Nøgletalsnyt - Januar 2024

Lave energipriser trækker inflationen ned

Inflationen var 0,7 procent i december i forhold til året før. Dette er en marginal stigning fra de 0,6 procent i november. Kerneinflationen var 2,6 procent i forhold til året før og aftager fortsat, jf. figur 1. Prisudviklingen er stadig drevet af betydelige basiseffekter, hvor høje energipriser i december 2022, resulterer i en mekanisk lav inflation, når man sammenligner på tværs af år. Det negative vækstbidrag fra elektricitet, gas og andet brændsel på 1,5 procentpoint er et udtryk for denne effekt. Basiseffekterne vil forsvinde i takt med at referencemåneden ændrer sig, og er i december mindre end de var i november, og dette kan skabe et (mekanisk) opadgående pres på inflationen de kommende måneder.

De lave energipriser har sandsynligvis bidraget til den fortsat faldende kerneinflation, hvor flere varegrupper såsom fødevarer, transport og husholdningsudstyr er blevet billigere i de seneste måneder. Fødevarepriserne havde i december et vækstbidrag på 0,2 procentpoint, hvilket er det laveste siden efteråret 2021 imens køb af køretøjer også trak ned i inflationen med et negative vækstbidrag på 0,1 procentpoint. Den fortsat høje kerneinflation vidner dog fortsat om et underliggende pres på den generelle inflation, men altså med en aftagende tendens.

Stigende lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg endnu engang i november med knap 3200 personer, og den samlede lønmodtagerbeskæftigelse var i november knap 3.006.000 personer. I november er det særligt i den private sektor, at beskæftigelsen er steget, med 2900 personer, og mens den offentlige beskæftigelse steg med 400 personer. Dette er den største stigning i den samlede beskæftigelse siden august 2023.

Antallet af beskæftigede steg i næsten alle brancher. I de brancher, hvor størstedelen er beskæftigede i den private sektor, steg antallet af beskæftigede mest i industrien (+550), videnservice (+400), transport (+400) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (+400). For tredje måned i streg faldt beskæftigelsen i handel (-500), og er nu i alt faldet med lidt over 1900 personer fra start september til slut november. I de brancher, hvor en stor andel er beskæftigede i den offentlige sektor, fandt den største stigning sted i offentlig administration, forsvar og politi (+500), og sundhed og socialvæsen (+400), hvor sidstnævnte dækker over både offentlig og privat beskæftigelse.

Dette resulterer i at antallet af lønmodtagere er steget med 32.600 personer siden november 2022. Den private beskæftigelse er steget 1,3 procent det seneste år, hvorimod den offentlige beskæftigelse er steget med 0,7 procent. Så selvom antallet af offentligt ansatte er historisk højt, udgør de stadig kun godt 29 procent af den samlede beskæftigelse.

Ledigheden steg mellem november og december med 1.000 personer, men grundet stigende arbejdsstyrken er ledighedsprocenten fortsat 2,9 procent. Stigningen skyldes omkring 1.000 nye ledige dagpengemodtagere, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere er uændret. Derved var antallet af fuldtidsledige 87.000 personer i december, og er steget med lidt over 6.000 personer siden januar 2023. Der er dog fortsat tale om en lav ledighed, og en begrænset stigning vi indtil videre har set. Forventningen er dog at vi i løbet af 2024 forsat skal forvente stigende ledighed, hvis man ser på de tilgængelige prognoser.

Stigning i antallet af af kommunalt ansatte

Zoomer man ind på udviklingen indenfor de kommunalt ansatte, følger denne udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i den offentlige sektor – dog her med fokus på november måned, som er seneste måned med tal. I november har der været en stigning i antallet af kommunalt ansatte på knap 850 personer. Denne stigning er et resultat af en stigning i antal lærere på lidt over 250 ansatte, samt at antallet af pædagogiske assistenter og medhjælpere steg med knap 700 ansatte. Set hen over et år, fra november 2022 til november 2023, er antallet af kommunalt ansatte steget med 2.000 personer, svarende til en stigning på 0,4 procent. I denne periode er antallet af lærere dog faldet med 700 ansatte og socialpædagogisk personale er faldet med 500 personer. Derimod er antallet af pædagogiske medhjælpere og assistenter steget med 1.750 personer, og antallet at SOSU’er er steget med 1.150 personer. Antallet af syge- og sundhedspersonale og pædagoger er relativt uændret det seneste år.  

Set henover hele året 2023, har der derimod været et stort fald i antallet af kommunalt ansatte. Antallet af ansatte er fra januar til november 2023 faldet med knap 2.700 personer. Dette kan delvist forklares af at der er 1.700 (-2,7%) færre lærere og 500 (-2,2%) færre socialpædagoger mv. ansat i kommunerne, sammenlignet med januar 2023. Antallet af pædagogiske assistenter og -medhjælpere og SOSU’er er steget med henholdsvis 650 og 500 personer i denne periode.

Udviklingen i de kommunalt ansatte samlet set følger altså den nationale tendens, men dels i et lavere tempo (0,4 procent imod 0,7 procent) og dels med betydelig forskel indenfor personalegrupperne.

Den faldende inflation har påvirket virksomhedernes forventninger

Mens inflationen har været aftagende i en længere periode, har virksomhedernes prisforventninger også været overvejende faldende i den sidste del af 2023. Dette ses ved, at den andel der forventer stigende priser, nettotallet, har været faldende over næsten hele 2023, og senest under nul for detail, byggeri og industri i denne periode, jf. figur 6. Det svarer til, at flere virksomheder forventer faldende priser end virksomheder som forventer stigende eller uændrede priser. Omvendt har forventningerne til salgspriserne i service været stigende, hvilket dog er et resultat af at 84 procent ikke tror priserne ændrer sig de kommende måneder. I detailbranchen, hvor forventningerne til priserne har oplevet de største fald, er det særligt et resultat af lave forventninger til fødevarepriserne fremadrettet.     

Konjunkturindikatorerne viser også tegn på økonomisk normalisering. Manglen på arbejdskraft har i  2. halvår 2023 været faldende i service og byggeri og manglen på efterspørgsel været overvejende stigende i samme periode. Selvom øget mangel på efterspørgsel samt faldende mangel på arbejdskraft kan tyde på økonomisk afmatning, forsætter lønmodtagerbeskæftigelse med at stige og ledigheden stiger kun marginalt. Der er altså tegn på, at det kan blive en ’blød’ landing.