Den kommunale tilsynspraksis i dagtilbud skal styrkes

Det er fuldstændigt afgørende, at tilsynet med dagtilbud ligger i den kommunale organisation af flere årsager. For det første er det en forudsætning for, at tilsynet kan kobles til kvalitetsudviklingen af kommunens dagtilbudsområde generelt. Der genereres en viden i tilsynet, som skal komme institutioner og forvaltning til gode, hvis der skal ske en kontinuerlig kvalitetsudvikling. Denne viden må ikke sive ud af kommunen. For det andet muliggør et kommunalt tilsyn en nærhed til borgerne, dagtilbuddene og den lokale kontekst, som er helt central i leveringen af velfærdsydelser. Det er netop den udvikling en nærhedsreform understøtter; at lokal velfærd udvikles tæt på borgere, ledere og medarbejdere, så det bliver så meningsskabende som overhovedet muligt.

Tilsynet skal give indsigt i kvaliteten i opgaveløsningen, så kommunalbestyrelsen, der i sidste ende har tilsynspligten, sikrer, at kvaliteten lever op til indholdet i dagtilbudsloven og er af en sådan karakter, at dagtilbuddene fremmer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Samtidig skal tilsynspraksis sikre en feedback og viden til ledere og medarbejdere på en måde, der understøtter den konkrete praksisudvikling i det enkelte dagtilbud. Det fordrer et helhedsorienteret blik på tilsynspraksis, der rækker ud over det konkrete tilsynsbesøg. 

I et tilsyn er der helt naturligt indlejret både et element af kontrol og udvikling. Tillid er en central komponent, når tilsynet skal have et udviklende sigte og understøtte et læringsperspektiv. Dermed har det også stor betydning, hvordan man tilrettelægger kontroldelen, så man sikrer et konstruktivt tilsyn, hvor tillid og kontrol understøtter hinanden. Udviklingsdelen skal tilrettelægges på en måde, der sikrer en progression i dagtilbuddets udvikling og et flow af viden til resten af den kommunale organisation. Herigennem kan tilsynet bidrage til videreudvikling af kommunens samlede dagtilbudsvæsen. 

Systematik er afgørende for en stærk tilsynspraksis. Det handler både om systematik i rammerne for tilsynet, det vil sige en fast tilsynsmodel i kommunen. Lige så vigtigt handler det om at have en systematisk tilgang til videnskilder og metoder. Det er med til at sikre, at man kommer hele vejen rundt om dagtilbuddet og ikke mindst skabe en gennemsigtighed om tilsynet og en fælles forståelse af, hvilken viden der ligger til grund for tilsynsvurderingen. 

En stærk kommunal tilsynspraksis står på en fælles forståelse af tilsynets formål, hvad tilsynet indebærer og hvordan det kan bidrage til kvalitetsudviklingen i det enkelte dagtilbud. For at nå derhen er det helt afgørende, at der er legitimitet om den viden, tilsynet generer. Det kan både handle om, hvordan man definerer kvalitet, hvilke data der ligger til grund for tilsynets konklusioner og hvilke metoder, der anvendes til at genere denne viden i tilsynet. De forskellige aktører omkring dagtilbuddet – det være sig ledere, medarbejdere, forældre mv. – har forskellig adgang til og forudsætninger for at forstå data. Derfor er processen også helt central for netop at skabe legitimitet.

En samskabende tilgang til den kommunale tilsynspraksis kan være et svar på opgaven med at skabe den rette balance mellem tillid og kontrol – kontrol og udvikling. I Roskilde Kommune har man ved hjælp af metoden ”Samskabt styring” udviklet en helt ny tilsynsmodel. Christina Breinholt Schou, dagtilbudschef i Roskilde Kommune og oplægsholder udviklingspartnerskabet siger: ”Det kræver ledelsesmod at udvikle en samskabende styringsmodel, for man skal turde være i usikkerheden og prøve handlinger af. Og så spiller praktikerne en helt central rolle i udviklingsrummet. Det er vigtigt at inddrage dagtilbudslederne i kontrolelementet for fx at blive klogere på, hvilke data man skal stå på. Det kræver, at man indarbejder et læringsperspektiv i tilsynsmodellen, så man sikrer, at dem der bliver ”kontrolleret” også har mulighed for at udvikle deres praksis. Ellers ryger motivationen.”