De store strukturelle samfundsudfordringer

På verdensplan er der fortsat en stigning i udledningen af drivhusgasser, og vi ser desværre frem mod en temperaturstigning på 2,5 til 3 grader ved ud-gangen af det 21. århundrede. Men allerede nu er konsekvenserne en reali-tet. Verdens mest fattige og klimasårbare lande rammes hårdt af de stigen-de temperaturer, hyppigere tørker, oversvømmelser mv. I Danmark mærkes klimaforandringerne i særlig grad i form af regn og stigende vandstand, der fører til hyppigere oversvømmelser.

Klimaforandringerne er en af vor tids største udfordringer. De kommer til at påvirke både vores samfund og vores levevis. Og de kommer til at forandre vores byer, landskaber og lokalområder, både som følge af klimaforandrin-gerne i sig selv og som følge af den nødvendige omstilling, som de fører med sig. Der kommer til at ske gennemgribende ændringer af de steder, vi som befolkning færdes i, de landskaber, vi har en tilknytning til, og de rammer, vi har for at leve og bo, drive virksomhed og udfolde familie- og fritidsliv.

Alle har en holdning til eller et mål for klimaomstillingen. Erhvervslivet, civil-samfundet, de unge, bedsteforældrene. Men hvordan fordeler vi ansvaret for at løse udfordringen? Og hvordan sikrer vi, at omstillingen bliver klog, social og geografisk retfærdig, samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssig og skaber en fremtid, som danskerne kan se sig selv i?

Hver dag bliver der forgæves slået stillinger op i både kommuner og private virksomheder. Frem mod 2030 bliver vi omkring 150.000 flere ældre over 70 år og børn under 7 år. I samme periode kommer vi til at mangle titusindvis af medarbejdere inden for fx sundhed, pasning og pleje såvel som faglærte til den grønne omstilling.

Der er ingen snuptagsløsninger, når vi skal have enderne på arbejdsmarke-det til at mødes – i dag og i fremtiden. Vi har brug for at se på hele paletten af muligheder og gå sammen om ambitiøse handlinger. For det handler om det samfund, vi gerne vil skabe.

Vi har brug for at strække os mod hinanden og finde balancerne, fx når det kommer til:

• Teknologi – velfærdsteknologi og kunstig intelligens har potentiale til både at styrke servicen og aflaste arbejdspresset. Men hvordan deler vi arbejdet mellem mennesker og teknologi?
• Kompetencer – behovet for løbende at kunne lære nyt og omstille sig er efterhånden et grundvilkår på arbejdsmarkedet. Hvad betyder det for den måde, vi tænker uddannelse og opkvalificering?
• Arbejdstid – reformer, der øger arbejdstiden, kan være med til at sikre flere hoveder og hænder på arbejdsmarkedet; samtidig vægter danske lønmodtagere deres fritid højt. Hvor ligger balancen?
• Prioritering – vi ser ind i et gab mellem danskernes ønsker og for-ventninger til velfærdssamfundet, på den ene side, og så de til-gængelige ressourcer. Så hvad skal det offentlige levere? Og hvor kan andre gode kræfter bistå?

Flere og flere børn og unge får en diagnose. Flere er i kontakt med psykiatrien. Flere på tværs af sociale lag giver udtryk for, at de ikke trives.

Selvom de fleste børn og unge stadig trives, så har stigningen i mistrivsel oplagt store konsekvenser for de enkelte børn og unge og deres nærmeste – men også for samfundet og for kommunerne. Det har betydning for børn og unges livsmuligheder – hvordan de bliver rustet til uddannelse og job og til at tage vare på sig selv.

Samtidig er der ikke klarhed over de forskellige typer af mistrivsel årsagerne til mistrivslen og dermed, hvad man kan gøre for at komme problemet til livs. Hvilke samfundstendenser påvirker de unges trivsel? Hvad bliver mistrivslens konsekvenserne på sigt? Hvilke særlige udfordringer og mulighe-der gør sig gældende i det danske velfærdssamfund? Hvordan ser udfordringerne ud i et globalt perspektiv?

De store årgange fra efterkrigstiden går på pension i disse år. Og de kommer til at leve længere end generationerne før dem. Derudover lever flere og flere danskere med én eller flere kroniske sygdomme. Det betyder, at mange flere danskere får brug for sundhedsvæsenet og ældreplejen i de kommende år samtidig med at der bliver færre til at levere den service, der skal til.

Samtidig betyder udviklingen på sundhedsområdet, at vi kan behandle stadigt mere, stadigt flere og stadigt bedre. Både mulighederne for og efter-spørgslen på behandling synes uendelig.

Men ressourcerne er begrænsede. Og allerede nu har kommuner og regioner meget svært ved at rekruttere de nødvendige medarbejdere til sundheds- og ældreområdet.

Summen af disse udviklinger er, at presset på sundheds- og ældreområdet er stort og stigende. Der er derfor brug for en prioritering og omstilling, hvis der også i fremtiden skal være et offentligt sundhedsvæsen og en offentlig ældrepleje for alle.

Mange spørgsmål trænger sig på. Hvordan skal vi forandre for at bevare? Skal der være en klarere politisk prioritering i sundhedsvæsnet, og i givet fald hvor? Hvad betyder strukturelle forandringer af sundhedsvæsnet for sammenhæng, effektiv ressourceudnyttelse i det hele taget for at lykkes med omstillingen? Skal vi tænke sundhed og alderdom anderledes og ind i andre dele af vores livsførelse? Skal udfordringerne inden for sundheds- og ældreområdet kun løses inden for sundhedsvæsnet og ældreplejen?

Det er ikke kun KL, som arbejder med at finde nye løsninger på de store, strukturelle samfundsudfordringer.

Mange kommuner er allerede i fuld gang på mange forskellige måder og med vidt forskellige tiltag. KL er i løbende dialog med kommunerne for at indsamle og lære af de konkrete lokale erfaringer.

I filmen her kan du få et indblik i fem kommunale eksempler på arbejdet med at finde nye løsninger. Fælles for disse kommunale eksempler er, at de alle handler om at sikre et stærkt og robust velfærdssamfund i fremtiden og at alle arbejder med at inddrage flere aktører.

Du kan læse mere om de eksempler, som indgår i filmen nedenfor.

Kollektive ungebudgetter, Randers kommune

Et helt nyt og eksperimenterende tilbud i Randers og Herning kommuner forsøger at hjælpe de mest sårbare unge videre gennem såkaldte ’kollektive ungebudgetter’. Små grupper af unge får stillet op mod 60.000 kroner til rådighed, som de selv må styre og bruge på, hvad de vil. Det eneste kriteri-um er, at investeringerne kan bidrage til et nyt og bedre afsæt til job og uddannelse.

Projektet er udviklet i et partnerskab mellem kommunerne, Socialt udvik-lingscenter SUS og med økonomisk støtte fra Poul Due Jensens Fond.

Læs mere om ”Kollektive ungebudgetter”

Fremtidens bæredygtige landskaber, Mariagerfjord kommune

Danmark er et lille land og vi har ikke det tilstrækkelige areal til at nå alle vores mål, om fx opsætning af vindmøller og solceller, attraktive boligom-råder, plads til erhvervsliv, biodiversitet, effektivt landbrug, rekreative arealer etc.
Det skærper behovet for, at vi udnytter det areal, som vi har til rådighed, på den bedste måde.

Mariagerfjord kommune har i samarbejde med Realdania samlet landbrug, naturorganisationer, lokalsamfund, energisektoren og politikere i et fælles samarbejde om, omlægningen af jord og natur. Gennem en collective im-pact tilgang er det lykkedes at bryde siloerne og finde løsninger på tværs af modsatrettede interesser.

Læs mere om ”Collective impact”

De Små Børns Bornholm

På Bornholm vokser børn hyppigere op under sårbare familieforhold end i resten af Danmark. ”De små børns Bornholm” er et tværgående initiativ for at styrke, gentænke og videreudvikle den samlede kommunale indsats for småbørnsfamilier på øen.

Programmet inddrager kommunale fagpersoner og institutioner, civilsam-fund samt småbørnsfamilier i udviklingen af prøvehandlingerne. Egmont Fonden finansierer programmet sammen med Bornholms Regionskommune. Socialt Udviklingscenter SUS er med som programpartner, mens VIVE eva-luerer.

Læs mere om "De Små Børns Bornholm"

Opgang til opgang, Aarhus Kommune

I Gellerupparken vokser mange børn op i familier med flere forskellige so-ciale problemer ud over ledighed. "Opgang til opgang" har fokus på at give ledige forældre en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, at få fere unge i uddannelse og fritidsjob, samt at forbedre både børns og voksnes generelle trivsel, sundhed og fremtidige livsmuligheder. De foreløbige eva-lueringer viser meget positive resultater.

i projektet indgår flere samarbejdspartnere, herunder Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening, Socialt udviklingscenter SUS, Aarhus Universitet og Den A.P. Møllerske Støtte-fond.

Læs mere om ”Opgang til opgang”

Green Skills, Esbjerg Kommune

Det kræver kvalificeret arbejdskraft og nye kompetencer, hvis Danmark skal nå målet om at blive fri af fossile brændstoffer, når der lukkes for Nordsø-ens olie- og gashaner i 2050. Det kræver en hel ny tankegang, hvor der samarbejdes på tværs af sektorer.

I Esbjerg er Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg gået sammen om at oprette fællessekretariatet Green Skills. Fællessekretariatet understøtter at både kommune, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarke-dets parter trækker i samme retning for at nå målet om tilstrækkelig og kva-lificeret arbejdsstyrke til den videre grønne omstilling.

Læs mere om ”Green Skills”