgelse samt cases om kommunernes erfaringer med energiledelse.

Indhold

    Notater og projektbeskrivelse

    Specifikation af relevante data til energiledelse

    KL har sammenfattet et overblik over, hvilke typer af forsyningsdata som kommunerne skal bruge til at drive 
    effektiv energiledelse og opnå energibesparelser i deres bygninger.

    Notatet er skrevet i samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening Ejendomme (KTC Ejendomme), Aarhus Kommune, Gate21, Energiforum Danmark og TEKNIQ Arbejdsgiverne.

     

    Link til KL's specifikation af relevante data til arbejdet med energiledelse

    Undgå energispild med data om energiforbruget

    KL arbejder på at sikre mere og bedre data til kommunerne om deres el-, vand- og varmeforbrug. Det er nødvendigt at have forbrugsdata på timebasis, hvis man vil lave indsatser, der forhindrer energispild, som for eksempel løbende toiletter eller lys, der står tændt i ubenyttede lokaler. Mange kommuner har kun data på årsbasis i forbindelse med deres årsregnskab, og det er ikke tilstrækkeligt. 

    Det skønnes, at der årligt kan spares 10 pct. af energiforbruget, hvis de tilgængelige teknologier tages i brug til at styre bygningers drift ved hjælp af data om energiforbruget. Det kan også styrke sektorkoblingen, hvor fritstilling af data forbedrer forsyningsselskabernes mulighed for at planlægge deres leverancer efter det reelle forbrug i bygningerne.  

    Nogle kommuner er nået langt i at anvende data om energiforbruget til at optimere forbruget. KL understøtter, at eksisterende viden og erfaring bliver delt mellem kommunerne, at showcases bliver delt med lovgivere og andre interessenter, samt at private leverandører og kommunale forvaltere bringes tættere sammen.

    Resultatmål for projekt Databaseret Energiledelse

    • Alle kommuner har i 2025 adgang til energiforsyningsdata af høj kvalitet
    • Halvdelen af alle kommuner deltager i den fælleskommunale indsats for databaseret energiledelse
    • Kommunerne kan dokumentere en rentabel energibesparelse i 2025

     

    Link til projektbeskrivelsen for projekt Databaseret Energiledelse KDP 2021-2025

    Vejledninger

    Analyse om bedre adgang til forbrugsdata

    Rambøll og Smart City Insights har udført en analyse på vegne af KL, Danske Regioner og staten. Analysen afdækker potentialer og barrierer ved at give offentlige bygningsejere bedre adgang til data om deres forbrug af fjernvarme og vand.

    Rambøll og Smart City Insights konkluderer, at offentlige bygningsejere kan spare op til 730 mio. kr. årligt og reducere 60.000 ton CO2 ved at få uhindret adgang til forbrugsdata. Rådgiverne konkluderer yderligere, at aktører på tværs af branchen ønsker ændrede rammer i lovgivningen for at forbedre bygningsejeres adgang til egne forbrugsdata.

    På baggrund af analysen har Rambøll og Smart City Insights udformet fire anbefalinger, som tages med ind i regeringens arbejde med det nyligt lancerede forsyningsdigitaliseringsprogram.

    Læs analysen ved at klikke på linket nedenfor. 

     

    Lettere adgang til forbrugsdata for fjernvarme og vand
    Link til video af KL's og Danske Regioners webinar om bedre adgang til forbrugsdata

    Adgang til målerdata fra dit forsyningsselskab

    I en tid, hvor data spiller en afgørende rolle for bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning, er vi glade for at kunne introducere en ny vejledning, et direkte resultat af en partnerskabsaftale mellem KL, Dansk Fjernvarme, DANVA, Danske Vandværker og Evida. 

    Partnerskabets vejledning sætter fokus på at fremme deling af målerdata for kommunale bygninger. Vejledningen er designet til at være et hjælperedskab for både kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med at give kommunen direkte og effektiv adgang til egne forbrugsdata for kommunale bygninger fra forsyningsselskaberne. En indsats, som åbner op for nye muligheder for at optimere bygningsdrift, fleksibelt energiforbrug og minimere vandtab, der kan føre til betydelige ressourcebesparelser samt CO2-reduktioner.

    Vores partnerskabsaftale understreger vigtigheden af denne indsats. Den opfordrer til et tættere samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber og skaber en ramme, hvor data deles med henblik på at skabe konkrete forandringer.

     

    Link til vejledning om adgang til energi- og vanddata for kommunale bygninger

    Guide til Energy Management Systems

    KL har sammen med en arbejdsgruppe af kommunale ejendoms- og energimedarbejdere lavet anbefalinger til kommunernes brug af Energy Management Systems (EMS). Vejledningen giver indblik i, hvilke overvejelser kommuner bør gøre sig ved køb og brug af disse systemer, som skaber overblik over kommunernes energiforbrug.

    KL ønsker med disse anbefalinger at understøtte en bedre anvendelse af EMS i kommunerne. Det sker som led i realiseringen af kommunernes ambitioner på klimaområdet, men er også nyttigt for kommunernes økonomi og Danmarks forsyningssikkerhed.

     

    Link til vejledning for køb og brug af Energy Management Systems

    ESCO - en mulig vej til grønnere bygninger

    KL har lavet en guide til én af de mulige veje til grønnere bygninger i kommunerne – nemlig ESCO-samarbejder. Guiden er skrevet på baggrund af erfaringer fra en arbejdsgruppe bestående af kommunale ejendoms- og klimachefer samt private ESCO-leverandører.

    Formålet med guiden er at give konkrete forslag til, hvad en kommune bør overveje før et eventuelt ESCO-samarbejde. Forslagene dækker blandt andet spørgsmål om finansiering, udbudsform og evaluering af samarbejdets resultater, hvoraf særligt sidstnævnte har kostet mange ressourcer og været kilde til uenighed i samarbejdet.

     

    Link for vejledning for kommuners brug af ESCO-modeller i arbejdet med energirenoveringer

    Årligt laves en status på kommunernes energiledelse for at kunne følge udviklingen i Projekt Databaseret Energiledelse. Herunder finder du adgang til hjemmesiden med resultaterne fra første udgave af Kommunernes Energibarometer.

    Kommunernes Energibarometer er en årlig status på kommunernes arbejde med energiledelse. Første Energibarometer blev udarbejdet i efteråret 2021 som en del af opstarten af Projekt Databaseret Energiledelse. Resultaterne kan ses på hjemmesiden, som kan tilgås på linket herunder. Den tilhørende guide til arbejdet med energiledelse kan tilgås i PDF-format.

     

    Link til vejledning til arbejdet med databaseret energiledelse

    Cases

    Frederiksberg Kommune sparer energi i deres bygninger ved hjælp af nyt system

    Frederiksberg Kommune har hentet data om deres bygningers energiforbrug i flere år. Det foregik tidligere manuelt og uorganiseret. Men i 2021 opdaterede kommunen deres systemer og processer i forbindelse med at hente forbrugsdata fra forsyningsselskabet. Nu har kommunen fået en fremtidsholdbar model for at arbejde med energidata med et nyt Energy Management System (EMS) og en ny aftale om dataudveksling med forsyningen. Det har det seneste år bidraget til en reduktion af kommunens varmeforbrug på 6,5 pct. og en reduktion af elforbruget med 12 pct. ud af det samlede forbrug.

    Det tog tid for Frederiksberg Kommune at lave den rigtige aftale med Frederiksberg Forsyning. Forhandlingerne forløb over to år, men de var også påvirket af corona, som gjorde kontakten besværlig. Det var vigtigt for begge parter at sikre en god dialog igennem hele processen.

    ”Det tager lige lidt tid at finde hinanden. Det var også vigtigt for os at være sikre på, at forsyningen var klar til at levere det, som kommunen har brug for” 
    – Esmir Maslesa, Energirådgiver, Frederiksberg Kommune

    Esmir sidder i Ejendomsservice og Driftsenheden, der drifter kommunens ejendomme. Her er han ansvarlig for energiledelse og i den forbindelse også databaseret energistyring. Han arbejder særligt med energidata på el, vand og varme og bruger dem i konkrete projekter med energirenovering og i politiske indstillinger. For Esmir var det helt afgørende, at aftalen med forsyningsselskabet indebar en høj datakvalitet, en stabil leverance, kvalitetssikring af data og en fornuftig prismodel. Sidstnævnte synes Esmir, at partnerne nåede frem til efter konstruktive forhandlinger.

    ”Dialogen om processen for dataudveksling tog omkring to år og mellem 100-300 timer. Der var også en etableringsomkostning på 50.000 kr., som skulle betales én gang, og så 100 kr. pr. måler årligt. Vi har omkring 300-400 målere hos forsyningen, og over 1000 med elmålere regnet med” 
    – Esmir Maslesa, Energirådgiver, Frederiksberg Kommune

    Omkostningen for kommunen i forhold til at oprette aftalen om adgang til data har samlet set været 100-300 arbejdstimer, en startomkostning på 50.000 kr. og mellem 30.000-40.000 kr. årligt for den løbende dataindhentning. 

    I dag modtager Frederiksberg Kommune timeopløste data én gang i døgnet på vandmængde og varmedata i form af energimængde og -flow samt frem- og returløbstemperaturer. Det bruger kommunen jævnligt i forbindelse med diagnosticering af uhensigtsmæssig drift og ressourcespild, initiering af projekter og dokumentation af besparelser.   

    Data giver bedre muligheder for energibesparelser 

    Hos Frederiksberg Kommune ser de samarbejdet med forsyningsselskabet som fordelagtigt for begge parter. Forsyningen har ligesom kommunen en interesse i at mindske energi- og vandspild og underretter ofte kommunen, hvis de opdager mulige fejl og overforbrug.

    For kommunen åbner den nye aftale med Frederiksberg Forsyning blandt andet op for et markant bedre overblik over forbruget ude i bygningerne.

    ”Vi har et dybere indblik i, hvordan bygningerne performer; vi kan reagere hurtigere og være mere proaktive fremfor at være reaktive. Vi har bedre indblik i de forskellige forbrugsmønstre, som i sidste ende kan lede til energibesparelser og -optimeringer” 
    – Esmir Maslesa, Energirådgiver, Frederiksberg Kommune

    Dette kendskab til forbruget ude i bygningerne gør mulighederne for energibesparelser større og mere håndgribelige. På Frederiksberg Rådhus har man bl.a. formået at sænke det årlige strømforbrug med 8 pct. ved at analysere og optimere forbruget, når bygningen står tom, på baggrund af timeaflæste data.

    Kommunen bruger også jævnligt data til at overvåge og identificere eventuelt overforbrug af vand i flere af deres bygninger ved hjælp af alarmer, der automatisk underretter energiteamet, når en bestemt grænseværdi overskrides mindst tre timer i træk. Senest har kommunen opdaget et stort vandspild på en kirkegård, da målerdata viste konstant vandforbrug. Det viste sig, at hovedledningen under jorden var beskadiget og lækkede. Kommunen fandt også et skjult, utæt vandrør i teknikrummet i én af de større ejendomme efter introduktion af det nye system. Vandforbruget i ejendommen blev reduceret med hele 41 % året efter. Dette vandspild havde kommunen måske aldrig opdaget uden adgang til data.  

    Frederiksberg bruger timedata til at aflaste elnettet og analysere forbrugsmønstre

    Kommunen bruger også data til at vurdere potentielle besparelser i at flytte elforbrug til alternative tidspunkter på dagen, hvor prisen på el er billigere.  

    ”På elforbruget har man en spidsbelastning mellem kl. 17-21. Der er det godt at have timedata, for så kan man se, om man har et stort forbrug et givent sted i spidsbelastningsperioden. Så kan man vurdere, hvor meget man kan spare ved at flytte forbruget til andre tidspunkter”
    – Esmir Maslesa, Energirådgiver, Frederiksberg Kommune

    Frederiksberg Kommune har for eksempel regnet på betydningen af først at lade deres elbiler op efter kl. 21. Det viser sig, at kommunen potentielt kan spare over 300.000 kr. årligt på strømafgiften alene – blot ved at lade skraldebiler op på et andet tidspunkt. Det er kommunen i færd med at overveje og viser ifølge Esmir, hvilke indsigter kommunen kan få ved at kende sit energiforbrug. 

    ”[Det kan bruges] både ift. at igangsætte projekter, til at dokumentere ting for at synliggøre effekterne og vise resultaterne af forskellige projekter og indsatser og til at finde spild og overforbrug”
    – Esmir Maslesa, Energirådgiver, Frederiksberg Kommune

    Start i det små

    Ifølge Esmir er det afgørende, at kommunen er indstillet på at samarbejde med forsyningsselskaber om adgang til data. Derudover er det centralt for kommunen at afklare formålet med at indsamle data. Derudover er det en nøgleopgave at vurdere, hvorvidt kommunen har de nødvendige ressourcer i huset til at arbejde med data. Esmir understreger nemlig, at man ikke må overanstrenge sig selv i starten og peger på vigtigheden af at få styr på det grundlæggende først; hvorfor og hvilke data skal indsamles, hvor ofte og hvordan? 

    Bygningsdata sænker CO2-udledningen 

    Energiteamet i Frederikshavn Kommune bruger data fra deres forsyningsselskaber til at opnå og vise energibesparelser. Teamet udfører på den måde en vigtig opgave for kommunen. De bidrager nemlig til kommunens klimahandlingsplan, og de er i fuld gang med at sænke CO2-udledningen. De sidste to år har de sikret en reduktion på hele 352 tons CO2 svarende til 41 personers årlige CO2 forbrug. 

    Energiteamet i Frederikshavn Kommune arbejder dagligt med at sænke energiforbruget i deres bygninger. De overvåger energidata, fuldfører vedligeholdelsesopgaver og energirenoveringer samt arbejder på at inddrage de bygningslokale Teknisk Service-ansatte. Som afdelingsleder i Center for Ejendomme, Park og Vej, Bo Niebuhr siger, så handler arbejdet med data om at få bedre overblik over bygningernes energiforbrug.

    ”Når vi snakker energiledelse, så handler det i bund og grund om, at vi gerne vil se, at vi bruger mindre energi i bygningerne. Vi holder også øje med resultater på de indsatser, vi sætter i gang. Bygningerne skal altså performe bedre” – Bo Niebuhr, afdelingsleder i Center for Ejendomme, Park og Vej, Frederikshavn Kommune

    I 2023 har Bo Niebuhr og hans team gennemført 98 projekter, der tilsammen har genereret en be-sparelse på knap 1,2 mio. kroner og ført til en reduktion i energiforbrug på knap 990.000 kWh og 230 tons CO2. Energiteamet dokumenterer de årlige besparelser år til år.  I 2022 gennemførte kommunen 114 projekter med en besparelse på 630.000 kr., 122 ton CO2 og knap 850.000 kWh.

    Energiledelse er med i kommunens klimaplan

    Det er ikke kun Energiteamet, der interesserer sig for de besparelser, de laver. Deres arbejde er vigtigt for kommunens klimaarbejde.  

    ”Der er den operationelle del af det, altså hvordan man egentlig håndterer sine opgaver i dagligdagen, og så er der et strategisk sigte ift., at kommunen arbejder med energi og energi-besparelser" – Bo Niebuhr, afdelingsleder i Center for Ejendomme, Park og Vej, Frederikshavn Kommune

    Arbejdet med databaseret energiledelse indgår som led i kommunens klimahandlingsplan, hvor man arbejder op imod Klimaalliancens krav om en årlig reduktion på 3 procent af kommunens CO2-udledning. Som Bo Niebuhr siger, udgør CO2-reduktionen fra indsatsen med databaseret energiledelse ikke den største post i klimahandlingsplanen. Men det har en stor effekt, at kommunen går forrest, hvad angår en løsning på de forsynings- og klimamæssige udfordringer, som vi står i: 

    ”Det er jo meget strategisk, at man som kommune går ud og fejer foran egen dør fremfor at gå ud som myndigheder og pege fingre af alle de andre” – Bo Niebuhr, afdelingsleder i Center for Ejendomme, Park og Vej, Frederikshavn Kommune.

    Selvom energien formodentlig produceres CO2-neutralt i fremtiden, bør vi ifølge Bo Niebuhr bruge jordens ressourcer med omtanke. Vi skal passe på med ikke at spilde den danske grønne energi, så den kan komme andre lande til gode og bidrage til et samlet grønt europæisk energisystem. Blandt andet derfor arbejder Frederikshavn Kommune med databaseret energiledelse.

    En hverdag med data: hvorfor og hvordan bruges det?

    Frederikshavn Kommune får data fra både Frederikshavn Forsyning og Sæby Fjernvarme. De får både leveret data på vand- og varmeforbruget i bygningerne, men de følger også med i el-forbruget via data fra Energinets Datahub. En god aftale mellem kommunen og forsyningsselska-berne er afgørende for, at kommunen kan arbejde mere med energibesparelser og mindre med at sikre kvaliteten af data. Data sendes dagligt til kommunens energy management system (EMS), hvor de kan se forbruget ude i bygningerne på timebasis. Selvom data sendes med et døgns for-sinkelse, kan energiteamet skabe sig et overblik over steder, hvor de kan igangsætte projekter, og de kan løbende overvåge og dokumentere igangværende projekter.
            Bo Niebuhr er særligt optaget af, at man med data kan dokumentere sit arbejde. Som han siger, ”giver arbejdet med data mulighed for at lave en lynhurtig visualisering”. Energiteamet præsenterer visualiseringer af data ved kvartalsmøder, hvor de holder den hidtidige indsats op imod de målsætninger, der er sat for året. Derudover bruger teamet visualiseringerne til at rapportere tilbage til arbejdsgruppen for Klimaalliancen i kommunen.

    En struktureret tilgang til energiledelse sikrer energibesparelser for millioner i Gentofte Kommune

    Gentofte Kommune har siden 2018 arbejdet med en systematisk og metodisk tilgang til energiledelse. Kommunen har formået at reducere deres årlige energiudgifter med 4,5 mio. kr. og er samtidig blevet bedre til at inddrage ledelsen og prioritere deres indsatser ude i bygningerne.

    For Gentofte Kommune handler databaseret energiledelse ikke kun om at sikre energibesparelser gennem styring af energiforbruget. Det handler i høj grad også om at involvere forskellige dele af den kommunale organisation og prioritere indsatsen løbende. Kommunen arbejder løbende på at sikre sammenhæng mellem de forskellige dele af deres arbejde med databaseret energiledelse; dataindsamling, energistyring, ledelsesmæssig opbakning og løbende tilpasning og prioritering af indsatsen. Denne tilgang har indtil nu genereret en årlig reduktion på el-, vand- og varmebudgettet på 4,5 mio. kr. ekskl. moms.

    Gentofte Kommune har over de sidste 5 år investeret 53 mio. kr. i det samlede arbejde med databaseret energiledelse. Det vil sige, at investeringen er brugt på både energiprojekter, energistyring, driftsoptimering samt energiledelse og tæller derved også arbejdstid for energiteamet. Investeringen er altså en opsummering af hele kommunens energiarbejde, og den kan tilskrives æren for reduktionen af de årlige energiudgifter med 4,5 mio. kr., der forventes at fortsætte år mange år ud i fremtiden.

    Investeringen er ikke kun økonomisk rentabel. Gentofte Kommune har i perioden 2018-2022 reduceret deres elforbrug med 1,8 mio. kWh svarende til ca. 10 % af forbruget, og varmeforbruget er reduceret med ca. 1.500 MWh svarende til ca. 3 % af forbruget. Det svarer til, at de har reduceret CO2-udledningen med 495 ton pr. år, svarende til 9 % af udledningen fra energiforbruget.

    Energiledelsesstandard giver et godt metodisk afsæt

    Gentofte Kommunes arbejde med databaseret energiledelse startede allerede i 2018 med en beslutning om at gå metodisk til værks for at få skabt et solidt fundament for indsatsen. Målet var at erstatte en ad hoc-baseret tilgang til energistyring med en struktureret og planlagt arbejdsindsats på energiområdet. 
    Gentofte Kommunes indsats med databaseret energiledelse har fået ekstra opmærksomhed i kommunen som følge af forsynings- og energikrisen samt kommunernes klimasamarbejde ‘DK2020’. Begge dele har kun gjort indsatsen mere relevant.

    ”Det har bare lige fået det her ekstra spark med DK2020, og især også med den forsynings- og energikrise der er lige nu” 
    – Heidi Nelbom, Energimedarbejder, Gentofte Kommune

    For at strukturere indsatsen med databaseret energiledelse har Gentofte Kommune ladet sig inspirere af energiledelsesstandarden ISO 50001 fra Dansk Standard. Ud fra standarden har Gentofte inddelt deres indsats i 9 områder:

    1. Energipolitik
    2. Kortlægning af energiforhold
    3. Mål og handlingsplaner
    4. Organisation og uddannelse
    5. Kommunikation og beskrivelse
    6. Drift og vedligehold
    7. Energibevidst indkøb og projektering
    8. Overvågning og kontrol
    9. Ledelsens evaluering 

    For hvert område arbejder kommunen med en skala på 1-5, hvor alle skalaens niveauer er forhåndsdefinerede. Ud fra disse niveauer har energiteamet og ledelsen (1) angivet mål for de forskellige områder og (2) beskrevet det aktuelle niveau. Mål og aktuelle niveauer revideres årligt for at synliggøre fremdrift og/eller eventuelle udfordringer, der forhindrer kommunen i at nå deres mål. Kommunen bruger også det årlige møde til eventuelt at skrue op eller ned for ambitionerne. Derved sikres en fælles forståelse for, hvad arbejdet med energiledelse indebærer. Den strukturerede tilgang afspejler sig desuden i en række værktøjer og tiltag i kommunen bl.a. en årlig workshop og en årlig prioriteret handlingsplan.

    En årlig workshop sætter retningen for energiteamets arbejde

    Heidi Nelbom er energikoordinator i energiteamet i Gentofte Kommune. Hun har arbejdet i kommunen i næsten 15 år og har været med til at opbygge indsatsen med databaseret energiledelse i kommunen fra starten i 2018. Hun ved, hvor vigtigt det er med et velfungerende energiteam med tilstrækkelige ressourcer til at udføre arbejdet. Antallet af medarbejdere i energiteamet er vokset fra 2 til 5 siden begyndelsen af 2018.  Det har vist sig, at energiteamet skaber en kæmpe værdi for kommunen, og medarbejderne er med til at betale deres egen løn hjem gennem realiserede energibesparelser. Værdien skabes dog også ved at sikre en fælles retning for energiteamets arbejde.

    ”Det er rigtig godt, at vi alle sammen i teamet har et billede af, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen” 
    – Heidi Nelbom, Energimedarbejder, Gentofte Kommune

    En del af den nye strukturerede tilgang til energiledelse er en årlig workshop i begyndelsen af et nyt kalenderår. Her planlægges det kommende års indsats på energiområdet i kommunen og det forløbne år evalueres. Her udarbejdes den årlige prioriterede handlingsplan, som løbende er med til at styre arbejdet med energiindsatser, prioritering af opgaver, ressourcestyring og derudover fungerer som et formidlingsværktøj til ledelsen. Handlingsplanen bidrager med en konkret visualisering af årsprogrammet, der kan refereres til, hvis nye opgaver pludselig opstår eller ønskes højere prioriteret af ledelsen. Samtidig giver det en fælles forståelse i energiteamet af opgaverne, og hvor langt i processen de er ift. planer og implementeringer. 

    Den metodiske tilgang understøtter en bedre dataindsamling og energistyring

    I Gentofte Kommune har den metodiske tilgang til arbejdet med databaseret energiledelse skabt et organisatorisk fundament, der også er med til at understøtte en bedre indsamling af data, anvendelse af kommunens EMS, drift af kommunens bygninger og i sidste ende realiserede energibesparelser.

    ”Mange ville måske synes, det er lidt spild af tid [at bruge så meget tid på metoden]. For hvad får vi ud af det? Men organisatorisk og overbliksmæssigt har det givet et rigtig vigtigt fundament for resten af energiarbejdet
    – Heidi Nelbom, Energimedarbejder, Gentofte Kommune

    Et solidt datagrundlag har været afgørende for at skabe et struktureret overblik over kommunens energiforbrug og en plan for arbejdet med databaseret energiledelse. Energiteamet har derfor haft fokus på at få indhentet el-, varme- og vandforbrugsdata i timeopløsning for kommunens bygninger direkte fra forsyningerne. I Gentofte Kommune indsamles der nu energiforbrugsdata i timeopløsning for kommunens el- og varmeforbrug, og energiteamet arbejder på at få det sidste på plads, så også vandforbrugsdata indhentes automatisk. 

    ”I min verden er det implicit at energiledelse er databaseret, for det er den verden, vi lever i”
    – Heidi Nelbom, Energimedarbejder, Gentofte Kommune.

    I Gentofte kommune er den databaserede tilgang blevet en naturlig del af energiledelsesindsatsen. Kommunens energiteam arbejder målrettet videre med at sikre et datagrundlag, der giver dem mulighed for at lave præcise energibudgetter, måle præcise energibesparelser og involvere bygningsbrugere og tekniske servicemedarbejdere ude i bygningerne med henblik på energirigtig adfærd og optimeret drift.

    Hvis ikke man har data, kan man ikke spare energi 

    Haderslev Kommune indhenter vand- og fjernvarmedata hos Haderslev Fjernvarme, Vojens Fjernvarme og Provas (vandforsyning). Aftalen startede med Haderslev Fjernvarme i 2019, og i dag er alle relevante forsyningsselskaber koblet på aftalen. Haderslev Kommune bruger aktivt de indsamlede forbrugsdata i deres arbejde med energiledelse. Siden 2019 har kommunen gennemført 93 energiprojekter med en beregnet besparelse på knap 2 millioner kroner.

    Haderslev sparer 2 millioner om året med forbrugsdata

    I perioden 2019-2022 har Haderslev Kommune investeret 17,4 millioner i 93 energiprojekter, der har en tilbagebetalingstid på under 9 år. Projekterne har en beregnet besparelse på 2 millioner kroner årligt, og forbrugsdata har været afgørende for at identificere projekter med de største potentialer.  Aftalen mellem Haderslev Kommune og de lokale forsyningsselskaber har været med til at fremme og effektivisere kommunens arbejde med energioptimering. Det startede med Haderslev Fjernvarme, men har sidenhen udviklet sig til at involvere tre forsyningsselskaber.

    ”Vi havde lavet fjernaflæsning i noget tid selv, og det ønskede Haderslev Fjernvarme også at gøre. I den forbindelse kom vi til at snakke om, hvordan de kunne gribe det an, og ud af det kom så idéen om, at vi kunne få deres data frem for begge at samle de samme data”
    – Henriette Hedevang, Energiansvarlig, Haderslev Kommune 

    Kommunen har lavet en aftale med forsyningen om at få videresendt de data, som målerleverandøren Diehl Metering allerede leverer til forsyningen. På den måde undgår kommunen at sætte sine egne målere op ved siden af forsyningens målere og sparer dermed en hel del unødige ressourcer. Mens kommunen selv har afholdt startomkostninger hos Diehl Metering, har Haderslev Fjernvarme har været ansvarlige for vedligeholdelsen af målerne. Som Henriette beskriver det, så ”er der ikke det helt store hokus pokus i det.” Både Provas og Vojens Fjernvarme er sidenhen blevet koblet på aftalen. Det kan tilskrives Haderslev Fjernvarme og deres sideløbende dialog med både Provas og Vojens Fjernvarme.  

    Diehl Metering og Haderslev Fjernvarme har lavet en aftale, som beskriver detaljerne i dataleverancen, fx opløsning på data og tilladt forsinkelse på leverancen. Uden aftalen ville der ikke være forpligtelser i forbindelse med datakvaliteten, hvilket i sidste ende ville resultere i mindre tillid til arbejdet med databaseret energiledelse i kommunen. Ifølge kommunen har det været afgørende for aftalens succes, at der er et godt samarbejde og en god dialog mellem parterne.

    ”Vi har – både på fjernvarmen og vandforsyningens side – fået lov til at snakke direkte med Diehl Metering. Det gælder, fx, hvis der har været noget med opsætningen, som skulle rettes, så det passer til vores system. Alle parter er gode til at hjælpe os, hvis der er et eller andet. Fx hvis vi mangler en måler, eller hvis vi skal have målere op i bygninger, som skal konverteres til fjernvarme”
    – Henriette Hedevang, Energiansvarlig, Haderslev Kommune

    Samarbejdet giver tid til energioptimering 

    Data bruges på flere måder. Kommunen har dog nogle specifikke områder, hvor de finder brugen af data særlig relevant. De har eksempelvis sat alarmer på vandforbruget, så de får besked, hvis der er vandspild udenfor åbningstid. Her er det en fordel, at kommunen får data på timebasis, så de kan se nøjagtig, hvornår forbruget finder sted. Men kommunen bruger også data på et større plan.  

    ”Derudover kan vi mere overordnet se, om forbruget stiger [i bygningerne], og vi kan sende månedsrapporter ud til institutionerne. Så hvis der er et eller andet i deres forbrug, der stiger, så kan de også holde øje med det – alle service-ledere har nemlig også adgang til EMS’en for deres institution”
    – Henriette Hedevang, Energiansvarlig, Haderslev Kommune 

    Henriette er ikke meget inde over den tekniske infrastruktur, der sikrer, at data fragtes fra måler til kommunens EMS (Energy Management System). Den del har Diehl Metering primært leveret, men kommunen har også hyret en ekstern ekspert ind til at hjælpe med denne proces. Da først dataleverancen var sat op i kommunens EMS, er forskellige datasæt strømmet ind. Det giver kommunen mulighed for at overvåge og analysere det egentlige forbrug rundt omkring i deres bygninger. Henriette er tilfreds med dataleverancen, men hun kunne i fremtiden godt tænke sig, at data blev sendt oftere end én gang i døgnet med 24-timers forsinkelse.  

    ”Jeg ved godt, at det ville kræve mere at få data hele tiden, og timeopløsningen er rigtig god. Det kan give udfordringer ifm. vand, at data ikke er realtid, men de steder, hvor udfordringer er størst, har vi opsat et par af vores egne loggere”
    – Henriette Hedevang, Energiansvarlig, Haderslev Kommune 

    Data er nøglen til kommunens energibesparelser 

    Mens aftalen mellem Haderslev Kommune og Haderslev Fjernvarme, Vojens Fjernvarme og Provas fungerer rigtig godt, håber kommunen at knytte det sidste af tre fjernvarmeselskaber på aftalen i fremtiden. 

    Henriette understreger, at der er forskellige udgangspunkter for kommuner. Det er vigtigt at tage stilling til, hvor man er som kommune i forhold til at få etableret et samarbejde om dataudveksling med forsyningsselskaber. Haderslev Kommune havde selv erfaring med at fjernaflæse data allerede, hvilket betød, at databaseret energiledelse ikke var nyt for dem. For dem var det vigtigt at sikre, at de ville få de data, de gerne vil have, nemlig timeopløste niveauer på forskellige områder omkring vand og varme. Så en stor del af arbejdet med at få etableret et samarbejde med forsyningsselskaber består i at sikre, at man får de rigtige data.  

    "Jeg synes bare, at de andre kommuner skal gå i gang. Det giver rigtig god mening at slippe for vedligeholdelsen ved selv at have dataloggere. Det er jo kommunens data, så hvis forsyningerne har dem i forvejen, giver det jo ingen mening, at begge parter skal lave det samme stykke arbejde, hvis det er muligt at få ind i ens system”
    – Henriette Hedevang, Energiansvarlig, Haderslev Kommune

    ”Hvis ikke man har data, kan man ikke spare energi,” fortsætter hun og understreger, at man ikke kan spare noget, hvis man ikke ved, hvor der skal spares. Med data fra flere af kommunens forsyningsselskaber er kommunen i fuld gang med at identificere potentielle og realisere igangsatte energirenoveringsprojekter, og de har konstant overblik over unødvendigt overforbrug. 

    Holstebro har hurtigt nået de første resultater

    Når man sidder i et lille energiteam med ansvar for en stor ejendomsportefølje, er det nødvendigt at prioritere sin indsats. I Holstebro Kommune blev det muligt, da kommunen gik over til det AI-baserede system, Ento Labs. Med det nye system har energimedarbejderne fået mere tid til at realisere energibesparelser ude i bygningerne, og resultatet er, at kommunen har sparet 1,7 % af bygningernes årlige energiforbrug svarende til 236.534 kr. allerede første år.

    Mere tid ude i bygningerne

    Energistyring er kun én af centerets mange opgaver. Holstebro Kommune har et fælles ejendomscenter, som blev dannet i 2014, og som har ansvaret for kommunens 230.000 m2 ejendomme. I centeret har man blandt andet ansvar for tekniske installationer, byggeri og renoveringer, energibudgetter, udvendigt vedligehold og udfører besigtigelser for at løse de problemer, der opstår ude i bygningerne. Der sidder tre personer med ansvar for energi, teknik og installation og fem personer med ansvar for byggeprojekter og bygningsvedligehold. Det er en kompleks opgave at forvalte bygningerne, og det er derfor vigtigt for Holstebro Kommune at have de rette værktøjer til at understøtte opgaven.

    Et vigtigt værktøj til energistyring kan være et energiledelsessystem (EMS), som samler og overskueliggør data om energiforbruget i bygningerne. Men indtil kommunens systemskifte var der en række udfordringer med deres system. Data kom ind via egne dataloggere tilkoblet el, vand og varmemålere, som krævede meget vedligehold, fx ved målerskift og nye bygninger, og der var ikke tillid til, at data var retvisende. Det tog altså for meget tid fra energimedarbejdernes øvrige opgaver at opretholde systemet, og det blev derfor ikke anvendt i praksis.

    Ento Labs gav mulighed for en prioriteret indsats

    Projektleder i Team Fælles Ejendomscenter, Thøger Niels Pørtner, blev ansat til blandt andet at tage stilling til, hvad der skulle ske med kommunens EMS. Han havde selv erfaringer med forskellige EMS’er fra tidligere ansættelser og overvejede forskellige systemer. De højeste prioriteter i det endelige valg af system var anvendeligheden i dagligdagen, og at systemet kører selv, så energimedarbejderne kunne bruge deres tid i bygningerne i stedet for foran skærmen. På den baggrund købte kommunen adgang til Ento Labs.

    “Skulle vi have købt en anden software, hvor vi selv skulle sidde og konfigurere bygningerne og data, så var vi jo ikke halvt færdige med det”, fortæller Thøger Niels Pørtner.

    Ento Labs tager på nuværende tidspunkt kun udgangspunkt i eldata, men fra sommeren 2022 kommer varme- og vandforbrug med for 80 % af kommunens ejendomme. Systemet er AI-baseret, hvilket blandt andet indebærer anvendelse af data på tværs af systembrugernes bygninger for at identificere afvigende forbrugsmønstre over en længere periode. I praksis fungerer det sådan, at når Thøger og hans kollegaer tilgår systemet, får de fremhævet de bygninger med et forhøjet eller ændret forbrug, der indikerer ”her er noget galt”.

    På den baggrund prioriterer de, hvilke bygninger de skal besøge for at identificere og implementere energibesparende tiltag. Det har frigivet tid, så de kan snakke med driftspersonalet ude i bygningerne. Når de kommunale medarbejdere kommer tilbage til kontoret, kan de også indrapportere gennemførte tiltag i systemet og holde øje med, om de opnår de forventede besparelser i løbet af de næste måneder.

    Det nye system har ført til konkrete energibesparelser

    Thøger Niels Pørtner fremhæver, at selvom det koster penge at investere i databaseret energiledelse, er der flere penge at spare. Det gælder både i form af selve energibesparelserne, men også i de arbejdstimer, systemet sparer medarbejdere for at bruge på vedligehold af dataloggere, opsætning af rapporter osv. 

    Siden projektets start i 2021 har kommunen sparet 127.856 kWh, 27.026 kg CO2 og 236.534 kr. Besparelserne har primært været på ventilation og rettelser i CTS-anlæg, og kommunen forventer at se flere besparelser, når data fra vand- og varmeforbrug kommer ind i systemet.

    “Det er fedt, at analysearbejdet og databehandlingen nu fylder så lidt, så vi kan bruge vores energi ude i bygningerne. Tiden bliver brugt på det, der skaber værdi. Det kan godt være, at det er nogle simple analyser, Ento Labs laver, men det er bedre end det, som vi i mine øjne selv kan. Og vi stoler på, at der er noget at komme efter, når vi tager ud til bygningerne”, siger Thøger Niels Pørtner.

    Vil du vide mere?

    Hvis du vil høre mere om Holstebros Kommunes erfaringer med Ento Labs, er du velkommen til at kontakte Thøger på Thoger.Niels.Portner@holstebro.dk

    Hvis du vil høre mere om KL's arbejde i Projekt Databaseret Energiledelse er du velkommen til at kontakte os. 

    Tværfagligt samarbejde om data som grundlag for energibesparelser

    For Høje-Taastrup Kommune indgår databaseret energiledelse som virkemiddel til reduktion af CO2-udledninger i kommunens DK2020-klimahandlingsplan. Dog mangler kommunen nødvendige data om varme- og vandforbruget i deres ejendomme for at igangsætte og måle effekten af deres energibesparende handlinger. Det vil de løse med et nyopstartet projekt, hvor de også sikrer, at indsatsen for at spare energi forankres hos flere aktører, så kommunen når deres klimamål, selvom der skulle ske udskiftninger hos medarbejderne.  

    Nyt projekt med samarbejde mellem klimasekretariatet og ejendomsafdelingen 

    Jens-Emil Syrach Nielsen er projektmedarbejder i klimasekretariatet i Høje-Taastrup Kommune. Han har været med til at indarbejde databaseret energiledelse i kommunens DK2020-klimaplan, der skal føre kommunen mod klimaneutralitet senest i 2050. Igennem de seneste år har Høje-Taastrup Kommune deltaget i og gennemført flere projekter om energiledelse i de kommunale bygninger.  

    Jens-Emil er en del af et nyt initiativ i Høje-Taastrup Kommune, som fra august 2022 har opbygget et energiteam på tværs af klimasekretariatet og ejendomsafdelingen. På den måde arbejder flere fagligheder sammen, og arbejdet er robust overfor udskiftning blandt medarbejderne. Medlemmerne af energiteamet er ansvarlige for hver deres indsatsområde: 1) dataindsamling, 2) dataanalyse og 3) datahandlinger. 

    ”Hele idéen er, at vi skal prioritere vores indsats klogt frem for kun at tage fat dér, hvor vi har én indgangsvinkel til problematikken”, fortæller Jens-Emil Syrach Nielsen, der netop ser kontakten på tværs af afdelingerne som central for en mere strategisk og samlet indsats. 

    Programmer med gode visualiseringer skaber bedre vilkår for handling 

    I perioden 2020-2022 deltog Høje-Taastrup i projekt DIANA. Ét af projektets fund var, at det vigtigste element i energiledelsesindsatser er at involvere det tekniske servicepersonale, som foretager de korrigerende handlinger ude i bygningerne. På en udvalgt folkeskole afprøvede kommunen en platform udviklet af IT-leverandøren EG. Her blev det tydeligt, at visualiseringer af energidata kan være et nyttigt værktøj til at gøre det synligt for både forvaltningen og servicepersonalet, i hvilke bygninger der skal sættes ind for at få størst effekt af de energibesparende tiltag. Det hjælper til at skabe en fælles forståelse af de indsamlede energidata mellem begge parter.  

    ”På baggrund af det, ønsker vi netop programmer, som viser problematikkerne frem for bare at vise data”, siger Jens-Emil. 

    Ved at afprøve systemet på testskolen fandt kommunen bl.a. ud af, at gulvvarmen var defekt i 10 ud af 14 tilfælde, samt at en del radiatorer var ude af drift. I samme ombæring blev varmevekslerne renset, hvilket sænkede returtemperaturen fra centralvarmekredsen med 5-6 grader. Samlet forventer kommunen, at det har givet en besparelse på 25.000 kWh (14.000 kr.) på varmeforbruget og 17.500 kWh (31.500 kr.) på elforbruget på testskolen.   

    Høje-Taastrups fremtidsplaner på energiområdet 

    Kommunen har haft svært ved at dokumentere effekten af deres projekter, fordi de mangler data om varme- og vandforbruget på timebasis for at lave analyserne. De mangler også en central platform til at indsamle og behandle disse data, fx et såkaldt Energy Management System (EMS). Derfor har det originale projekt affødt et nyt projekt, der skal være med til at skabe et bedre data- og analysegrundlag.  

    ”Vi mangler retvisende data i høj kvalitet sammenlignet med, hvad vi har i dag. Lige nu kender vi kun varme- og vandforbruget på månedsbasis, hvilket gør vores indsatser mere til brandslukning end egentlig energistyring”, siger Jens-Emil. 

    Høje-Taastrup har sammen med flere kommuner søgt den statslige digitaliseringspulje fra efteråret 2022. De har søgt 1,8 millioner til at finansiere systemer, der kan hjælpe kommunen i gang med de gode klimahandlinger ude i bygningerne. 

    I det kommende år håber Jens-Emil Syrach Nielsen, at de kan få ansat en medarbejder mere i henholdsvis Klimasekretariatet og Center for Ejendomme. Han formoder, at flere medarbejdere og øget finansiering fra puljer kan sætte skub i en mere prioriteret indsats i kommunen for energiledelse, der inkluderer et validt datagrundlag og en tværorganisatorisk forankring, som derved kan danne grobund for at nå kommunens klimamål.  

    Undgå energispild med data om forbruget

    Valide data om energi- og vandforbruget er essentielle, hvis man som Hørsholm Kommune ønsker at effektivisere og reducere forbruget. Det er ikke mere end to år siden, at Hørsholm kommune stod uden valide forbrugsdata. Men så besluttede kommunen at implementere Ento Labs; et system baseret på kunstig intelligens. Siden da har kommunen opnået en besparelse på 604.170 kWh svarende til 1.105.000 kr. og 115,700 Ton CO2. Det svarer til mere end 14,3% af kommunens samlede årlige el-forbrug. Desuden har kommunen netop udvidet indsatsen med indkøbet af systemet MinEnergi, som giver adgang til endnu mere detaljerede data. Hørsholm Kommune arbejder nu målrettet med energibesparelser – til gavn for både kommunens økonomi og klimaaftryk.

    Valide data satte gang i energistyringen 

    Da Dennis Mogensen blev ansat i Hørsholm Kommune for to år siden, var der stort potentiale for databaseret energiledelse. I kommunen indsamlede man ikke systematisk data om energiforbruget. Der var kun enkelte manuelle aflæsere, som stort set ikke blev brugt.

    "Jeg tænkte, at noget af det første, jeg skulle, da jeg blev ansat i Hørsholm Kommune, var at få valide data. Det er sporbart, og man kan bruge det til at dokumentere sine indsatser", siger Dennis Mogensen.

    Hvis man vil lave energiledelse baseret på data, er det effektivt at implementere et energistyringssystem (EMS). Det er typisk en dataplatform, der giver overblik over forbrugsdata, så man har mulighed for at analysere data. I Hørsholm Kommune anvender de nu to af sådanne systemer. Dennis Mogensen startede med at arbejde med databaseret energiledelse udelukkende i systemet Ento Labs. Systemet indhenter forbrugsdata fra hovedmålere på kommunens forsyningsværker. Herefter bliver data valideret af en kunstig intelligens på baggrund af 16 forskellige parametre – et parameter kan fx være vindstyrke, dag på ugen eller ændret aktivitet grundet Covid-19.

    "Vi startede med el-forbrug – og det tog sådan set kun én dag", siger Dennis Mogensen.

    Herefter brugte Dennis Mogensen og teamet 14 måneder på at få indhentet varme- og vanddata. Da de fik adgang, fandt de et kæmpe potentiale: "Vi fandt ud af, at der var 81% af vores bygninger, der betalte afkølingsgebyr – en afgift, man bliver pålagt, hvis man leverer sin fjernvarme for varmt tilbage til forsyningsselskabet". 

    Find hurtigt de lavthængende frugter

    Dennis kan til enhver tid gå ind i systemet og hente en rapport. Det kan være over det samlede årlige forbrug i kommunen eller over de opnåede besparelser i kWh, CO2 eller kr. Desuden kan han indhente rapporter fra specifikke bygninger; idrætsparken, rådhuset eller en specifik skole. Dennis har for eksempel oplevet, at han i systemet kunne se, at der var et usandsynligt højt varmeforbrug på en skole, og han tog herefter ud og snakkede med skolens serviceleder. Når skolen er besøgt, kan Dennis og teamet registrere det specifikke energitiltag og løbende holde øje med, om der sker den tilsigtede ændring i forbruget. 

    Opnå flere detaljer med bimålere 

    Kommunen har udvidet deres indsats ved at tilkøbe systemet MinEnergi. Dennis Mogensen fortæller, at Ento Labs kun indhenter data fra hovedmålere, mens MinEnergi supplerer med data fra bimålere. Det betyder, at Hørsholm kan få mere detaljerede forbrugsdata og dermed opnår en mere præcis indsigt i, hvor i ejendommen der er et forbrug over det normale.

    Nu er kommunen ved at få monteret bimålere på konkrete lokaliteter, som måler specifikt på enten el-, vand- eller varmeforbrug. “På den måde, kan vi se, hvor energien specifikt flyder hen”, siger Dennis Mogensen, og fortsætter: “for eksempel, at en skoles sydfløj bruger mere varme end en skoles nordfløj. På den måde kan man også måle ejendommens bygninger med hinanden og se, hvilken del af en ejendom der skal fokuseres på”.

    Inddrag serviceledere og skab bred forankring

    Dennis Mogensen fortæller, at systemet tilbyder en simpel og pædagogisk brugerflade, der gør systemet særligt anvendeligt i samarbejdet med servicelederne. I systemet kan han fx se om en specifik opgave hos servicelederen har løst den forventelige udfordring, og servicelederen kan ligeledes vende retur med løsninger, bud på forbedring og status på igangsatte opgaver hos ham og energiteamet.

    Desuden har de lavet et energiledelsesårshjul, der er med til at sikre, at servicelederne har tilbagevendende møder, hvor de får mulighed for at spare med hinanden. Som noget nyt, har Energiteamet intentioner om at facilitere møder pba. dataindsigter ude i de forskellige bygninger, hvor de mødes med serviceledere og sætter fokus på specifikke emner.

    Det er vigtigt for Dennis Mogensen, at energisystemet og energiledelsesindsatsen ikke er personafhængig. Derfor dokumenterer han løbende sin indsats, så det er nemt at overlevere. “Så undgår vi, at investeringen bliver tabt på gulvet”, siger han.

    Vil du vide mere?

    Vil du vide mere om Hørsholm Kommunes erfaringer med databaseret energiledelse? Så er du velkommen til at kontakte Dennis Mogensen på dni@horsholm.dk

    Hvis du vil høre mere om KL's arbejde i Projekt Databaseret Energiledelse er du velkommen til at kontakte os. 

    Mulige energibesparelser skulle ikke bremses af manglende data

    Da Rune Klitgaard startede som energimedarbejder i Tårnby Kommune, havde kommunen et ældre energistyringssystem, der hverken var opdateret i forhold til funktioner eller datamæssige indhold. Siden har kommunen implementeret systemet Kiona (tidligere Egain) og opnået besparelser på 5,6 mio. kr. og et klimaaftryk, der er reduceret med 365 ton CO2 årligt. Projektet har betydet, at kommunens arbejde med databaseret energiledelse har fået en vigtig plads i deres kommende DK2020-klimahandlingsplan. 

    Tårnby valgte at gå en anden vej

    Forbrugsdata og styring af energiforbruget foregår typisk via et energiledelsessystem (EMS), som kan kræve en del ressourcer at drifte afhængigt af medarbejdernes kompetencer og det pågældende system. Udgangspunktet for Tårnby Kommune var også, at de skulle vælge et ”klassisk” EMS, der fungerer som en dataplatform for el-, vand- og varmeforbrug, og gør det muligt at overvåge, analysere og optimere energiforbruget i kommunens bygninger. I Tårnby var de udfordret på overvågning og styring af varmeforbruget, fordi de ikke kunne få data om varmeforbruget fra kommunens fjernvarmeselskab. Hertil var styringen af bl.a. varmeforbruget i bygningerne udfordret af ældre eller manglende CTS-anlæg, som muliggør digital styring af bygningen.

    I sidste ende blev det klassiske EMS fravalgt og i stedet endte Rune med at vælge en løsning, der indebar opsætningen af egne sensorer for at få varmeforbrugs- og temperaturdata. De vurderede, at det hurtigere ville føre til handlinger og dermed realiserede energibesparelser, hvilket i den grad også blev tilfældet.

    Prognosestyring som udgangspunkt

    Mange EMS-leverandører og udbydere af systemer til styring af energiforbruget har forskellige løsnings- og serviceniveauer. For Rune var det vigtigt med en løsning med en høj grad af ansvar hos leverandøren, da han sad som den, på det tidspunkt, eneste energimedarbejder. For varmeforbruget var dette muligt i et samarbejde med virksomheden Kiona.

    Før samarbejdet oplevede Tårnby Kommune, at varmeforbruget i deres bygninger var det samme år efter år, selvom nogle vintre var koldere end andre. Med Kiona er det muligt at styre varmeforbruget automatisk ud fra vejrprognoser, så varmeanlægget kan indstilles i tide, inden vejret skifter. Målet er at sikre en konstant temperatur i bygningerne og en lavere fremløbstemperatur, som er temperaturen i det vand, der løb frem til radiatorerne fra varmeanlægget.

    Indsatsen har ikke kun givet værdi ved sæsonskifte, men også fra dag til dag. Eksempelvis brugte Tårnby ofte for meget varme om morgenen, når solen brød frem og opvarmede bygningen og ved de faldende temperaturer om natten. 

    Rune Klitgaard, Energimedarbejder

    Med indsatsen har Tårnby både været god ved klimaet og pengepungen. Et eksempel er Skottegårdsskolen, der oplevede strafafgifter på 25.000 kr. om året for dårlig afkøling. Efter prognosestyringen har skolen sparet 11,3% på varmen og er gået fra et forbrug på 148 kWh/m2 til 131 kWh/m2. Samtidig er skolen gået fra strafafgifter til nu at få 15.000 kr. retur fra fjernvarmeselskabet.

    Et tæt samarbejde med leverandøren og en fast rådgiver har givet besparelser
    Foruden styring af fremløbstemperaturer har Rune også indgået en aftale med Kiona, hvor en fast rådgiver fra virksomheden fungerer som Runes mand i marken. Det er nemlig ikke alle funktioner, som er lette at lære eller overvåge på daglig basis. I Kionas platform er det fx muligt at få en 3D-visualisering af alle kommunens bygninger, hvor temperaturen i alle lokalerne fremgår. Hvis der eksempelvis er en skolefløj, der er meget kold, opdager Kionas rådgiver det og tager ud for at løse problemet. 

    Tårnby har yderligere indgået en garantiaftale med Kiona, hvor virksomheden garanterer 10 pct. besparelser på kommunens energiforbrug årligt. På nuværende tidspunkt har samarbejdet resulteret i strafafgift-besparelser på 250.000 kr. årligt, et nedsat klimaaftryk på 365 ton CO2 årligt og langt flere fejlfindinger på kommunens varmeanlæg. 

    Vil du vide mere?

    Hvis du vil høre mere om Tårnby Kommunes erfaringer med Kiona, er du velkommen til at kontakte Rune Klitgaard på rkl.tf@taarnby.dk.

    Hvis du vil høre mere om KL's arbejde i Projekt Databaseret Energiledelse er du velkommen til at kontakte os. 

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Isak Dyrløv Klindt

    Specialkonsulent

    Telefon: +45 3370 3874

    E-mail: idkl@kl.dk