Nedbringelse af sygefraværet kræver stadig et stærkt arbejdsgiverfokus i kommunerne. En større tilstedeværelse blandt medarbejderne spiller blandt andet ind i rekrutteringsudfordringerne i kommunerne, men har også en række fordele.
Et lavere sygefravær har betydning for et godt arbejdsmiljø, en større kontinuitet i hverdagen og en styrket kvalitet i opgaveløsningen til gavn for borgeren. Derfor har KL igangsat initiativer, der mere systematisk end tidligere skal bistå og understøtte arbejdet med at nedbringe og håndtere sygefravær i kommunerne.
Kommuner og regioner har det højeste sygefravær, mens det statslige og private arbejdsmarked har det laveste. Det kan der være flere grunde til, for eksempel er der tale om sektorer, der blandt andet adskiller sig ved arbejdsfunktioner og medarbejdersammensætning.
Der findes desværre ingen quick fixes i forhold til at nedbringe sygefraværet.
Højt sygefravær kan have konsekvenser for både de sygemeldte medarbejdere og deres kollegaer, samt de kommunale arbejdspladser og opgaveløsningen. Kommunerne tager sygefraværsdagsordenen alvorligt og arbejder aktivt med at sikre systematiske indsatser på arbejdspladserne.
Figur: Kommunale og regionale sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget – 2015-2024
Kilde: KRL
I perioden 2015-2024 er det gennemsnitlige sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede i kommunerne steget fra 12,2 til 13,9. I 2022 lå gennemsnittet på 16,1, men har siden været faldende med 2,2 dage til 2024. Særligt stigningen mellem 2021 og 2022 har været særlig markant. En af de centrale årsager til denne stigning er at årene 2021 og 2022 var særlig præget af coronapandemien. Vi ser samme trend i det regionale sygefravær. Det er dog fortsat helt centralt, at kommunerne fastholder fokus på nedbringelse af sygefraværet - denne dagsorden kræver et stærkt arbejdsgiverfokus.
Sygefraværet i kommunerne er højt, og fortsat forhøjet efter coronapandemien. Sygefraværet er derfor fortsat et vigtigt fokusområde i kommunerne. Vi ved, at kommunerne arbejder målrettet og ambitiøst på at håndtere og nedbringe det. Disse erfaringer deles blandt andet igennem vores Sygefraværsforum. Derudover er KL begyndt at samle et inspirationskatalog for kommunernes sygefraværsindsatser, som samler erfaringer, resultater og forskellige tilgange til sygefraværshåndtering.
KL's inspirationskatalog om kommunale sygefraværsindsatser
Ses der nærmere på fordelingen af sygefraværet kan det ses, at det kommunale sygefravær ikke er ens fordelt mellem ansatte. Nogle ansatte har meget sygefravær, mens andre slet ikke har noget. I 2024 stod de 10 pct. mest syge kommunalansatte således for 56 pct. af sygefraværet, mens 21 pct. af de ansatte slet ikke havde sygefravær. I de tidligere år var andelen af medarbejdere uden sygefravær væsentlig højere (fx 24 pct i 2021) - hvilket understreger pointen omkring at coronapandemien prægede sygefraværet i 2022.
Figur: Andel af det samlede kommunale sygefravær fordelt på deciler - 2024
Kilde: KRL
FIgur: Andel af det samlede kommunale sygefravær fordelt på deciler år 2019, 2022, 2023 og 2024
Figur: Fordeling af sygefraværsdagsværk i kommunerne - 2024
Anm.: Opgjort i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede. Tallene inkluderer ikke sygefravær blandt timelønnede.
Kilde: KRL
Der er stor forskel på, hvor højt sygefraværet er blandt kommunerne, hvor sygefraværet varierer med 5,8 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede mellem kommunen med det laveste sygefravær og kommunen med det højeste.
Generelt tegner der sig et billede af, at sygefraværet er lavere i Vestdanmark og højest i Østdanmark. Især i Midtjylland er sygefraværet lavere end gennemsnittet, mens kommunerne øst for Storebælt generelt har et højere sygefravær end gennemsnittet.
