Høringssvar: Lovforslag udmønter 2 delaftale af beskæftigelsesindsatsen

Dvs. ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.).

KL kommer her med bemærkninger til de tre centrale temaer, der udmøntes i dette lovforslag. De tre temaer er:

• Forenkling af krav til vejledning
• Permanentgørelse af mulighed for jobrettet indsats til unge
• Et forenklet kontaktforløb

Indledningsvis vil KL pointere, at en ændring af den nuværende enstrengede kommunalt forankrede beskæftigelsesindsats er en så principiel ændring, at den efter KL’s vurdering bør indgå i drøftelserne i reformsporet om nytænkning og reformering af beskæftigelsesindsatsen. Der er således i regeringsgrundlaget bl.a. lagt op til, at de kortvarigt ledige skal have frihed til at vælge den bedste vej, og at a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for de kortvarigt ledige. Både fordi en ny arbejdsdeling, løsrevet fra reformsporet, ikke vil opleves som en forenkling for hverken borgere, virksomheder eller medarbejdere, og fordi det er omkostningstungt og bureaukratisk at indføre en ny arbejdsdeling, hvori der muligvis skal ske ændringer i igen indenfor en relativt kort periode.

Hvis den ændrede arbejdsdeling alligevel gennemføres, går KL ud fra, at det alment anerkendte og afgørende princip om sammenhæng mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar fastholdes, således at kommunernes finansieringsansvar for de forsikrede ledige først starter på det tidspunkt, hvor kommunerne får ansvaret for indsatsen for denne målgruppe. KL vil i så fald forvente at blive inddraget i den konkrete udmøntning af en ny finansieringsmodel.

Forenkling af krav til vejledning

KL vil gerne kvittere for, at der er blevet lyttet til kommunerne angående forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. KL har længe efterspurgt dette, og ser denne del af lovforslaget som et rigtigt skridt i retningen mod mindre bureaukrati. KL opfordrer til, at ministeriet (gerne i dialog med KL) vejleder kommunerne om, hvorledes der fremover sikres en korrekt vejledning til borgerne om rettigheder og pligter, så det sikres, at kommunernes vejledning lever op til Ankestyrelsens krav.

Mulighed for jobrettet indsats til unge

KL hilser det også velkomment, at der lægges op til en permanentgørelse af muligheden for at fravige uddannelsespålægget for unge, så de unge kan tilbydes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. KL ser frem til videre drøftelser om en mere gennemgribende forenkling af ”unge- reglerne”, når hele beskæftigelsesområdet skal reformeres og nytænkes.

Et forenklet kontaktforløb

Der er rekordhøj beskæftigelse og tilsvarende lav ledighed. Selv langtidsledigheden har aldrig været lavere. Og i Europa er Danmark hurtigst til at få folk tilbage i arbejde inden for tre måneder. Når man spørger virksomhederne om samspillet med jobcentrene svarer 73 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse med jobcentrets evne til at finde en egnet kandidat. Set på resultaterne har det enstrengede system leveret dét, der har været intentionen med beskæftigelseslovgivningen: Flere ledige er kommet i beskæftigelse, virksomhederne modtager en effektiv formidlings- og rekrutteringsbistand og endelig er der etableret stærke synergieffekter ved, at indsatsen for alle ledige har været samlet et sted. De stærke ledige er kommet hurtigere i job og har været med til at skabe jobåbninger for ledige længere fra arbejdsmarkedet.

Med lovforslaget lægges til grund, at en ændret arbejdsdeling, der også inkluderer en reduktion fra ni til seks samtaler i kontaktforløbet, udløser en besparelse på ca. 150 mio. kr. (varigt). Dét kan ende med at blive en dyr besparelse, når man ikke ved om en ny arbejdsdeling er lige så effektiv, som den organisering, vi har i dag. Hvis den strukturelle ledighed ender med at stige med bare 1 pct., koster det 8 mia. kr. årligt. Jf. Finansministeriets svar til Folketinget har der været et mindreforbrug på ordningen ret til tidlig pension. Det kunne tyde på, at finansieringsbehovet de første par år er mindre end forventet. Såfremt det er tilfældet, er det eventuelt muligt at udskyde besparelsen på 150 mio. kr. Alternativt kunne besparelsen realiseres ved en forenkling af krav til samtaler, bl.a. ved at antal jobsamtaler til de forsikrede ledige nedsættes fra seks til fire det første halve år, svarende til de øvrige målgrupper + de tre samtaler der afholdes i a- kasserne. I lovforslaget nedsættes det samlede antal samtaler fra ni til seks.

KL noterer sig, at der med lovforslaget alene er fokus på borgerdelen, og at forslaget ikke forholder sig til beskæftigelsesindsatsens betydning for arbejdsudbuddet og for virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft.

Kommunerne har over en lang periode både lokalt og tværkommunalt prioriteret udviklingen af god virksomhedsservice. Det melder virksomhederne positivt tilbage om: 8 ud af 10 er tilfredse med samarbejdet. En service, der alt andet lige står til at blive forringet med den nye arbejdsdeling, der lægges op til. Det er en grundlæggende præmis for en stærk aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcentrene fortsat har mulighed for at udsøge og formidle de stærkeste og mest jobparate borgere. Det er nødvendigt for at understøtte arbejdskraft til virksomhederne og for at sikre de samarbejder, der er med til at skabe jobåbninger for de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet I dag har jobcentrene allerede gode samarbejder med a-kasserne, som en del af indsatsen, men for virksomhederne betyder den foreslåede nye arbejdsdeling et brud med én indgang til beskæftigelsessystemet, fordi de udover at være i dialog med det lokale jobcenter (kommunerne koordinerer på tværs via tværkommunale rekrutteringsfælleskaber) også skal være i dialog med potentielt 22 forskellige a-kasser med en meget forskellig lokal struktur. Kun 3F og FOA er til stede i det meste af landet med hhv. 54 og 42 lokalafdelinger, mens 13 a-kasser har mindre end ti lokalafdelinger, se vedlagte bilag. KL er både bekymret for den øgede kompleksitet for arbejdsgiverne, der nu får flere indgange til beskæftigelsessystemet, og for arbejdsudbuddet i fald der ikke også fremadrettet er er stærkt fokus på brancheskift og bred jobsøgning hos de nyledige dagpengemodtagere.

Set fra de lediges perspektiv, vil det selvfølgelig være en forenkling, at de nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler. KL bakker op om den forenkling. Men der er en række forhold som betyder, at jobrejsen for en del ledige vil blive mere besværlig. Mange vil have langt til nærmeste a-kasse afdeling, hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge fysiske samtaler i praksis vil være begrænset.

67% af de nyledige dagpengemodtagere, modtager dagpenge i mere end 13 uger (2019), og skal derfor have et delt forløb med de første tre måneder i a- kassen og derefter tre måneder i jobcenteret. De vil derfor risikere et usammenhængende kontaktforløb, med forskellige sagsbehandlere, indsatser og fokus. Derudover er der lagt op til en væsentlig kompleksitet for de borgere, der har brug for en tidlig indsats indenfor de første tre måneder. Her skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøge jobcenteret om et tilbud, hvorefter jobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag. Fra et borgerperspektiv er dette ikke enkelt.

Endelig skal det påpeges, at der er en særlig udfordring for borgere, der sygemeldes fra ledighed og som skal skifte fra a-kasse til kommune, når de sygemelder sig og tilbage fra kommune til a-kasse, når de raskmelder sig. Samlet set ser KL ikke en forenkling i forslaget om et forenklet kontaktforløb, men derimod øget bureaukrati og administration. KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. 

Uddybende bemærkninger til lovforslaget om et forenklet kontaktforløb Hvis forslaget til den ændrede arbejdsdeling fastholdes, har KL en række mere detaljerede bemærkninger til lovforslaget, der følger herunder: Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.2. Et forenklet kontaktforløb, 2.2.1.1.2 CV-samtale og CV-oplysninger samt 2.4.2.1. Bistand til arbejdsgivere Virksomhedsservice og formidling.

Som pointeret ovenover er KL bekymret for negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og servicen til virksomhederne. Kommunerne har et stærkt økonomisk incitament, qua øgede skatteindtægter, til både at sikre, at ledige hurtigst muligt kommer i job og at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

I udkastet til lovforslaget er det uklart om a-kasserne forpligtes til at udøve virksomhedsservice. I ændringerne til LAB fremstår opgaven med rekruttering umiddelbart som en kan opgave, mens det andre steder fx i LOB fremstår som en skal opgave.

KL antager, at der i fald det besluttes at gå videre med arbejdsdelingen, fastslås at:

• Det fortsat er kommunerne, der har hovedansvaret for service til virksomhederne.

• virksomhederne fortsat vil kunne have deres ene indgang i kommunen.

• både jobordrer og formidlingsrelevante oplysninger (CV’er), der vedrører borgeren skal kunne tilgås af jobcentre de første tre måneder med henblik på at jobcentrene kan udsøge og formidle kandidater til job, uddannelse og opkvalificeringsforløb.

• lediges CV’er og Min Plan fra starten af forløbet i a-kassen skal være rettet mod det brede arbejdsmarked, herunder med flere jobmål, for at sikre at der fokus på den brede jobsøgning og evt. brancheskift. Det er KL’s vurdering, at der i forbindelse med forberedelse af implementeringen er behov for fælles kompetenceudvikling bl.a. om hvordan man arbejder med CV-oplysninger, der understøtter formidling og jobmatch.

• a-kassen forpligtes til at informere relevant arbejdsgiver om ny kontaktperson i jobcenteret i de tilfælde, hvor borgeren er i virksomhedsrettet tilbud og overgår fra a-kasse til jobcenter

• a-kassen forpligtes på at overdrage virksomhedskontakten på evt. igangsatte jobordrer, hvor en formidlet borger er overgået til kontaktforløb i jobcenteret.

• der skabes klarhed over, hvem der har ansvar for opfølgning hos virksomhederne

• kommunerne, i evt. udstillinger af resultater, krediteres for jobformidling, opkvalificering og ansættelser der er igangsat af jobcenteret, også mens borgeren har forløb i a-kassen.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det forventes, at arbejdsløshedskassernes fagsystemer udvikles, så de rent it-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) med henblik på, at arbejdsløshedskasserne via DFDG kan dele jobordrer på tværs af arbejdsløshedskasser – og med jobcentre.

Der er i dag a-kasser, der ikke har integration. Det må være en forudsætning, at alle a-kasser er fuldt integreret til DFDG den dag lovforslaget træder i kraft, da det ellers vil få betydning for rekrutterings og formidlingsopgaven.

Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.3.”Min Plan” og arbejdsløshedskassens samt person ens fælles indstilling af tilbud m.v. til jobcenteret, samt

2.2.2.1. En samtaletype - jobsamtaler Ledige med risiko for langtidsledighed

I den politiske aftale fremgår det, at udmøntningen af arbejdsdeling i store træk er en videreførelse af det a-kasseforsøg, som blev igangsat fra 2020 i forlængelse af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats (2018).

I a-kasseforsøget visiteres ledige med risiko for langtidsledighed, bl.a. dimittender, til jobcenteret straks der konstateres behov for tidlig indsats. KL stiller sig derfor undrende overfor, at der I lovforslaget lægges op til, at alle borgere (undtaget unge med uddannelsespålæg) skal blive i a-kassen de første tre måneder, uanset risiko for langtidsledighed og behov for en tidlig indsats. KL foreslår, at modellen fra a-kasseforsøget videreføres. Det er særligt vigtigt vedrørende dimittender med risiko for langtidsledighed, efter at dagpengeperioden er reduceret fra to til ét år som følge af den politiske aftale ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked” (2022).

Tilbud

Der er endvidere i lovforslaget lagt op til, at det fortsat er jobcenteret, der bevilger tilbud i hele ledighedsperioden. Det er KL som udgangspunkt enig i. Men, der er lagt op til en bureaukratisk arbejdsgang, der kræver både ny IT- udvikling og nye procesregler.

Udgangspunkter i lovforslaget er, at såfremt a-kassen sammen med borgeren vurderer, at dagpengemodtageren vil have gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første tre måneders ledighed eller igangsættes i forlængelse heraf, skal a-kassen sende en indstilling herom til jobcenteret. Såfremt jobcenteret afviser a-kassens indstilling, skal det begrundes over for medlemmet og a-kassen.

KL mener, at man her er ved at indføre en ny helt unødig bureaukratisk sagsgang, hvor borgeren bliver kastebold mellem to instanser. Vi har ikke brug for mere bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen, KL vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at jobcentrene skal leve op til en lang række dokumentationskrav for lovligt at kunne tildele et tilbud. Ankestyrelsen har flere gange peget på, at kommunerne skal sikre sig at tilbuddet er relevant, og knytter an til formål og jobmål. I en virksomhedspraktik skal kommunen f.eks. også vurdere om de konkrete opgaver understøtter jobmålet. Det vil i praksis være vanskeligt for kommunerne at sikre sig, at sagerne er tilstrækkeligt belyst og korrekt dokumenteret uden en dialog med borgeren.

Det kan gøres langt smidigere ved at fastholde arbejdsgangen fra a- kasseforsøget, hvor den relativt lille andel ledige, som a-kassen vurderer, har behov for et tilbud indenfor de første tre måneder, visiteres til jobcenteret. Alternativt må man bygge på det løbende gode samarbejde mellem a-kasser og jobcentre, og løse opgaven omkring eventuelle tidlige tilbud ved en ubureaukratisk ikke reguleret kommunikation mellem a-kasser og kommuner.

Overgange

Det fremgår af de alm. bemærkninger, at der ved den første jobsamtale i jobcenteret skal bygges videre på det forløb, som den ledige har haft i a- kassen, med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til ordinær beskæftigelse. KL vil gerne pointere, at der kan være tilfælde, hvor der ikke er enighed om, hvad den hurtigste vej til ordinær beskæftigelse er. Særligt i situationer, hvor der er behov for en bred vejledning om jobmuligheder på tværs af brancher.

Det er vigtigt for kommunerne, at de kan se alle relevante aktiviteter og aftaler i Min Plan, når en ledig overdrages. Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.1 Ansvaret i det forenklede kontaktforløb og 2.1.1.1 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede.

Ordning

Opgørelse af tidsperiode. Jobcentrene har i a-kasseforsøget oplevet, at nogen ledige først visiteres ved 16-17 ugers ledighed grundet den måde man opgør tre måneders ledighed på (dagpengeforbrug). Da det samlede kontaktforløb for borgeren er seks måneders sammenlagt ledighed, har kommunerne i en del tilfælde derfor mindre end tre måneder til at opfylde både samtalekrav og krav til ret- og-pligt tilbud. Det vanskeliggør kommunernes opgave både i forhold til samtaler, og i forhold til at etablere relevante ret-og-pligttilbud. Sidstnævnte udfordres yderligere af, at det fremadrettet alene er virksomhedsrettede indsatser og ordinær uddannelse, der tæller som ret-og-pligt tilbud.

Det fremgår af de alm. bem. til lovforslaget, at en kommende bekendtgørelse vil fastsætte regler for, hvordan de første tre måneder i a- kassen opgøres, og at dette sker med udgangspunkt i gældende regler om opgørelse af dagpengeforbrug. Det lyder enkelt, men er desværre kompliceret. For kommunerne er det afgørende, at de har fulde tre måneder til at opfylde krav til samtaler og tilbud. Men, der er samtidig behov for en model, der kan forstås af både borgere og medarbejdere i a-kasser og jobcentre. Derfor opfordrer KL til, at der bliver lagt fleksibilitet ind i opfølgningen på kommunernes indsats.