EU's sociale søjle
Den europæiske søjle for sociale rettigheder har lagt det politiske fundament for vider udvikling af velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i EU.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder
Søjlen for sociale rettigheder består af 20 principper, som danner grundlag for de politiske og lovgivningsmæssige initiativer som EU-Kommissionen iværksætter på arbejdsmarkeds, - beskæftigelses- og socialområdet.
Til at understøtte de 20 principper har EU-Kommissionen lavet en handlingsplan, hvor i der opridses en lang række konkrete initiativer, der skal være med til at sikre en kontinuerlig udvikling af det sociale Europa.
Handlingsplanen skal evalueres i 2025.
Læs om 20 principper og handlingsplanen på EU-Kommissionens hjemmeside
Den europæiske søjle for sociale rettigheder rammer direkte ned i de kommunale velfærdsopgaver og kommunernes rolle som arbejdsgiver. Derfor er de initiativer EU-kommissionen iværksætter på baggrund af den sociale søjle også højt prioriteret i KL’s interessevaretagelse.
EU-Kommissionen præsenterede i oktober 2020 et forslag til et direktiv om mindsteløn i EU. Direktivet har til formål at sætte en lovramme, som skal sikre unionens borgere passende mindsteløn.
Direktivforslaget tager højde for, at visse medlemslande, herunder Danmark, fastsætter lønnen gennem kollektive overenskomster – og ikke via lovgivning. Alligevel har KL en række betænkeligheder ved direktivforslaget. For det første er løndannelse hjørnestenen i den danske arbejdsmarkedsmodel, og set fra et dansk perspektiv er det derfor bekymrende, at EU-lovgivningen går så tæt på det, som i Danmark anses for at være et anliggende for parterne og parternes autonomi. For det andet får EU-domstolen gennem direktivet det sidste ord i spørgsmål om direktivets rækkevidde.
Derfor følger KL EU’s arbejde med direktivet tæt.
EU-Kommissionen lancerede i foråret 2021 et forslag til et direktiv om gennemsigtige lønforhold, der skal være med til at sikre ligeløn mellem mænd og kvinder.
Konkret foreslår Kommissionen krav til gennemsigtighed i lønnen, kønsneutrale lønfastsættelsesmekanismer, forpligtelse til arbejdsgiveren om at kunne redegøre for eventuelle lønforskelle samt en række håndhævelsesmekanismer, hvis arbejdsgiveren ikke objektivt kan redegøre for en lønforskel mellem kønnene på 5% eller mere. Kommissionen lægger vægt på, at der ikke kun er tale om ligeløn mellem kønnene for samme arbejde, men også lige løn i forhold til arbejde af samme værdi.
Forslag til direktivet rejser derfor en række spørgsmål. Det er fx uklart hvorvidt de kommunale overenskomster i direktivets forstand kan blive betragtet som en kønsneutral lønfastsættelsesmekanisme og hvordan princippet om ligeløn for arbejde af sammen værdi skal tolkes. Derfor har direktivforslaget betydning for kommunerne som arbejdsgivere.
På den baggrund følger KL EU’s behandling af direktivet tæt.