Nøgletalsnyt - juni: Nationalregnskabsrevisionen tildeler 2021 historisk høj BNP-vækst, og virksomhederne forventer faldende priser

Opjustering af BNP-væksten for årets første kvartal...

Juni-revisionen af nationalregnskabet bød på opløftende nyheder i form af en opjustering på 0,4 pct.-point af BNP-væksten for årets første kvartal. Det resulterer i en vækstrate på 0,6 pct., som især er drevet af eksport, herunder tjenesteeksport. Modsat tendensen fra 2022 bidrager privatforbruget nu igen positivt til BNP-vækst, hvilket især skyldes køb af biler.

Også beskæftigelsen bibeholder en positiv vækstrate for 1. kvartal, selvom denne er nedjusteret med 0,1 pct.-point. Det er det ottende kvartal i træk, hvor beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet er vokset.

... og en revision, der kroner 2021 som året med den højeste vækst

Med revisionen af 1. kvartals nationalregnskab fulgte også revisioner af årene 2020, 2021 og 2022. BNP-væksten for 2022 er nedjusteret fra 3,8 pct. til 2,7 pct., hvilket blandt andet skyldes, at de negative vækstbidrag fra privatforbrug og offentligt forbrug var større end først forventet. For 2020 er væksten også nedjusteret fra -2,0 pct. til -2,4 pct.

Til gengæld er væksten for 2021 opjusteret markant, fra 4,9 pct. til 6,8 pct. Det betyder, at 2021 nu står som dét år, hvor den årlige vækst er allerhøjest i BNP-statistikken, som går tilbage til 1966. En del af opjusteringen sker rent mekanisk ved, at niveauet for 2020 var lavere end først antaget. Dog er der også sket korrektioner i de underliggende vækstkomponenter, hvor f.eks. væksten fra privatforbruget er blevet opjusteret i forhold til den tidligere opgørelse af nationalregnskabet.

Den nu opjusterede, ekstraordinært høje vækstrate i særligt 2021 genbekræfter ikke blot historien om, at dansk økonomi kom overordentligt godt igennem krisen, men også, hvordan coronapandemien var en krise der på mange måder adskilte sig fra andre økonomiske nedgangsperioder i historien, eksempelvis set igennem et meget stærkt privatforbrug, modsat f.eks. under finanskrisen.  

Ledigheden stiger fortsat langsomt

Ledigheden er vokset med 800 personer, svarende til 1 pct., i maj. Det er den højeste månedlige vækst siden december, der dog stadig er en lav tilvækst, set i et længere perspektiv. Antallet af ukrainere der indgår under særloven, er faldet med 600 personer (ikke sæsonkorrigeret), så stigningen i ledighed har været ca. 1.400 personer, hvis man korrigerer for dette.

Den langsomme vækst betyder, at ledighedsprocenten holder sig stabilt på 2,8 pct., og den indikerer, at en eventuel afmatning stadig kun viser sig som små tegn.  

Nu falder inflationen rigtigt

Tydelige fald i både kerneinflation og især samlet inflation i juni giver indikationer om, at væksten i prisstigninger nu har passeret sit toppunkt. Den samlede inflation faldt mest, fra 5,3 pct. i april til 2,9 pct. i maj, mens kerneinflationen faldt fra 6,1 pct. til 5,0 pct. i samme periode.

Forklaringen på kerneinflationens begyndende fald, og forsinkelse i forhold til faldet i den samlede inflation, skal findes i de enkelte varegruppers udvikling. Eksempelvis er prisstigningerne for møbler mv. faldet kraftigt fra 8,9 pct. i april til 5,4 pct. i maj, og bidrager derfor også markant mindre til kerneinflationen.

Blandt varegrupper som medvirker til den aftagende samlede inflation findes blandt andet boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, som har lavere priser i maj end på samme tid sidste år. Disse er derfor en del af forklaringen på kerneinflationens forsinkelse relativt til samlet inflation.

Lønmodtagerbeskæftigelse med meget lille positiv vækst

Lønmodtagerbeskæftigelsen var næsten konstant mellem marts og april, hvor den samlet voksede med mindre end 1.000 personer. Det er den laveste månedlige vækst siden juli 2022, og der er derfor stadig et lille stykke vej til milepælen med 3 mio. lønmodtagere.

Det er væksten i private lønmodtagere som alene driver den positive udvikling. I april voksede den private lønmodtagerbeskæftigelse med 1.896 personer, svarende til 0,1 pct. Den offentlige beskæftigelse trækker i modsat retning med et fald på 976 personer. Således svarer niveauet af offentligt ansatte i april nogenlunde til niveauet i januar, og andelen af offentligt ansatte er stadig historisk lav på 29,3 pct.

Den faldende inflation kan spores i virksomhedernes forventninger

I juni måneds rundspørge melder virksomhederne om lavere prisforventninger end de har gjort seneste måneder. Det gælder på tværs af byggeri, industri, service og i særlig grad for detailhandlen. Her er den relative andel der forventer stigende priser, nettotallet, faldet fra 34 til -1 mellem april og juni. Det svarer til, at der nu er en lille overvægt, på 1 procentpoint, af virksomheder der forventer faldende priser i forhold andelen der forventer stigende priser.  Faldet er primært drevet af handel med fødevarer mv. som i sig selv har et nettotal på -36.

De resterende konjunkturindikatorer i form af produktionsbegrænsninger har små udsving i juni. For eksempel er der en lidt større andel af virksomheder inden for byggeri og service, som melder om mangel på arbejdskraft. Væksten kan underbygge opfattelsen af, at det danske arbejdsmarked holder sig varmt trods udsigter til afmatning, selvom almindelige sæsoneffekter ikke kan afvises.