Gå til hovedindhold
Affald
Teknik og miljø
Høringssvar

Høringssvar: Affaldsaktørbekendtgørelsen

KL har modtaget høringsudkast til en ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelsen. Forslaget indeholder en tilladelse til, at kommunerne kan foretage kompostering på genbrugspladser af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen. KL ser generelt positivt på udkastet.

14. maj 2024
  • Læs op

Indhold

    KL har modtaget udkast til en ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelsen. KL takker for muligheden for at kommentere på bekendtgørelsen. Det har dog ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

    KL er glade for, at det er blevet besluttet at gøre undtagelsen om kompostering på genbrugspladser permanent. COWI-analyser viser ikke overraskende, at der ikke er den store forskel i behandlingen og emissioner afhængigt af ejerskabet. Samtidigt viser analysen, at der på de kommunale genbrugspladser med kompostering skabes synergi med pladsmandskabets øvrige opgaver. Det fremgår ikke af analysen, men KL antager desuden at kompostering på genbrugspladserne give borgerne en bedre forståelse for cirkulær økonomi, når de afhenter kompost lavet direkte af det haveaffald de tidligere afleverede. Dermed understøtte borgernes inddragelse i den grønne omstilling.

    KL har ingen bemærkninger til ophævelse af § 51 og overflytning af benchmarking af deponeringsanlæg til Forsyningstilsynet.

    KL havde set frem til udmøntningen af miljøbeskyttelseslovens bemyndigelse i § 49, stk. 3, nr. 2 om forberedelse til direkte genbrug i denne revision af affaldsaktørbekendtgørelsen. Vi kan dog forstå, at den af forskellige årsager ikke nåede med i denne omgang, men ser frem til næste revision af affaldsaktørbekendtgørelsen, så kommunerne atter kan forberede til direkte genbrug på genbrugspladserne.

    Sidst opdateret: 15. maj 2024

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Julie Bülow Appelqvist

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3294

    E-mail: jbap@kl.dk