Gå til hovedindhold
EU
Økonomi

Evaluering af EU´s budget 2021-2027

Grundet de nyere kriser i Europa som Covid-19, krigen i Ukraine og energikrisen har EU’s budget 2021-2027 været udsat for uforventet udgifter, hvilket har ført til, at Europa-Kommissionen vil igangsætte en midtvejsevaluering af budgettet og evt. iværksætte en revision af det. KL følger evalueringen af budgettet med høj prioritet.

Ældre end 12 mdr.

Indhold

    KL holder skarpt øje med midtvejsevalueringen af EU’s budget

    EU’s budget har stor betydning for udviklingen i danske kommuner. I Danmark deltager 80 pct. af kommunerne i EU’s strukturfondsprojekter, som bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse, og derfor er forhandlinger om EU’s budget altid en A-sag for KL, når det bringes op på europæisk plan.

    EU’s budget for 2021-2027 har tidligere været en prioriterede A-sag for KL i forbindelse med forhandlinger om budgettet og implementering af midler. På baggrund af EU-Kommissionens arbejdsprogram 2023 lægges der op til en midtvejsevaluering af budgettet, hvilket gør sagen til en prioritet for KL igen. Midtvejsevalueringen skyldes, at kriser som COVID-19 pandemien, stigende inflation, krigen i Ukraine og energikrisen i Europa har opbrugt de reserver, der var indbygget i EU’s budget, og det vurderes, at der ikke er råd til at håndtere endnu en krise.

    Uanset om midtvejsevalueringen af budgettet fører til en revision eller ej, forventes den at give et indblik i det kommende EU-budget efter 2027, og derfor er det også vigtigt for KL at være med fra start for at få indflydelse på dannelsen af de kommende økonomiske rammer og for at sikre, at der i fremtiden også er EU-midler til udviklingsprojekter i kommuner.

    Da budgettet blev fastlagt tilbage i december 2020, blev 11,7 mia. kroner fastlagt til investering i en grøn- og digital omstilling

    Sidst opdateret: 4. april 2024