Digitalisering
EU-Kommissionen har fremsat en række lovforslag med særlig fokus på digitalisering. Disse lovforslag har til opgave at styrke og udvikle EU’s IT-infrastruktur og forenkle digitalt samarbejde. KL prioriterer disse sager højt.
Et Europa klar til den digitale tidsalder
Udviklingen af et digitaliseret EU vægtes højt af EU-Kommissionen. Frem mod år 2030 har de derfor udviklet et såkaldt ”digitalt kompas”. Dette initiativ indeholder en række tiltag, der skal fremme en bæredygtig vision for digitaliseringen i EU.
EU-Kommissionens lovforslag indenfor digitalisering har stor indflydelse på kommunernes arbejde. De rummer både potentialer og udfordringer, og KL prioriterer derfor særlig indflydelse på disse punkter.
I 2022 bliver det særligt lovforslaget om det europæiske e-ID, kunstig intelligens (AI) og datapakken, der kategoriseres som prioriterede A-sager for KL.
EU-Kommissionens vision er, at det europæiske e-ID vil forenkle udveksling af digitale dokumenter på tværs af Europa. Ved at skabe en såkaldt digital tegnebog (en wallet), kan dokumenter benyttes i privat og offentligt ærinde på tværs af medlemslande.
Det europæiske e-ID skal være tilgængeligt for enhver, der måtte ønske at benytte det. Derudover skal det bruges bredt, så offentlige og private tjenester på tværs af EU kan få adgang til det. ID’et skal også være brugerstyret, hvilket betyder, at brugerne skal bestemme over egen data og hvem disse deles med.
For de danske kommuner bliver det vigtigt, at EU-Kommissionens forslag om e-ID udvikler sig kompatibel med den danske digitale infrastruktur. På den måde vil den nuværende udvikling ikke gå tabt, og der vil stadig være plads til fremtidige potentialer.
Dette er særligt vigtigt, da danske borgere på nuværende tidspunkt befinder sig i overgangsfasen fra NemID til MitID, hvilket har været en dyr og omfattende investering i dansk digital infrastruktur.
KL arbejder for denne sag i EU’s beslutningsproces for at sikre, at EU’s krav til e-ID bliver kompatible med det danske NemID og MitID.
Systemer med kunstig intelligens (AI) har et stort socialt og økonomisk potentiale. Derfor har EU-Kommissionen en plan om at investere 1 milliard euro årligt i udviklingen af kunstig intelligens. Derudover har EU-Kommissionen også et ønske om at samle yderligere ressourcer til investering i kunstig intelligens fra den private sektor og EU-medlemslande.
EU-Kommissionen vil fokusere på at udvikle velfungerende og troværdig kunstig intelligens. De understreger, at en europæisk tilgang til kunstig intelligens skal baseres på fundamentale EU-rettigheder for borgere og med hensyn til de europæiske markeders funktion.
EU-Kommissionen har efter anmodning fra Europa-Parlamentet udviklet en omfattende plan for, hvordan kunstig intelligens kan levere innovation og teknologisk udvikling med fokus på etiske principper som retningslinjer.
Da der kan opstå potentiel risiko ved anvendelsen af kunstig intelligens, har EU-Kommissionen defineret forskellige grader af risiko, som kunstig intelligens kan falde under. De rangeres fra uacceptabel risiko til lav/minimal risiko. Disse kategorier vil bestemme i hvor stort et omfang et bestemt AI system må bruges i EU, hvis overhovedet. Som eksempel vurderes mail, spamfiltre og chatbots som værende systemer med lav eller ingen risiko, mens systemer, der benyttes til fx infrastruktur i forbindelse med ansættelse eller håndtering af flygtninge og asylansøgere, vurderes som systemer med høj risiko. Systemer, der er til fare for borgeres helbred og sikkerhed forbydes helt.
Denne sag er relevant for kommunerne, da lovgivning om kunstig intelligens kan få stor betydning for den offentlige sektors opgaveløsning. Sagen er derfor en prioritet for KL, og KL arbejder aktivt for at påvirke den.
I 2022 sætter EU-Kommissionen særligt fokus på spørgsmålet om data med udgangspunkt i Den europæiske datastrategi, som blev lanceret i 2020. Strategien tegner de store linjer for den europæiske datapolitik, hvor der er fokus på lagring og anvendelse af data. Europæiske data skal lagres med udgangspunkt i EU’s lovgivning og etiske retningslinjer.
Strategien lægger op til, at data i højere grad skal genanvendes på tværs af sektorer. Det betyder, at både den offentlige og den private sektor skal gøre deres data mere tilgængelig således, at virksomhederne har bedre adgang til offentlige data og omvendt.
Med udgangspunkt i strategien sigter dataforordningen efter at gøre data mere tilgængeligt på tværs af grænser og for flere aktører. Det skal bl.a. være muligt for offentlige organer at tilgå og bruge data fra den private sektor i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder. Det skal også give aktører fra erhvervslivet mulighed for at tilgå data, så de kan skabe tilbud om målrettede tjenester til forbrugere.
Dataforordningen er vigtig for kommunerne, da de dagligt arbejder med store mængder af data. En udvikling i anvendelse af data vil derfor påvirke deres arbejde i form af begrænsninger eller nye muligheder når data bliver lettere at dele.