EU

EU's påvirkning på kommunerne

KL har siden 2012 ca. hvert andet år udarbejdet en analyse om EU's påvirkning på de danske kommuner ud fra sagerne på udvalgte kommunalbestyrelsers dagsordener. Resultatet for den seneste analyse for 2020 viser, at EU påvirker kommunerne i 43 procent af de undersøgte kommunalbestyrelsessager.

KL har siden 2012 udarbejdet analyser, der undersøger EU’s påvirkning af kommunerne både som myndighed og som arbejdsgiver. Senest er analysen blevet udarbejdet i 2020 og viser, hvordan EU på forskellig vis påvirker kommunernes rammevilkår. Analysen blev også gennemført i 2012, 2014, 2016 og 2018.

Udarbejdelsen af analysen

Der er ikke tale om en videnskabelig analyse men en survey, hvis formål er at give et pejlemærke på den påvirkning, EU har på kommunerne som myndighed og som arbejdsgiver.

Analysen fra 2020 anvender præcis den samme metodiske fremgangsmåde som de tidligere analyser. Formålet her er at gøre det muligt at sammenligne analyseresultaterne over tid.

Der er tale om to forskellige analyser:

  1. Kommunernes rolle som myndighed
  2. Kommunernes rolle som arbejdsgiver.

Myndighedsanalysen bygger på kommunalbestyrelsesdagsordener. Arbejdsgiveranalysen bygger på den arbejdsmarkedslovgivning i Danmark og de aftaler, som KL, på vegne af de danske kommuner, har indgået med arbejdsmarkedets øvrige parter.

EU's påvirkning af kommunerne som myndighed

Myndighedsanalysen tager udgangspunkt i 40 kommunalbestyrelsesdagsordener fra ti danske kommuner i 2019. Det svarer til i alt 812 dagsordenpunkter. De samme ti kommuner har også været genstand for KL’s analyser i 2012, 2014, 2016 og 2018. Dermed er resultaterne er sammenlignelige.

Analysen viser, at 352 ud af de 812 undersøgte dagsordenspunkter er påvirket af EU, hvilket svarer til 43 procent. Dette er stort set tilsvarende konklusionerne fra 2018-analysen, hvor EU påvirkede 41 procent af de undersøgte dagsordener. Analysen skelner mellem en retlig og politisk påvirkning. Analysen viser, at EU primært har en retlig påvirkning på kommunerne i form af juridisk bindende EU-bestemmelser. 65 procent af de EU-påvirkede punkter på kommunalbestyrelsernes dagsordener er således retligt påvirkede, mens 35 procent punkterne er politisk påvirkede.

Den retlige påvirkning gør sig især gældende på miljøområdet i forhold til miljøvurderinger, drikkevand, spildevand og lignende samt inden for kommunernes udbud og indkøb. Derudover har kommunerne siden den seneste analyse implementeret EU-forordningen om persondatabeskyttelse (GDPR), og dette viser, at EU-systemet udvikler sig og sætter nye rammevilkår for kommunerne.

Den politiske påvirkning dækker over, at Danmark bidrager til at implementere EU’s overordnede strategier og målsætninger. Dette gør sig særligt gældende ift. EU2020-strategien, der som EU’s vækststrategi de seneste 10 år har sat mål inden for blandt andet beskæftigelse, uddannelse, klima og social inklusion. Det er særligt inden for klima og energi, at EU’s politiske påvirkning kan ses på kommunalbestyrelsernes dagsordener. Inden for beskæftigelses- og socialområdet ses dog også mange eksempler på, at EU-mål overføres til nationale mål, som i sidste ende skal implementeres af kommunerne, og dermed får betydning for den kommunale opgaveløsning.

Påvirkning af kommunerne som arbejdsgiver

Arbejdsgiveranalysen viser, at 45 procent af det, som vurderes som den vigtigste arbejdsmarkedslovgivning for kommunerne, er baseret på EU-direktiver. Dette er samme procentsats som i analysen fra 2018. Eksempler på lovgivning, der er påvirket af EU, er ansættelsesbevisloven, barselsloven og ligelønsloven.

EU-påvirkningen ses yderligere i de arbejdsmarkedsaftaler, som KL på vegne af de danske kommuner indgår med de faglige lønmodtagerorganisationer, hvor 53 procent af KL’s generelle aftaler er påvirket.

  • PDF

    EU's påvirkning af kommunerne 2020.pdf

  • PDF

    EU's påvirkning af kommunerne 2018.pdf

  • PDF

    EU-pjece 2016.pdf

  • PDF

    KL's analyse af EU's påvirkning på kommunerne 2014.pdf

  • PDF

    KL's analyse af EU's påvirkning på kommunerne 2011.pdf