Vi skal sænke bygningernes klimaaftryk

Kommunernes bygninger er rammen om de kommunale velfærdsopgaver, der udføres i børnehaver, skoler, plejehjem, fritidsklubber og kultur- og idrætsfaciliteter. Det er derfor en kerneopgave for kommunerne at sikre, at der er kvadratmeter nok til brugerne, at bygningerne har den rette funktionalitet til at varetage velfærdsopgaven, og at de er sunde og trygge at opholde sig i. 

Kommunerne har som landets største bygningsejer også en hovedrolle, når det kommer til at få Danmark til at overholde Parisaftalens mål om klimaneutralitet i 2050. En tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning kan nemlig henføres til bygninger i forbindelse med enten nybyggeri, renovering, drift eller nedrivning. Derfor er der også både nye krav og teknologiske muligheder, som kommunerne skal navigere i.  

Energieffektiviseringstrekanten

De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der aldrig bliver bygget. Derfor kommer den største reduktion af energi, CO2 og materialer ved at bruge arealerne klogt. Det kan være, at nogle arealer kan bruges på flere tidspunkter af døgnet.

Databaseret energiledelse handler om at justere bygningssystemerne på baggrund af data og viden. Det kan være et toilet, der løber eller et ventilationssystem, der kører unødvendigt om natten. Data og viden er med til at reducere energispild.

Renovering af kommunale bygninger handler om at ruste bygningerne til fremtiden. I mange tilfælde vil det være mest CO2-besparende at renovere fremfor at bygge nyt. Derfor står nybyggeri som den sidste mulighed. Her arbejder KL med at gøre krav om livscyklusanalyser og CO2-grænseværdi til at administrere, så kommunerne får et godt udgangspunkt at arbejde med energieffektive nye bygninger med lavt CO2-aftryk.

Denne tilgang er vist i energieffektiviseringstrekanten. KL har sammen med kommunerne udviklet værktøjer og kører projekter i alle dele af trekanten. Det hjælper kommunerne med at tilgå bygningsmassen på den bedste måde.

Kommunale ejendomme i klimaplanerne

Kommunerne prioriterer i høj grad ejendomsområdet, når de planlægger at komme i mål med klimaindsatsen. Det viser Kommunernes Klimabarometer, som er en temperaturmåling på den kommunale klimaindsats.

Klimaindsatsen i kommunerne afhænger i høj grad af, at eksisterende bygninger energioptimeres. Over 80 pct. af de eksisterende bygninger vil stadig stå her i 2050, og 40 pct. af Danmarks forbrug af el, vand og varme bruges i bygninger. Her er øget digitalisering en vigtig brik for at lykkes. Det gælder både i forhold til at drive bygningerne mere effektivt og til at sikre størst mulig effekt for både indeklima og CO2-aftryk, når der investeres i renoveringer.