Økonomisk redegørelse, dansk økonomi efterår 2023 og konvergensprogram 2023

Enslydende prognoser fra regeringen og DØR

Både Regeringen og De Økonomiske Råd har indenfor kort tid af hinanden præsenteret deres bud på, hvordan Danmarks økonomi kommer til at udvikle sig hen over de næste to år i hhv. Økonomisk Redegørelse (maj) og Dansk Økonomi, forår 2023.

Som det fremgår af tabel 1 herunder, er de to prognoser overordnet set enige om, at vi har udsigt til fortsat moderat vækst i dansk økonomi, en høj inflation, særligt i 2023, og med et fortsat stærkt – men dog med aftagende pres på arbejdsmarked.

Det konkrete forløb er DØR og regeringen dog uenige om. Et par nedslag: Regeringen spår en relativt lav BNP-vækst i 2023 på 0,6 procent afløst af en vækst på 1,5 procent i 2024. Hos DØR spås i stedet en moderat vækst i begge år på 1,0 procent. Facit efter de to år er altså næsten ens, ift. BNP-vækst. Hvor regeringen spår en minimal ændring i beskæftigelsen for 2023 (+1.000 personer), fortsætter beskæftigelsen opad i DØR prognosen med +21.000 personer i 2023. Ligesom BNP-væksten, ender det dog nogenlunde samme sted: I regeringens prognose for 2024 falder beskæftigelsen med -23.000 personer, imens det i DØR prognosen er -46.000 personer. Alt i alt, i begge prognoser, ender beskæftigelsen omkring 20.000 personer lavere hen over de to år.

Et andet punkt hvor de to prognoser afviger er vedrørende den strukturelle saldo, der er målet for de offentlige finanser (forsøgt) renset for konjunkturelle påvirkninger. Her skønner regeringen at den strukturelle saldo i 2023 er 0,8 procent af BNP og i 2024 0,6 procent. Hos DØR lyder prognosen på 0,9 og 1,0 procent – en difference i 2024 på 0,4 procentpoint svarende til godt 11 mia. kroner. Forskellen beror særligt på forskellige vurdering af arbejdsmarkedet: DØR skønner i 2024 både en højere strukturel beskæftigelse og en højere arbejdstid end OEM, og dermed altså en markant bedre strukturel saldo. Det betyder også, at saldoen helt frem imod 2030, af DØR, vurderes markant bedre end regeringen selv: Hvor regeringen sigter efter et underskud på den strukturelle saldo i 2030 på -0,5 procent af BNP, vurderer DØR at saldoen vil være omkring 0 procent af BNP i 2030.

Råderummet opjusteres markant i Konvergensprogrammet 2023

Kort efter offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse udkom regeringen med en opdatering af den mellemfristede fremskrivning i Konvergensprogrammet 2023. Fremskrivningen bygger på prognosen fra ØR, men udbygges med bl.a. en opgørelse af det finanspolitiske råderum. Råderummet er et udtryk for det højest mulige offentlige forbrug der er foreneligt med underskudsmålet på -0,5 procent af BNP i 2030. Inden opdatering af konvergensprogrammet, var råderummet opgjort til 48 mia. kroner i 2030, svarende til at man kunne afholde varige udgifter op til 48 mia. kroner frem til 2030, uden at overstige et strukturelt underskud på -0,5 pct. af BNP.

I konvergensprogrammet 2023 er råderummet opjusteret med 16 mia. til 64 mia. kroner i 2030. Den betydelige opjustering er særligt sket på baggrund af et meget bedre-end-forventet arbejdsmarkedet, hvor den strukturelle beskæftigelse er opjusteret med 30.000 personer. Det alene har løftet råderummet med 10 mia. kroner. De resterende 6 mia. er afstedkommet af forskellige politiske aftaler, herunder afskaffelsen af store bededag, der står for ca. 3 mia. kroner. Hen over årene er det særligt i 2024 at råderummet er opjusteret. Det er dels et udtryk for de nævnte ændringer, men også på grund af et lavere-end-forventet offentligt forbrug i 2023, der muliggør et ’ekstra’ højt offentligt forbrug i 2024.

Det ekstra råderum øger mulighedsrummet for velfærdsinvesteringer. Før opjusteringen var råderummet som bekendt mere eller mindre fuldt ud disponeret til hhv. demografi, forsvarsudgifter, grønt råderum og en række politiske prioriteringer indenfor bundne opgaver, tryghed og velfærd. Alt afhængigt af, hvordan midler konkret disponeres er man dog allerede begyndt at tage hul på de ekstra midler i fx sundhedspakken præsenteret d. 23 maj til 5 mia. kroner.