Gå til hovedindhold
Politik

KL’s hotline for chikane, trusler, hærværk, vold og grænseoverskridende seksuel adfærd mod kommunalpolitikere

KL har en hotline, hvor man som kommunalpolitiker kan henvende sig, hvis man har været udsat for chikane, trusler, hærværk, vold eller grænseoverskridende seksuel adfærd, eller hvis man har oplevet andre kommunalpolitikere blive det. Hotlinen vil kunne rådgive om handlemuligheder og regler. Du skal være opmærksom på, at KL ikke har mulighed for at tage skridt til konkrete reaktioner og sanktioner på en hændelse.

Indhold

    Chikane, trusler, hærværk og vold 

    Chikane, trusler, hærværk og vold kan forekomme i mange forskellige situationer og på mange forskellige måder. Det er derfor vigtigt, at man som kommunalpolitiker er bekendt med, hvordan man kan forebygge og håndtere eventuelle hændelser.

    KL’s vejledning om chikane, trusler, hærværk og vold mod lo-kalpolitikere

    KL har sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, Politiets efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af chikane, trusler, hærværk og vold mod lokalpolitikere. 

    I vejledningen kan du læse om konkrete råd til, hvordan du selv kan forebygge og håndtere chikane, trusler, hærværk eller vold både i det fysiske rum og på de sociale medier. Vejledningen indeholder også råd til, hvilke drøftelser, det vil være fordelagtigt at tage i kommunalbestyrelsen for at forebygge og håndtere chikane, trusler, hærværk, eller vold mod kommunalpolitikere. Se vejledningen her:

    Vejledning om forebyggelse og håndering af chikane, trusler, hærværk og vold (pdf)

    Chikane

    Chikane er påtrængende eller krænkende adfærd. Det kan fx være chikanerende beskeder på sociale medier, e-mails, sms’er og tele-fonopkald, pakker/gaver med ubehageligt indhold, misbrug af navn og falsk rygtespredning, som har til hensigt at ødelægge dit om-dømme. 

    Trusler

    Trusler er adfærd eller ytringer, som kan fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Det kan fx være trusler mod dig selv eller din familie/dine nærmeste.

    Hærværk

    Hærværk er ødelæggelse, beskadigelse eller bortfjernelse af dine eller din families/dine nærmestes ting. Det kan fx være hærværk på valgplakater, personlige ejendele, postkasser, huse og biler.

    Vold

    Vold er fx spyt, bid, skub, spark, slag, benspænd, fastholdelse eller kast med genstande.

    Stalking

    Stalking er når en person systematisk og vedvarende kontakter, for-følger eller på anden måde chikanerer dig.

    1. Træk dig fra situationer, hvor du vurderer, at du er i overhængende fare . 
    2. I en akut situation skal du ringe 112. 
    3. Hvis du efterfølgende føler dig påvirket af det, som du har været udsat for, så kan det være en god ide at handle på det og tale med nogen om det. 
    4. Kontakt en person, som du er tryg ved, og fortæl om hændelsen. 
      Det er vigtigt, at du ikke føler, at du står alene, hvis du bliver udsat 
      for noget ubehageligt. 
    5. Kontakt politiet for hjælp til at vurdere din situation. Det kan godt 
      være svært selv at vurdere, det man har været udsat for. Politiet kan
      hjælpe dig med at vurdere din konkrete situation, om der er sket en 
      overtrædelse af lovgivningen, og om der skal laves en politianmeldelse. Politiet har forskellige handlemuligheder af forskellig karakter 
      fx tilhold, strakstilhold, bortvisning eller et opholdsforbud. Politiet kan
      også afholde en forebyggende samtale med en person, der bevæger sig på kanten af at begå noget strafbart. Læs mere om, hvordan politiet kana hjælpe på side 6-7 i Vejledning om forebyggelse og håndtering af chikane, trusler, hærværk og vold
    6. Hvis du kontakter politiet, vil du typisk blive bedt om at fortælle om det, du har været udsat for, eller hvorfor du vurderer, at en situ-ation kan eskalere. Det er derfor en god idé, at du har registreret di-ne oplevelser, herunder henvendelser m.v. Registrer og dokumenter dine oplevelser (hvem, hvor og hvornår) og indsaml beviser fx screenshot af beskeder på sociale medier eller billeder. Gem dem i en mappe på din telefon eller computer. Politiet kan bruge materialet, hvis der skal rejses en sag. 
    7. Du har, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det, mulighed for at forvaltningen hjælper med at lave en politianmeldelse, hvis du har været udsat for chikane, trusler, hærværk eller vold i forbindelse 
      med dit hverv som kommunalpolitiker. 
    8. Du har, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det, mulighed for at få betalt psykologbistand, hvis du har været udsat for chikane, trusler, hærværk eller vold i forbindelse med dit hverv som kommunalpolitiker. 
    9. Hvis du kommer til skade eller bliver syg på grund af varetagelse af hvervet som kommunalpolitiker, så kan du have krav på erstatning for tabt erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén efter ar-bejdsskadeloven.

    Vejledning om forebyggelse og håndering af chikane, trusler, hærværk og vold (pdf).

    Hvordan man som kommunalpolitiker reagerer psykisk eller fysisk på at blive udsat for chikane, trusler, hærværk eller vold er forskelligt fra person til person. Det er helt normalt at have forskellige tole-rancetærskler. Nogle kommunalpolitikere har en ekstremt høj tole-rancetærskel, som følge af tidligere oplevelser og lang anciennitet i politik, mens det rammer andre hårdere. Uanset hvad, er der ingen forventning om, at du som politiker skal acceptere eller tolerere chikane, trusler, hærværk eller vold.

    Det er normalt at blive påvirket, hvis man bliver udsat for chikane, trusler, hærværk eller vold. Man kan fx reagere ved at trække sig fra den politiske debat for at beskytte sig selv, opleve at sove dårligt om natten eller at blive ængstelig, opfarende eller vred.

    Det er en personlig beslutning, om du vil fortælle om det, som du er blevet eller bliver udsat for, og hvorvidt du vil søge hjælp. Men en tommelfingerregel er, at hvis du kan mærke, at du bliver påvirket af situationen, så er det nok til, at du bør handle på det og tale om det. Det kan desuden være en hjælp for dine politiske kollegaer, hvis du fortæller om det, du oplever eller har oplevet, fordi andre kan stå i samme situation.

    1. Du skal ikke acceptere chikane, trusler, hærværk eller vold. 
    2. Husk alle har forskellige grænser, og nogle kan føle noget krænkende, som andre ikke gør. 
    3. Sæt chikane, trusler, hærværk og vold på dagsordenen i kommunalbestyrelsen og tag stilling til, hvordan I vil håndtere det – både individuelt, og hvad I kan forvente af hjælp fra forvaltningen. Hvis forvaltningen skal hjælpe med politianmeldelse og/eller psykologhjælp, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning herom. 
    4. Vær forberedt på, at krænkelser i det fysiske rum kan forekomme og tag dine forholdsregler. Læs mere om dine muligheder på side 9 i Vejledning om forebyggelse og håndtering af chikane, trusler, hærværk og vold.
    5. Værn om dit privatliv, og overvej, hvis det giver mening i dit konkrete tilfælde, om din privatadresse skal være hemmelig. 
    6. Du er ikke forpligtet til at tage dialogen med en borger, hvis du bliver opsøgt på din hjemmeadresse. 
    7. Overvej om det er nødvendigt at øge sikkerheden omkring din bolig ved fx at lave god belysning, brug sensorer m.m. Læs mere om dine muligheder på side 14 i Vejledning om forebyggelse og håndtering af chikane, trusler, hærværk og vold.
    8. Overvej din rolle på sociale medier og tænk over, hvad du deler om dig som privatperson, som kan gøre dig sårbar og eksponere dig unødigt. Sæt dig ind i indstillingerne på de forskellige platforme, så du kan være med til at administrere det indhold, der vises på dine sider og formuler evt. et personligt kodeks, hvor du er tydelig ift. hvordan debatten skal foregå, og hvor din grænse går. 

    Vejledning om forebyggelse og håndtering af chikane, trusler, hærværk og vold (pdf)

    Læs mere om arbejdsskade, og hvordan du er dækket som kommunalpolitiker i dette notat:

    Arbejdsskadesikringsloven - trusler og chikane mv. mod kommunalpolitikere i forbindelse med varetagelse af hvervet (pdf) 

    Grænseoverskridende seksuel adfærd 

    Hvad kan du gøre, hvis du har været udsat for grænseoverskridende seksuel adfærd?

    Der er forskellige handlemuligheder, alt efter hvem der udsætter dig for denne grænse-overskridende adfærd, som du kan læse mere om nedenfor:

    Handlemuligheder

    Hvem i kommunen kan jeg gå til?

    Hvis du oplever grænseoverskridende adfærd fra en ansat i kommunen, skal du henvende dig til kommunaldirektøren eller borgmesteren, som er kommunens øverste administrative ledelse.

    Hvordan kan der reageres?

    Ledelsen kan efter omstændighederne reagere over for den ansatte i form af en irettesættelse eller en ansættelsesretlig sanktion. En sådan sanktion kan være en advarsel, en afskedigelse eller en bortvisning.

    Det vil være en konkret vurdering, om der er grundlag for at sanktionere ansættelsesretligt over for den ansatte. Denne vurdering foretages af ledelsen.

    Bliver den ansatte involveret i sagen?

    Den ansatte skal have mulighed for at udtale sig om de oplysninger, du kommer med, før ledelsen kan sanktionere ansættelsesretlig over for den ansatte.

    Hvem i kommunen kan jeg gå til?

    Du kan altid gå til din borgmester og/eller kommunaldirektør og vende den episode, du har været udsat for/oplevet. Din gruppeformand kan også være en mulighed.

    Hvordan kan der reageres?

    Borgere har generelt krav på at kunne komme i kontakt med kommunen, men har derimod ikke krav på, at kunne komme i kontakt med enkelte politikere i kommunen. Det betyder, at du kan bede borgeren om, ikke at kontakte dig direkte men i stedet henvende sig til forvaltningen i kommunen. Afhængig af borgerens adfærd vil du fx også vil kunne blokere din telefon og/eller mail, sådan, at vedkommende ikke kan kontakte dig. Det kan forvaltningen hjælpe dig med.

    Efter omstændighederne kan det være en mulighed at kontakte politiet. Politiet kan i første omgang vejlede dig om reglerne på området og prøve at løse en eventuel konflikt.

    Det vil imidlertid være naturligt at anmelde sagen til politiet, hvis der er tale om strafbare tilfælde af chikane, trusler, hærværk eller vold. Politiet kan også risikovurdere og vejlede i sager, hvor der ikke er begået strafbare handlinger, men hvor du fx er udsat for gentagen, påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation af vedvarende og systematisk karakter fra en anden person.

    Efter omstændighederne kan politiet også give et tilhold, hvis der er en begrundet mistanke om, at en person har krænket din fred ved at forfølge eller genere dig med f.eks. personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser.

    Forvaltningen kan hjælpe dig med at rette henvendelse til politiet.

    Bliver borgeren involveret i sagen?

    Forvaltningen bør informere borgeren om de konkrete tiltag, fx om at din telefon og mail blokeres, så borgeren ikke fremover kan kontakte dig. Hvis der indgives politianmeldelse, vil det være politiet, der kontakter borgeren.

    Hvem i kommunen kan jeg gå til?

    Du kan altid gå til din borgmester og/eller kommunaldirektør og vende den episode, du har været udsat for/oplevet. Din gruppeformand, kan også være en mulighed.

    Hvordan kan der reageres?

    Det afhænger meget af karakteren af det oplevede.

    Handler det fx om den generelle omgangsform- og tone på møderne i kommunalbestyrelsen og udvalg, vil borgmesteren/udvalgsformanden kunne tage initiativ til en generel drøftelse af omgangsform- og tone på møderne, som kunne udmønte sig en sexismepolitik eller kodeks

    Det kunne fx handle om spørgsmål, kommentarer, eller vittigheder med seksuelle undertoner, billeder eller filmklip med seksuelt indhold, upassende invitationer til arrangementer, uønskede berøringer mm.

    Du vil også selv kunne rejse spørgsmål herom i kommunalbestyrelsen. Det kan være med forslag om, at der formuleres en sexismepolitik eller et kodeks.

    Borgmesteren/udvalgsformanden vil som mødeleder kunne gribe ind over for sprogbrug m.v., som borgmesteren/udvalgsformanden finder uacceptabel.

    Bliver politikeren involveret i sagen?

    Det vil være op til borgmesteren/kommunaldirektøren at vurdere i det konkrete tilfælde.

    Sidst opdateret: 3. juli 2024

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Natalia Louise Lehnsdal

    Jura & EU

    Telefon: +45 3370 3822

    E-mail: nll@kl.dk