Detailhandel - Vejen til levende byer

Stærkere privat-offentlige bysamarbejder og BID's

Den nutidige danske handelsby - og lokalmiljøet omkring - er kendetegnet ved en lang række aktører og interessenter, der på den ene eller anden vis er med til at påvirke byens udvikling. Kommunen er en primær aktør, men også grundejere, butikker, kulturaktører, banker, ejendomsmægler og andre aktører har stor betydning for, hvordan det går. Lokal succes beror på samarbejde, men samarbejde er som bekendt hverken let eller ligetil.

TEMA 3 – Stærkere privat-offentlige bysamarbejder og BID's

Den nutidige danske handelsby - og lokalmiljøet omkring - er kendetegnet ved en lang række aktører og interessenter, der på den ene eller anden vis er med til at påvirke byens udvikling. Kommunen er en primær aktør, men også grundejere, butikker, kulturaktører, banker og ejendomsmæglere har stor betydning for, hvordan det går, og bør derfor også påtage sig en aktiv rolle og medansvar i udviklingen af byerne. Udviklingen af bæredygtige byer er med andre ord afhængig af, at byens mange og forskellige aktører kan samarbejde på et strategisk niveau. I praksis er det dog sværere end som så.

Særligt efter nedlukningen af Danmark i forbindelse med Corona-krisen er mange af byens aktører økonomisk udfordret. En af erkendelserne på bagkant af Corona-nedlukningen er, at der er en stor gensidig afhængighed mellem butikker, caféer, restauranter, kulturinstitutioner og eventaktører.

KL foreslår:

  • Regeringen bør sikre politisk flertal for at indføre lovhjemlet mulighed for forpligtende Business Improvement Districts i Danmark, da det vil være en effektiv måde at styrke samarbejdet og sikre dedikerede ressourcer til udviklingen lokalt.
  • Staten bør målrette puljemidler til udviklingen af BID's i de danske handelsbyer.
  • Kommunen kan med fordel påtage sig ansvaret som den centrale koordinerende part i privat-offentlige bysamarbejder.
  • Ejendomsejerne i bymidterne bør forpligtes til at indgå i samarbejderne, og derigennem spille en større rolle i udviklingen af levende byer.
  • Der bør etableres en vidensenhed for privat-offentlige bysamarbejder i Danmark.

 
Business Improvement Districts

En måde at styrke samarbejdet på tværs af aktører i bymidten, er ved at lade sig inspirere af de udenlandske Business Improvement Districts (BIDs). Det er KL’s opfattelse, at en lovhjemmel til etablering af BID-lignende samarbejder, kan være et centralt redskab til at styrke det strategiske samarbejde i handelsgaderne og dedikere lokale ressourcer hertil. Den lokale opbakning og demokratiske proces er essentiel, men den forpligtende BID-model vil muliggøre og skabe en mere formel ramme for en række nye bysamarbejder i Danmark. Her forpligter byaktørerne sig selv og hinanden i en demokratisk beslutningsproces til at betale til konkrete aktiviteter for at fremme vækst, udvikling og bylivskvalitet inden for eget område. Erfaringerne fra udlandet viser, at kommunen får et stærkere samarbejde med erhvervslivet, og de forenede virksomheder får stærkere gennemslagskraft.

Nogle danske kommuner og handelsbyer arbejder allerede ud fra BID-tanken, og har gjort sig gode erfaringer med at skabe forpligtende samarbejder og rejse dedikerede ressourcer til indsatsen. Andre steder har man forsøgt sig med andre typer af brede samarbejder som fx byforum eller andre samarbejder hvor grundejere, detailhandlere og liberale erhverv deltager i forskellige projekter om attraktive rammer for byliv og handel. Et eksempel findes i Hillerød, hvor byens aktører samarbejder om relevante projekter, der skal samle og markedsføre Hillerød by og Hillerød kommune udadtil.

Case

Case Organisering af Hillerød ByForums vision: Fra Købstad til Mødestad

Samarbejdet om bykernen i Hillerød er forankret i Hillerød ByForum og faciliteres af C4, der er paraplyorganisation for erhverv, handel, kultur, sport & turisme samt uddannelse i Hillerød Kommune.

Case

Case Frivillige BIDs i Gladsaxe

De tre BID-netværk i Gladsaxe er en platform for at skabe konkrete aktiviteter i handelsgaderne i de tre bydele: Søborg, Buddinge og Bagsværd. Hvert BID har 50.000 kroner, som de kan disponere over, og afholder månedlige møder hvor idéer opstår blandt deltagerne.

Case

Case Business Improvement Districts i Vejle og omegn

Vejle Kommune arbejder tæt sammen med flere aktører i bylivet for at fastholde og skabe udvikling i detailhandlen. Samarbejdet er bygget op omkring BID-modellen, men tilpasses det enkelte BID's kultur med udgangspunkt i dynamikken og mulighederne hos deltagerne.

Lokalt samarbejde på strategisk niveau

Lokal succes beror på samarbejde, men samarbejde er ikke nødvendigvis hverken let eller ligetil. Traditionelt har handelsstandsforeningerne været rammen om bysamarbejder, og foreningerne har typisk været tegnet af detailhandlen. Den daglige virkelighed har dog ofte været præget af udfordringer med finansiering og nødvendig opbakning blandt byens erhvervsdrivende. Billedet fra store dele af landet er også, at ejendomsejerne har stor indflydelse på byernes udvikling, men ofte er fraværende i den strategiske udvikling af byen. Ejendomsejerne skal derfor på banen og spille en større rolle i udviklingen af bymidterne, da de samtidig vil få stort udbytte af et attraktivt lokalmiljø.

Hvad er Business Improvement Districts?

  • BID er en organisatorisk ramme, der fremmer lokalt engagement og tilfører økonomiske ressourcer til afgrænsede geografiske byområder. I udlandet har BID-modellen været en katalysator for at skabe formaliserede partnerskaber mellem det private og offentlige til drift, vedligehold og udvikling af byrum.
  • Et BID etableres ved, at et flertal af grund- og/eller ejendomsejere samt erhvervslejere gennem en demokratisk beslutningsproces forpligtiger sig selv og hinanden til at betale til konkrete aktiviteter til at fremme vækst, udvikling og bylivskvalitet inden for eget område.
  • BID-tanken hviler således på demokratiske principper, hvor alle bidrager til at løfte bydelen og får tilsvarende medbestemmelse. Fra udlandet er erfaringen, at når et BID først har været etableret én gang, så videreføres det efter de første 5 år og ofte med et større antal ja-sigere.

 Hvorfor skal vi have BID-lovgivning i Danmark?

  • Som de udenlandske erfaringer viser, at kan man komme meget langt med et fast formaliseret BID samarbejde samtidig med, at man meget effektivt løser de free-rider problemer, som også kendes i Danmark.
  • BIDs er i sig selv typisk ikke kommercielle virksomheder, men nonprofitorganisationer, hvor al overskud geninvesteres i området, hvilket giver gode muligheder for at søge fondsstøtte. De kan derfor langtidsplanlægge og komme længere, end man kan med de frivillige modeller, der på nuværende tidspunkt findes i Danmark.
  • De frivillige BID’s i Danmark er mindre formaliserede og dermed også mere ”følsomme”, hvis lokale ildsjæle trækker sig ud af samarbejdet, og det er mere ressourcekrævende at løfte et frivilligt BID, når der ikke er en formel ramme og form.