Tema 1: Fysisk planlægning af bymidten
Det kræver et stort og vedholdende politisk arbejde at prioritere bymidterne som de førende indkøbssteder. Afvejningen mellem butikslokaler, boligudbud og så videre kræver ofte høj grad af inddragelse af berørte borgere og erhvervsdrivende.
Kommunerne er myndighed og dermed ansvarlig for den fysiske udvikling og planlægning af bymidten og lokalområder. Rammerne for kommunens detailhandelsplanlægning er fastsat i planloven, og det er kommunens opgave, ud fra en politisk prioritering, at oversætte statens overordnede retningslinjer til faktisk fysisk planlægning gennem kommuneplan og lokalplaner under hensyntagen til de lokale forhold.
Indretningen af byen, infrastruktur, menneskeflow i gaden, parkeringsforhold og færdsel er alt sammen af stor betydning for den oplevelse, de handlende tager med hjem fra byen. Balancegangen mellem at overholde lovgivningen om detailhandel og den politiske afvejning af, hvor meget handel man tillader uden for bymidten, er ofte svære spørgsmål at lande lokalt. Virkeligheden i kommunerne er, at det kræver et stort og vedholdende politisk arbejde at prioritere bymidterne som de førende indkøbssteder. Når handelslivet i bymidterne samtidig er udfordret af, at kunderne både er villige til at køre efter det bedste udbud, eller indstillet på at finde varerne på nettet, stiller det nye krav til den fysiske planlægning af en funktionel og levende bymidte. Denne afvejning mellem butikslokaler, boligudbud og så videre kræver ofte høj grad af inddragelse af berørte borgere og erhvervsdrivende.
De senere år har erkendelsen i kommunerne været, at det er mennesker, der er bymidtens største ressource og det er her man skal investere. Betragtningen er, at mennesker i kontakt med hinanden giver et interessant og levende byliv præget af fællesskab. Derfor ser man også, at kommunerne i sin planlægning arbejder på at gøre bymidterne mere attraktive. Det styrker samtidig efterspørgslen i bymidten, bl.a. ved at understøtte boligprojekter i bymidten og kombinere med butikker i stueetagen. Andre redskaber er at styrke den oplevelsesmæssige værdi for borgere og gæster i bymidten, hvor man inden for rammerne af planloven placerer erhverv med oplevelsesmæssig værdi. Mange kommuner tænker også i flerfunktionelle bygninger, hvor man f.eks. samlokaliserer kulturtilbud, offentlige institutioner, iværksættermiljøer og kreative værksteder til at understøtte bylivet med en afsmittende effekt på detailhandlen. Med den rette strategi og fysiske planlægning kan byrummet dermed gøres mere attraktivt, hvilket også er til gavn for detailerhvervet.
Hvordan Corona-krisen på længere sigt vil påvirke vores adfærd og ophold i byrum er endnu uvist. Men der kan forventes et øget fokus på tryghed, så alle typer af borgere kan opholde sig i bymidterne. Ligeledes har håndteringen af Corona-krisen medført nye retningslinjer til en række erhvervsdrivende i bymidterne, hvilket også kan ende med at påvirke den fysiske planlægning. Corona-krisen har allerede ændret den måde, hvorpå folk færdes i byrummet. Gruppebegrænsninger og afstandskrav samt strengere hygiejnekrav nødvendiggør nye strategier for den fysiske indretning af byrummet. Flere kommuner har allerede igangsat nye initiativer, som skal gøre det trygt for folk at færdes i byerne. Det er dog endnu for tidligt at spå om, hvordan den øgede afstand mellem mennesker vil have en effekt på den fysiske planlægning.
Den reviderede planlov fra juni 2017, har generelt givet kommunerne mere indflydelse på den fysiske planlægning af butiksplacering. Bestemmelserne om detailhandel blev i samme ombæring revideret, så kommunerne fremadrettet har fået mere fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen. Bag ændringerne på detailhandelsområdet lå netop et ønske om større kommunal beslutningskompetence. Derudover var der et stærkt ønske blandt Christiansborgs partier om at liberalisere området med henblik på at sikre større produktivitet i branchen. Ændringerne betød blandet andet, at der blev mulighed for at udlægge nye aflastningsområder og tillade større dagligvarebutikker i bymidterne.
Kommunerne er generelt meget tilfredse med de nuværende regler. Det udstrakte kommunale selvstyre på området sikrer en bredde i kommunernes tilgang til butiksudlæg, herunder også aflastningsområder. Afsættet for kommunernes detailhandelsplanlægning er den enkelte kommunes valg af bystrategi og ønsker til butiksforsyning.
Erfaringerne fra de seneste års detailhandelsplanlægning er, at mange kommuner arbejder med et dobbelt perspektiv på detailhandelsudviklingen. For det første er der mange steder fokus på at værne om hovedbyens bymidte og den detailhandel, der er placeret der. Eksempelvis ved primært at placere de butikker i aflastningscentrene, som man enten ikke ønsker eller har plads til, i bymidten. Eller ved at lægge begrænsninger på størrelserne på dagligvarebutikker i aflastningscentrene. For det andet har kommunerne fokus på, at sikre den fremtidige dagligvareforsyning i de mindre byer, også selvom dette kan betyde butiksplaceringer i kanten af byen, fremfor i bymidten.
Planloven skal evalueres i 2020, og KL har udsendt et indspil til den kommende evaluering tilbage i januar 2020. På detailhandelsområdet mener KL blandt andet, at redegørelseskravene for detailhandel i kommuneplanen, herunder udvidelser i aflastningsområder, bør forenkles. Der er også udfordringer med datagrundlaget for den kommunale detailhandelsplanlægning og derfor foreslår KL, at der tilvejebringes bedre og mere ensartede data på nationalt plan. Når det gælder detailhandel, har KL først og fremmest fokus på forenkling. Med forenkling menes eksempelvis krav til indhold eller procedurer, der med fordel enten kunne udgå eller løses på anden vis, set i forhold til formålet med den kommunale planopgave på detailhandelsområdet.
Detailhandelsregler bør justeres
KL peger på at planlovens detailhandelsregler bør justeres på følgende punkter:
- Stort behov for bedre og nemmere adgange til fælles datagrundlag.
- Indførelse af fuld metodefrihed ift. vurdering af konkurrenceeffekter.
- Afskaffelse af krav om ekstra dialog med nabokommuner ved udvidelse af aflastningscentre.
- Indførelse af et ensartet regelsæt for beregning af størrelser på dagligvarebutikker.
- Bedre muligheder for kommunerne til at afgøre, hvornår en butik er "særligt pladskrævende".
- Bedre mulighed for kommunerne til at afvise uønskede butikker.
- Behov for større klarhed og fleksibilitet i afgrænsning af bymidter.
- Styrket vejledning vedr. administration af butikker af midlertidig karakter.
- Indførelse af metodefrihed ift. hvor i kommuneplanen bestemmelserne om butikstørrelser skal fastlægges.
- Ny mulighed for at udlægge bydelscentre, uafhængig af indbyggertallet i den konkrete kommune.
Cases
Herning er et af Midt- og Vestjyllands store handelscentre, og kommunen har derfor satset på både at have et aflastningscenter af en pæn størrelse og samtidig have en bymidte, hvor der også bliver investeret massivt. Aflastningscentret udenfor bymidten har her været vigtig i forhold til det store handelsopland, man skal dække. Denne pragmatiske tilgang, kombineret med målrettede investeringer og dialog med detailhandlen, har reduceret tomme butikslejemål i bymidten til næsten nul.
Rammerne skal være i orden, så en fornyelse af gågaden har været nødvendigt. Bymidten er blevet gennemgribende renoveret, hvor gågade, sidegader og udvalgte passager er blevet renoveret for at skabe et godt bymiljø. I den vestlige del af bymidten har man åbnet gågaden op for biltrafik i den ene ende, for at skabe bedre passage for bilister til udvalgte butikker, hvilket man efter en prøveperiode nu gør til en permanent løsning.
Et af de steder hvor kommunen, gennem sin planlægning, har kunnet påvirke udviklingen, er ved at flytte kommunale funktioner ind i bymidten. Hernings bibliotek har tidligere ligget uden for bymidten, og da en tidligere dagligvarebutik lukkede, og planen om et nyt butikscenter bukkede under i forbindelse med finanskrisen, overtog kommunen bygningen og omdannede den til byens nye bibliotek. Det betyder også mere liv i bymidten. Et andet greb er, at kommunen ved opførelse af nye ungdomsboliger placerer dem i og på kanten af bymidten. Dermed bliver bymidten de unges primære opholdssted næstefter studiet.
Hovedgaden i Nykøbing Sjælland er, som mange andre hovedgader i yderområderne, under pres. Det har Odsherred Kommune besluttet at ændre på. Derfor købte Odsherred Kommune i 2015 en tom Irmabutik midt på gågaden i Nykøbing Sjælland. Her er der blevet gjort plads til Odsherred Teater, der tidligere lå i Annebergparken uden for byen. Efterfølgende har kommunen besluttet, at teatrets funktioner skal udvides yderligere med en ny teatersal, der står klar i 2020.
Beslutningen om at flytte teateret ind på byens hovedgade er truffet med udgangspunkt i kommunens samlede udviklingsstrategi. Flytningen af teatret skal ikke kun styrke Odsherred Teater som egnsteater og skabe nyt liv i hovedgaden. Den skal samtidig styrke Nykøbing Sjælland som hovedby og som katalysator for udvikling ved at koncentrere aktiviteter og funktioner i centrum. Aftalen mellem Odsherred Kommune og teatret omfatter også, at Odsherred Teater med et kunstnerisk og teaterfagligt udgangspunkt skal tage del i arbejdet med de udfordringer Odsherred Kommune har med fx ældre og ensomhed, unge og uddannelse mm.
Teateret er et godt eksempel på, at den fysiske planlægning af midtbyen kan være en vigtig vækstdriver for bylivet, og flytningen af teatret skal altså ikke blot ses som en kortsigtet glæde. Ved at udnytte dette potentiale er der også i fremtiden sikret gode muligheder for detailhandlen, turismen og bylivet i Nykøbing i et samlende og vækstende Odsherred.
Odsherred Kommune har fået støtte til udvidelsesprojektet fra foreningen Realdania, A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal og fra Johanne Louis-Hansens Fond. Der er samlet ydet 25 mio. kr. i fondsstøtte til teatersalen, hvis budget er på 35 mio. kr.
Syddjurs Kommune er under overskriften ”Ebeltoft i udvikling” i gang med en større visions- og udviklingsplan af Ebeltoft by og havn. Et af de vigtigste projekter her er omdannelsen af byens gamle maltfabrik til et moderne og visionært kultur- og erhvervshus, der kan samle offentlige og private aktører i en unik historisk ramme midt i byen.
Med sin centrale placering i det historiske købstadsmiljø er ambitionen, at Maltfabrikken bliver samlingspunkt for både borgere og turister, og kan bidrage til at skabe nye bevægelsesmønstre i bymidten. Der planlægges efter, at den klassiske bymidte forbindes med bugten og dermed gør oplevelsen af byen mere helstøbt. Det vil styrke sammenhængen mellem kysten og midtbyen og skabe synergi til nye aktiviteter langs kysten. Byen får rekreative byrum og en park til gavn for indbyggere og turister, og den centrale placering og kombinationen af opholds- og mødesteder inde og ude gør, at området forventes at blive et naturligt samlingspunkt i byen. Forventningen er derfor også, at det vil få en afsmittende effekt på detailhandlen.
Samtidig samtænkes Maltfabrikken med en række kulturelle, erhvervsmæssige og kommunale funktioner, herunder et nyt samtænkt bibliotek, museum og arkiv, Ebeltoft Kulturhus, ungdomskulturhuset Rampen, kreative arbejdsfællesskaber med kontorer og atelierpladser, et kaffe- og madhus og et lokalt mikrobryggeri. Bag Maltfabrikken står den erhvervsdrivende fond ”Den ny Maltfabrik” med et almennyttigt formål. Fonden har ansat en organisation, der samarbejder med professionelle partnere, Syddjurs Kommune, lokale ildsjæle, unge kreative, områdets kunstnere og kreative erhverv.
Byggeriet er fondsstøttet med 25 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, 20 mio. kr. fra Real Dania, 7 mio. kr. fra Salling Fondene, 5 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden samt lokale bidrag og folkeaktier. Udover den direkte driftsstøtte fra Syddjurs Kommune, som fra 2022 er fastlagt til 100.000 kr., yder kommunen støtte til en række af de i forvejen kommunalt finansierede aktiviteter, som flyttes til Maltfabrikken.