Høringssvar: Ligestillingsloven

KL er indforstået med intentionerne i lovforslaget, men finder, at der er en række udfordringer forbundet med at realisere lovforslaget, som ikke er adresseret i høringsmaterialet. Udfordringerne er primært:

• At datakvaliteten i det Centrale Personregister (CPR-registeret) ikke viser retvisende og opdaterede data om forældremyndig­ hedsindehavere. Digital post sendes ud efter CPR-registret og er disse oplysninger ikke korrekte kan der ske fejl. Det besværliggør enkel og billig massekommunikation og øger de administrative opgaver væsentligt, hvis der skal ske manuel vedligeholdelse af data. Det øger risikoen for fejl. Og giver ikke digitaliseringsklar lovgivning.
• At der er udfordringer forbundet med de borgere, som er uden CPR-nr.
• At der er behov for en vejledning i skelnen mellem denne lov og de mange forskellige sektorlovgivninger, der regulerer henvendel­ ser til forældre, herunder hvilke situationer sektorlov går forud for bestemmelserne i dette lovforslag.
• At der er udfordringer med sårbare børn og unge, der bor udenfor hjemmet, hvor den digitale post skal sendes til plejefamilier/ bo­ steder.
• At kommunerne vil skulle tilpasse egne brevdannende systemer som ligger udover implementeringen af Næste generation Digital Post (NgDP), hvilket kan påføre kommunerne betydelige økono­ miske omkostninger.

Behov for et validt og opdateret CPR-register

For at kommunerne vil kunne leve op til bestemmelserne i lovforslaget, er der behov for et CPR-register, som indeholder valide og opdaterede data om forældremyndighed. KL har tidligere rejst problematikken omkring mangelfulde data om registreringen af forældremyndighed i CPR. Så vidt KL er informeret, er fakta: 

• For børn født efter 27. maj 2004 (1. juli 2004) er det muligt at hente oplysninger om forældremyndighed i CPR.
• For børn født før 27. maj 2004 (1. juli 2004) er det som ho­ vedregel kun muligt at hente oplysninger om forældremyndig­ hed i CPR, hvis der efter 1. juli 2012 er registreret ændring af forældremyndighed i CPR
• Der kan gå op til 4 uger fra afgørelser om forældremyndighed sker i Statsforvaltningen, til statsforvaltningen opdaterer eller korrigerer data i CPR.

Det er tillige uklart, hvordan kommunen eller andre kan sikre, at fundne fejl i registreringerne om forældremyndighed i cpr-registret kan rettes. Kommunerne er tidligere blevet henvist til, at de i disse tilfælde skal sende til de forældre, som kommunen mener er korrekte, men at der ikke skal indsendes rettelser til CPR-kontoret med henblik på at rette registret.

Det kan for borgere og kommuner have voldsomme konsekvenser, hvis kommunikation omkring børn havner i forkerte hænder. Så når det i lov­ forslaget hedder, at myndighederne er forpligtede til at sende Digital Post til begge forældre, når myndigheden kan fremfinde korrekte oplysninger om disse i CPR-registeret, så er der stor tvivl om, i hvor høj grad disse data er korrekte.

Derudover ser kommunerne sig i nogle sammenhænge nødt til at føre pa­ rallelle opgørelser, hvor data vedligeholdes i parallelle systemer i kom­ munerne. Der er selvsagt mange uhensigtsmæssige administrative kon­ sekvenser af dette på tværs af det offentlige

Der er derfor stort behov for at få klarlagt og løst de problemer, der er omkring myndighedernes brug og berigtigelse af data om forældremyn­ dighed i CPR-registeret, således at data er valide og opdateret i CPR-re­ gisteret.

Udenlandske forældremyndighedsindehavere uden CPR-nr.

Digital post omfatter ikke udlændinge, men det gør digital kommunikation og digital selvbetjening, da det er relevant at udenlandske forældremyn­ dighedsindehavere kan opskrive barnet i dagtilbud, kommunikere med skolen og modtage indkaldelser til tandplejen for barnet. At udenlandske forældremyndighedsindehavere ikke er omfattet af digital post, er således en udfordring.

I dag er det muligt i visse tilfælde at få oprettet et administrativt cpr-nr. ved at henvende sig i borgerservice. Det er dog langt fra alle forældre og børn, der kan få oprettet et sådan administrativt CPR-nr. Eksempel kan svenskere, hvor barnet går i dansk skole ikke få et CPR-nr. Desuden så registreres relation mellem barn og forældremyndighedsindehaver ikke i de administrative CPR-nr, hvorfor der ikke via CPR-nr skabes relation mellem barn og forældrene.

Behov for vejledning i brugen af denne lov og sektorlovgivning

Med det forslåede lovkrav vil kommunerne blive pålagt at sende digital post i de tilfælde, hvor der ikke er sektorlovgivning, der regulerer anderle­des. KL opfordrer til, at der udarbejdes vejledning for, i hvilke tilfælde kommunerne lovligt, jf. specifik sektorlovgivning kan fortsætte med at sende digital post til den ene forældremyndighedsindehaver. Der kan så­ ledes være nogle uvisheder i forhold til regulering via sektorlovgivningen, fx sundhedsloven og fortolkningen af samtykkereglerne samt lovens und­ tagelsesbestemmelser i § 4, stk. 2 i henhold til serviceloven. KL finder derfor, at der med dette lovforslag er behov for en oversigt over hvilke sektorlove, der påpeger andet særligt i forhold omkring samlevere, værger, m.v.

KL opfordrede også i 2015 Finansministeriet til at tage initiativ til, at der blev udarbejdet en fælles vejledning til kommunerne, der beskriver, i hvilke tilfælde kommunerne lovligt kan nøjes med at sende digital post til den ene forældremyndighedsindehaver. KL foreslog dengang at vejled­ ningen indeholdte en beskrivelse af retstilstanden inden for forskellige fagområder, fx sundhedspleje, tandpleje, m.v.

Udfordringer i relation til sårbare børn i krisefamilier (plejeforældre)

Når det i lovforslaget fremgår, at digital post skal sendes til forældremyn­ dighedsindehaveren, så medtænker forslaget ikke at en række sårbare børn i dag er anbragt i plejefamilier eller på bosteder, hvorfor ansvaret for barnet ikke varetages af forældremyndighedsindehaveren, men af perso­ ner med et forældremyndighedslignende ansvar.

I mange situationer vil de biologiske forældre fortsat være forældremyn­ dighedsindehaverne, hvorfor de (og ikke plejefamilien) med det fremsatte lovforslag fortsat vil modtage digital post med fx tandlægeindkaldelser, skoleindskrivning, pladsanvisningen mm. I praksis kan plejefamilien såle­ des ikke håndtere den praktiske kommunikation omkring barnet og dermed svigtes barnets tarv. Plejefamilieproblematikken er yderligere kompleks, fordi viden om anbringelse typisk kommer fra en nabokommune, hvor bar­ nets biologiske forældre bor. Den kommune, der udsender kommunikation centralt fra, har således ikke nødvendigvis kendskab til barnets plejefami­liesituation, men udsender kommunikation på baggrund af data i CPR regi­steret.

Behov for analyse af omkostningerne forbundet med omstilling af kom­munale systemer

KL finder, at der er brug for at få analyseret og belyst de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget. KL forventer, at lovforslaget vil medføre krav til ændringer i de kommunale systemer også krav, som ligger udover de implementeringsaktiviteter, som kommunerne i øvrigt vil skulle håndtere med næste generation Digital Post. KL indgår gerne i dette og i det videre arbejde med lovforslaget. Særligt ift. Social forvalt­ningen er det udfordringer med

KL vil meget gerne, sammen med kommunale fagspecialister, inddrages fremadrettet i lovforslaget og ændringer. Særligt den sociale forvaltning har store udfordringer omkring anvendelsen af forældremyndighedsbe­ grebet og den parallelle varetagelse af barnets tarv.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø­ringssvaret indenfor høringsfristen. Høringssvaret er derfor med forbe­hold for den efterfølgende politiske behandling.