Nedbringelse af sygefraværet kræver stadig et stærkt arbejdsgiverfokus i kommunerne. En større tilstedeværelse blandt medarbejderne spiller blandt andet ind i rekrutteringsudfordringerne i kommunerne, men har også en række fordele.
Et lavere sygefravær har betydning for et godt arbejdsmiljø, en større kontinuitet i hverdagen og en styrket kvalitet i opgaveløsningen til gavn for borgeren. Derfor har KL igangsat initiativer, der mere systematisk end tidligere skal bistå og understøtte arbejdet med at nedbringe og håndtere sygefravær i kommunerne.
Kommuner og regioner har det højeste sygefravær, mens det statslige og private arbejdsmarked har det laveste. Det kan der være flere grunde til, for eksempel er der tale om sektorer, der blandt andet adskiller sig ved arbejdsfunktioner og medarbejdersammensætning.
Der findes desværre ingen quick fixes i forhold til at nedbringe sygefraværet.
Højt sygefravær kan have konsekvenser for både de sygemeldte medarbejdere og deres kolleger, samt de kommunale arbejdspladser og opgaveløsningen. Kommunerne tager sygefraværsdagsordenen alvorligt og arbejder aktivt med at sikre systematiske indsatser på arbejdspladserne.
Figur: Kommunale og regionale sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget – 2013-2022
Kilde: KRL
I perioden 2013-2022 er det gennemsnitlige sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede i kommunerne steget fra 12,0 til 16,1. Stigningen har særligt været markant mellem 2021 og 2022. En af de centrale årsager til denne stigning er at årene 2021 og 2022 var særligt præget af coronapandemien. Vi ser samme trend i det regionale sygefravær. Det er dog fortsat helt centralt, at kommunerne fastholder fokus på nedbringelse af sygefraværet – denne dagsorden kræver et stærkt arbejdsgiverfokus.
Vi ved at kommunerne arbejder målrettet og ambitiøst med håndtering og nedbringelse af sygefraværet, for eksempel er over 40 kommunale arbejdspladser i færd med sygefraværsindsatser, der finansieres af puljemidler.
Desuden har KL iværksat et kommunalt Sygefraværsforum, hvor der lægges vægt på kommunal videns- og erfaringsudveksling – her oplever vi stor interesse og tilslutning fra kommunerne.
Læs mere om KL’s sygefraværsforum og find det kommende møde.
Ses der nærmere på fordelingen af sygefraværet kan det ses, at det kommunale sygefravær ikke er ens fordelt mellem ansatte. Nogle ansatte har meget sygefravær, mens andre slet ikke har noget. I 2022 stod de 10 pct. mest syge kommunalansatte således for 50 pct. af sygefraværet, mens 15 pct. af de ansatte slet ikke havde sygefravær. I de tidligere år var andelen af medarbejdere uden sygefravær væsentlig højere (fx 24 pct i 2021) - hvilket understreger pointen omkring at coronapandemien prægede sygefraværet i 2022.
Andel af det samlede kommunale sygefravær fordelt på deciler - 2022
Kilde: KRL
Når man ser på den geografiske fordeling af sygefraværet, viser det sig, at sygefraværet fordeler sig forskelligt på tværs af kommunerne.
Fordeling af sygefraværsdagsværk i kommunerne - 2022
Anm.: Opgjort i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede. Tallene inkluderer ikke sygefravær blandt timelønnede.
Kilde: KRL
Også danmarkskortet bærer præg af et særligt år for sygefraværet. Tidligere har der været en mere synlig tendens til at kommunalt ansatte i Jylland har et lavere sygefravær i forhold til kommunalt ansatte i Sjælland og ørerne. Der er stor forskel på, hvor højt sygefraværet er blandt kommunerne, hvor sygefraværet varierer med 8,9 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede mellem kommunen med det laveste sygefravær og kommunen med det højeste.
Generelt tegner der sig et billede af, at sygefraværet er lavere i Vestdanmark og højest i Østdanmark. Især i den vestlige del af Jylland er sygefraværet lavere end gennemsnittet, mens kommunerne øst for Storebælt generelt har et højere sygefravær end gennemsnittet.
