KL's input til nærhedsreform

Ældre

På ældreområdet bør en nærhedsreform handle om, hvordan vi udvikler og nytænker vores ældrepleje i lyset af de markante ændringer, der sker på området i disse år.

Ældreområdet ændrer sig markant i disse år. Antallet af de ældste ældre er stigende, og selvom mange generelt er sundere og mere aktive end tidligere, ser vi også en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og komplekse behov. Samtidig er indlæggelsestiden på hospitalerne faldet. En væsentlig større del af behandlingen foregår derfor nu i borgernes eget hjem.

For borgerne er det positivt, at flere opgaver løses tættere på dem og deres hverdag. Men det stiller også nye og større krav til de medarbejdere og ledere, som skal løfte udviklingen. Det gælder både krav til sundhedsfaglige og omsorgsfaglige kompetencer.

Og det i en tid, hvor kommunerne står over for store rekrutteringsproblemer på sundheds- og ældreområdet. Hvis vi skal imødese fremtidens udfordringer, kræver det en nytænkning af ældreområdet hele vejen rundt.

Det er en fælles opgave at sikre, at den enkelte borger med behov for hjælp føler sig set og oplever at blive mødt af det nærvær og den omsorg, som han eller hun har brug for.

KL foreslår:

1. Større fokus på rekruttering og kommunernes komplekse uddannelsesopgave

  • At der fra nationalt hold afsættes permanente midler til at styrke praktikdelen af SOSU-uddannelserne, så frafaldet at elever kan nedbringes.
  • At der etableres korte, erhvervsrettede kurser, der gør det muligt for andre faggrupper at blive omskolet til et job i ældreplejen. 

2. Et styrket, sundhedsfagligt fokus i ældreplejen

  • At der udbydes praksisnær uddannelse om demens, psykiatri mv. til alle relevante medarbejdere i ældreplejen for at sikre de rette sundhedsfaglige kompetencer til at varetage plejen af borgere med demenssygdom.

3. Styrket bruger- og pårørendeinddragelse i nye obligatoriske bestyrelser

  • At der indføres obligatoriske bestyrelser, som inddrages i – og får indflydelse på – hverdagen på plejehjemmet.
  • At der ved behov tilbydes supervision og faglig rådgivning med henblik på at sikre et godt pårørendesamarbejde.

4. Ledelsen skal tættere på kerneopgaven, og rammerne skal styrkes

  • At der fra nationalt hold afsættes midler til at styrke den faglige ledelse i ældreplejen. Midlerne skal bruges til at ansætte flere ledere lokalt på plejehjemmene og i hjemmeplejen, samt til videre- og efteruddannelse af lederne.
  • At der laves konkrete løsninger, som sikrer, at de få medarbejdere, som svigter deres ansvar, ikke kan få job i plejesektoren igen.

5. Sparring og refleksion i hverdagen

  • At de mange gode faglige metoder, som anvendes i ældreplejen (”I Sikre Hænder”, BPSD, supervision mv.) udbredes langt mere systematisk, så der skabes en lærende kultur i ældreplejen med fokus på sparring og refleksion.

6. Tættere samarbejde mellem visitationen og medarbejderne i plejen

  •  At samarbejdet mellem visitationen og driften tænkes tættere sammen til gavn for borgeren.

7. En ny, forenklet tilsynsmodel

  • At det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet, der begge føres af Styrelsen for Patientsikkerhed, lægges sammen til ét tilsyn. Samtidig skal det nye tilsyn have et stærkere fokus på læring og faglig refleksion.
  • PDF

    Holdningspapir på Ældreområdet: Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre - syv forslag fra KL