Gå til hovedindhold
Digitalisering og teknologi
Netværk

Netværk om RPA og Automatisering

I KL's netværk for RPA og automatisering mødes kollegaer, der alle er involveret i automatiseringen af manuelle processer. Netværket videndeler om gode processer og behandler og løser aktuelle problemstillinger i arbejdet med RPA. Løbende inddrages eksterne parter med henblik på at imødegå det videns- og informationsbehov, som netværket efterspørger.

Indhold

    Netværket videndeler om god automatisering og afdækker og diskuterer nye trends i tilgangen til automatisering, samt deler inspiration til at optimere og automatisere nye og flere arbejdsgange. 

    Netværket beskæftiger sig med temaer såsom gevinstrealisering, optimering af processer der skaber forretningsværdi i kommunerne, kompetencer og dokumentation såvel som mere tekniske emner herunder bl.a. datakilder og -integrationer, samt anvendelse af supplerende teknologier i arbejdet med automatisering.

    Målgruppen for netværket er de medarbejdere i kommunen, som vil være involveret i RPA-projekter. Det kan enten være medarbejdere, som står for opsætning og konfigurering af digitale løsninger som f.eks. RPA, RDA eller andet automatiseringsteknologi. Men det er også for medarbejdere som har et indgående kendskab til it-systemerne på området og samtidig ser noget potentiale i at optimere arbejdsgange. Sidst men ikke mindst henvender netværket sig til projektledere og projektkonsulenter, som skal finde arbejdsgange som med fordel kan automatiseres.

    Netværksmøderne består af oplæg udefra, oplæg fra kommuner samt tid til erfaringsudveksling mellem deltagerne.

    Netværket mødes 4 gange i alt i løbet af 2023.

    Der vil være 2 virtuelle møder med fokus på aktuel information og kommunale såvel som eksterne oplæg samt 2 fysiske møder (øst og vest) med fokus på workshop og videndeling mellem kommuner. De fysiske møder vil inddrage kommune-cases, hvor medlemmerne imellem kan erfaringsudveksle, komme med relevante input og bidrage til fælles løsninger på udfordringer.

    Prisen for deltagelse i netværket for 2022 er 4.000 kr. pr. deltager eller 10.000 for et kommune medlemskab.

    Tirsdag d. 28. februar 2023, kl. 9.30 - 15.00
    Fysisk møde på Brogården i Middelfart

    Tirsdag d. 6. juni 2023, kl. 09.30 - 12.30
    Virtuelt møde via Teams

    Onsdag d. 30. august 2023, kl. 09.30 - 15.00
    Fysisk møde i KL-huset

    Onsdag d. 6. december 2023, kl. 9.30 - 12.30
    Virtuelt møde via Teams

    Tilmeld dig netværk om RPS og automatisering her
    Sidst opdateret: 12. oktober 2023

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Søren Frederik Bregenov-Beyer

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3909

    Email: sfb@kl.dk

    Chefkonsulent

    Anne Kathrine Fjord-Marschall

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3797

    Email: akf@kl.dk