Detailhandel - Vejen til levende byer

Fysisk planlægning af bymidten

Det kræver et stort og vedholdende politisk arbejde at prioritere bymidterne som de førende indkøbssteder. Afvejningen mellem butikslokaler, boligudbud og så videre kræver ofte høj grad af inddragelse af berørte borgere og erhvervsdrivende.

TEMA 1 – Fysisk planlægning af bymidten

Kommunerne er myndighed og dermed ansvarlig for den fysiske udvikling og planlægning af bymidten og lokalområder. Rammerne for kommunens detailhandelsplanlægning er fastsat i planloven, og det er kommunens opgave, ud fra en politisk prioritering, at oversætte statens overordnede retningslinjer til faktisk fysisk planlægning gennem kommuneplan og lokalplaner under hensyntagen til de lokale forhold.

Indretningen af byen, infrastruktur, menneskeflow i gaden, parkeringsforhold og færdsel er alt sammen af stor betydning for den oplevelse, de handlende tager med hjem fra byen. Balancegangen mellem at overholde lovgivningen om detailhandel og den politiske afvejning af, hvor meget handel man tillader uden for bymidten, er ofte svære spørgsmål at lande lokalt. Virkeligheden i kommunerne er, at det kræver et stort og vedholdende politisk arbejde at prioritere bymidterne som de førende indkøbssteder. Når handelslivet i bymidterne samtidig er udfordret af, at kunderne både er villige til at køre efter det bedste udbud, eller indstillet på at finde varerne på nettet, stiller det nye krav til den fysiske planlægning af en funktionel og levende bymidte. Denne afvejning mellem butikslokaler, boligudbud og så videre kræver ofte høj grad af inddragelse af berørte borgere og erhvervsdrivende. 

Case

Case Den pragmatiske tilgang i Herning

Herning er et af Midt- og Vestjyllands store handelscentre, og kommunen har derfor satset benhårdt på både at have et aflastningscenter af en pæn størrelse og samtidig have en bymidte, hvor der også bliver investeret massivt.

Mennesker er bymidtens største ressource

De senere år har erkendelsen i kommunerne været, at det er mennesker, der er bymidtens største ressource og det er her man skal investere. Betragtningen er, at mennesker i kontakt med hinanden giver et interessant og levende byliv præget af fællesskab. Derfor ser man også, at kommunerne i sin planlægning arbejder på at gøre bymidterne mere attraktive. Det styrker samtidig efterspørgslen i bymidten, bl.a. ved at understøtte boligprojekter i bymidten og kombinere med butikker i stueetagen. Andre redskaber er at styrke den oplevelsesmæssige værdi for borgere og gæster i bymidten, hvor man inden for rammerne af planloven placerer erhverv med oplevelsesmæssig værdi. Mange kommuner tænker også i flerfunktionelle bygninger, hvor man f.eks. samlokaliserer kulturtilbud, offentlige institutioner, iværksættermiljøer og kreative værksteder til at understøtte bylivet med en afsmittende effekt på detailhandlen. Med den rette strategi og fysiske planlægning kan byrummet dermed gøres mere attraktivt, hvilket også er til gavn for detailerhvervet.

CASE

CASE Odsherred Teater på gågaden i Nykøbing Sjælland

Hovedgaden i Nykøbing Sjælland er, som mange andre hovedgader i yderområderne, under pres. Det har Odsherred Kommune besluttet at ændre på.

Case

Case Maltfabrikken i Ebeltoft

Syddjurs Kommune er under overskriften ”Ebeltoft i udvikling” i gang med en større visions- og udviklingsplan af Ebeltoft by og havn.

Corona-krisen stiller nye krav til bymidten

Hvordan Corona-krisen på længere sigt vil påvirke vores adfærd og ophold i byrum er endnu uvist. Men der kan forventes et øget fokus på tryghed, så alle typer af borgere kan opholde sig i bymidterne. Ligeledes har håndteringen af Corona-krisen medført nye retningslinjer til en række erhvervsdrivende i bymidterne, hvilket også kan ende med at påvirke den fysiske planlægning. Corona-krisen har allerede ændret den måde, hvorpå folk færdes i byrummet. Gruppebegrænsninger og afstandskrav samt strengere hygiejnekrav nødvendiggør nye strategier for den fysiske indretning af byrummet. Flere kommuner har allerede igangsat nye initiativer, som skal gøre det trygt for folk at færdes i byerne. Det er dog endnu for tidligt at spå om, hvordan den øgede afstand mellem mennesker vil have en effekt på den fysiske planlægning.


Evaluering af planloven

Den reviderede planlov fra juni 2017, har generelt givet kommunerne mere indflydelse på den fysiske planlægning af butiksplacering. Bestemmelserne om detailhandel blev i samme ombæring revideret, så kommunerne fremadrettet har fået mere fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen. Bag ændringerne på detailhandelsområdet lå netop et ønske om større kommunal beslutningskompetence. Derudover var der et stærkt ønske blandt Christiansborgs partier om at liberalisere området med henblik på at sikre større produktivitet i branchen. Ændringerne betød blandet andet, at der blev mulighed for at udlægge nye aflastningsområder og tillade større dagligvarebutikker i bymidterne.

Kommunerne er generelt meget tilfredse med de nuværende regler. Det udstrakte kommunale selvstyre på området sikrer en bredde i kommunernes tilgang til butiksudlæg, herunder også aflastningsområder. Afsættet for kommunernes detailhandelsplanlægning er den enkelte kommunes valg af bystrategi og ønsker til butiksforsyning.

Erfaringerne fra de seneste års detailhandelsplanlægning er, at mange kommuner arbejder med et dobbelt perspektiv på detailhandelsudviklingen. For det første er der mange steder fokus på at værne om hovedbyens bymidte og den detailhandel, der er placeret der. Eksempelvis ved primært at placere de butikker i aflastningscentrene, som man enten ikke ønsker eller har plads til, i bymidten. Eller ved at lægge begrænsninger på størrelserne på dagligvarebutikker i aflastningscentrene. For det andet har kommunerne fokus på, at sikre den fremtidige dagligvareforsyning i de mindre byer, også selvom dette kan betyde butiksplaceringer i kanten af byen, fremfor i bymidten.

Planloven skal evalueres i 2020, og KL har udsendt et indspil til den kommende evaluering tilbage i januar 2020. På detailhandelsområdet mener KL blandt andet, at redegørelseskravene for detailhandel i kommuneplanen, herunder udvidelser i aflastningsområder, bør forenkles. Der er også udfordringer med datagrundlaget for den kommunale detailhandelsplanlægning og derfor foreslår KL, at der tilvejebringes bedre og mere ensartede data på nationalt plan. Når det gælder detailhandel, har KL først og fremmest fokus på forenkling. Med forenkling menes eksempelvis krav til indhold eller procedurer, der med fordel enten kunne udgå eller løses på anden vis, set i forhold til formålet med den kommunale planopgave på detailhandelsområdet.

KL peger på at planlovens detailhandelsregler bør justeres på følgende punkter:

  • Stort behov for bedre og nemmere adgange til fælles datagrundlag.
  • Indførelse af fuld metodefrihed ift. vurdering af konkurrenceeffekter.
  • Afskaffelse af krav om ekstra dialog med nabokommuner ved udvidelse af aflastningscentre.
  • Indførelse af et ensartet regelsæt for beregning af størrelser på dagligvarebutikker.
  • Bedre muligheder for kommunerne til at afgøre, hvornår en butik er "særligt pladskrævende".
  • Bedre mulighed for kommunerne til at afvise uønskede butikker.
  • Behov for større klarhed og fleksibilitet i afgrænsning af bymidter.
  • Styrket vejledning vedr. administration af butikker af midlertidig karakter.
  • Indførelse af metodefrihed ift. hvor i kommuneplanen bestemmelserne om butikstørrelser skal fastlægges.
  • Ny mulighed for at udlægge bydelscentre, uafhængig af indbyggertallet i den konkrete kommune.