Høringssvar: til udkast til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Høringsvar: til udkast til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til det foreliggende forslag til ændring af bygningsreglementet. Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Generelle bemærkninger

KL er positive over for Social- og Boligstyrelsens (SBST) præciseringer samt et ønske om at skabe mere fleksibilitet for husejerne. De foreslåede ændringer for primitive mindre bygninger vurderes dog at mudre begreberne og gøre reglerne endnu mere komplicerede og svære at navigere i. Dette er uddybet i de specifikke bemærkninger.

KL er yderst bekymrede for ændringen af kommunens rolle ved byggeri indplaceret i brand- og konstruktionsklasse 2-4. Bekymringen går ikke på, at kommunerne bliver frataget en vigtig og relevant samfundsopgave. Vores bekymring går derimod på, at hvis ændringen indføres som beskrevet, så vil den efter vores vurdering være en svækkelse af byggelovens hovedformål om ”at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende”.

Ændringen vurderes at ville kunne få negative konsekvenser for borgernes sikkerhed i en lang række af byggerier. Vores vurdering er baseret på kommunernes løbende erfaring, siden certificeringsordningsordningen for brandklasser blev fuldt indført pr. 1. januar 2020. 

KL foreslår at der bliver lavet et grundigt forarbejde, med inddragelse af alle interessenter, inden denne foreslåede ændring gennemføres. Fjernes kommunens kontrol, er der et behov for en anden kontrol end den, certificeringsorganet foretager i dag. Se også uddybning nedenfor.

Det hilses velkomment, at vi går tilbage til tidligere praksis for afstandskrav til vej, dette vurderes både at være nemmere for kommunerne at forvalte og skabe lettere forståelse for borgerne.

Specifikke bemærkninger

Kommunens rolle ved byggeri indplaceret i brand- og konstruktionsklasse 1

At rådgiverne får det endelige ansvar for indplacering i brand- og konstruktionsklasser kan potentielt fremme en effektiv arbejdsgang, betyde en administrativ lettelse og forbedre kommunernes mulighed for overholdelse af servicemålene i nye sager. 

Ligeledes er det positivt, at der sker en tydeligere ansvarsfordeling mellem kommunen og de certificerede brand- og konstruktionsrådgivere.

Den foreslåede ændring gør os dog bekymrede for sikkerheden i byggeriet, særligt i forhold til brand. Dette skyldes især, at kommunernes erfaring med kontrol af indplaceringen i brand- og konstruktionsklasse er, at der er mange og betydelige fejl i de ansøgte byggeprojekter fra de certificerede rådgivere.

Udfordringen findes på tværs af byggesager, der skal indplaceres i klasse 2-4.

Det er dog særligt udtalt i ombygningssager i det eksisterende byggeri, som er en sagstype, vi kun må forvente, der kommer flere af i fremtiden. 

Manglende kontrol

I oversigtsnotatet anfører SBST, at kontrol med indplacering sker i certificeringsordningen. Det er ikke korrekt.

Med den foreslåede ændring vil der fremadrettet ikke være nogen kontrol af de faglige løsninger i de ansøgte byggeprojekter. Brandforhold indgår som bekendt ikke i kommunernes stikprøvekontrol, og ændringen vil derfor medføre en betydeligt øget risiko for fejl og svigt i byggeriet, for så vidt angår brand- og konstruktionsforhold. 

Certificeringsorganerne kontrollerer alene de certificerede rådgiveres virke, dvs. ikke de faktiske løsninger, og der foretages kun kontrol i én sag pr. certificeret rådgiver pr. år. På den baggrund vil vi opfordre SBST til at overveje, om der er tilstrækkelig kontrol i den nuværende certificeringsordning. Certifikatet er desuden personligt. Det medfører, at det kan være vanskeligt for borgerne at få placeret et ansvar for en forkert rådgivning, hvis den certificerede rådgiver stopper sit virke. 

Lovliggørelsessager

Den administrative lettelse er af så begrænset karakter, at den ikke står mål med de udfordringer, kommunen ellers kan stå over for ved at gennemføre denne ændring i bekendtgørelsen.

Ligeledes kan det blive vanskeligt både for kommunerne og de certificerede brandrådgivere at fastslå, hvad der er de senest lovligt godkendte forhold, når der sidenhen skal ske ombygninger, og den tidligere fremsendte dokumentation ikke er godkendt af kommunen.

Derfor ser vi en risiko for, at ændringen kan betyde et større antal lovliggørelsessager med krav om fysisk lovliggørelse, da der jo ikke kan dispenseres fra krav til byggeriets sikkerhed.

Ovenstående er både administrativt tungt og med samfundsmæssigt værdispild og privatøkonomiske tab til følge. 

Fratages kommunerne muligheden for at håndhæve sikkerhed gennem korrekt indplacering af byggeriet, opstår der en væsentlig risiko for omgåelse af hensigten med reglerne i bygningsreglementet og risiko for socialt og økonomisk tab, herunder tab af tillid til kommunernes kompetence som myndighed.

Desuden skal det bemærkes, at den foreslåede ændring vanskeliggør kommunens rolle som håndhævelsesmyndighed, idet det vil blive vanskeligt for kommunerne at fastholde kompetencer på brand- og konstruktioner med de begrænsede opgaver, der er tilbage, hvis den foreslåede ændring gennemføres.

Afslutningsvis er vi blevet gjort opmærksomme på, at landets største kommune, med det største sagsgennemløb, i over et år forgæves har forsøgt at få et møde med Social- og Boligstyrelsen (SBST) for at drøfte ovenstående udfordringer mm. Hvilket vi finder dybt kritisabelt.

Med den foreslåede ændring løser SBST ikke de bagvedliggende problemer, men lukker øjnene for udfordringerne og stoler på, at de certificerede rådgivere kan løfte opgaven, selv om de stadig har til gode at bevise, at de kan løse de udfordringer, de skal.

De certificerede rådgivere skal i tillæg håndteres af et certificeringsorgan, som i dag hverken er gearet til eller har grundlaget og værktøjerne til at udføreføre den kontrol, som er nødvendig for at fange de fejl, som kommunerne i dag får rettet op på. 

Redningsberedskabets indsatsforhold.

KL henviser til høringssvar fra Danske Beredskaber 

Afstand til vej

Det bemærkes, at ændringen kan give anledning til problemer for kommunerne i ikke lokalplanlagte sommerhusområder, at afstandskravet for sommerhuse ikke skærpes. Eksisterende sommerhusområder er blevet udtænkt, udstykket og planlagt ud fra tidligere reglementer, og intentionerne med områderne kan potentielt blive opløst med ændringen, idet afstandskrav også virker som et bebyggelsesregulerende værktøj. 

Desuden vil vi bede om en præcisering enten i bestemmelserne om vej eller i en vejledning af, hvordan begrebet vej i bestemmelserne skal fortolkes.

Tilføjelse af varmepumpers udedel til byggeretsbestemmelserne §§ 180 og 182

Indførelse af en byggeret for varmepumpens udedel er en unødvendig administrativ bureaukratisering. I en tid, hvor der er opfordring til at bruge alternative opvarmningsformer til gas mv., og vi ser lempelser på sagsbehandlingen af solceller mv. (Nødretsforordning), vurderer KL, at dette vil være i modstrid med tankegangen om, at samfundet skal arbejde for en udfasning af de fossile brændstoffer og afbureaukratisering generelt.

KL opfordrer derfor til, at bestemmelserne vedrørende varmepumpens udedel ikke bliver en del af bygningsreglementet.

Tekstnære bemærkninger

KL har modtaget tekstnære bemærkninger fra flere kommuner, som bliver gengivet herunder med forslag til ændringer.