Gå til hovedindhold
Nyhed
Analyser
Økonomi

Mulighed for yderligere forbedring af befolkningsfremskrivningen på landsplan

Sidste års befolkningsfremskrivning undervurderede udviklingen i antal 80+-årige, fordi den ikke tog højde for, at der i følgende år kunne ske en indhentning af det levetidstab, som midlertidige omstændigheder i form af bl.a. en særligt stærk influenzaepidemi medførte i 2018. Fremover bør det sikres, at sådanne tilfældige udsving ikke slår igennem på samme måde, som det blev tilfældet med sidste års fremskrivning.

4. jun. 2020

Indhold

    Midlertidige udsving slog varigt igennem

    Danmarks Statistik og DREAMgruppens arbejde med befolkningsfremskrivninger har over en årrække bidraget til, at fremskrivningerne er blevet forbedret væsentligt. Der er dog fortsat et potentiale for forbedringer af landsfremskrivningen.

    Med den seneste befolkningsfremskrivning (i det følgende betegnet 2020-fremskrivningen), som Danmarks Statistik offentliggjorde den 27. maj i år, blev udviklingen i antallet af ældre på 80 år og derover opjusteret mærkbart i forhold til sidste års fremskrivning (2019-fremskrivningen), jf. ”Ny befolkningsfremskrivning 2020-2060”.

    Læs artiklen: Ny befolkningsfremskrivning 2020-2060

    Opjusteringen af antallet af ældre på 80 år og derover fra 2019- til 2020-fremskrivningen er sket ovenpå en nedjustering fra 2018- til 2019-fremskrivningen af omtrent samme størrelsesorden. Det er således ikke sådan, at 2020-fremskrivningen afspejler en ny og endnu mere positiv trend for udviklingen i danskernes levetid. Den afspejler derimod, at 2019-fremskrivningen i var præget af, at dødeligheden i 2018 havde været ekstraordinært høj bl.a. på grund af en særlig svær influenzaepidemi dette år, og at der ikke i 2019-fremskrivningen blev taget højde for, at dette hop i dødeligheden i forhold til den forventede udvikling var af midlertidig karakter.

    Sammenligner man de beregnede middellevetider for mænd hhv. kvinder frem mod 2030 i de seneste tre års befolkningsfremskrivninger fremgår det, at 2018- og 2020-fremskrivningerne er næsten identiske med hensyn til middellevetidens niveau og udvikling for både mænd og kvinder. 2019-fremskrivningen adskiller sig først og fremmest fra de to andre fremskrivninger pga. en lavere middellevetid i udgangsåret, og kun i begrænset omfang som følge af forskelle i væksten i middellevetiden de følgende år. Væksten mellem 2020 og 2030 i 2019-fremskrivningen var således med hhv. 2 år for mænd og 1,5 år for kvinder kun 0,1 år lavere end i de to andre fremskrivninger, og kurverne således næsten parallelle, jf. figur 1 og 2.

    Figur 1. Forudsat udvikling i middellevetiden for mænd frem til 2030 i befolkningsfremskrivningerne fra 2018, -19 og -20

    Figur 1. Forudsat udvikling i middellevetiden for mænd frem til 2030 i befolkningsfremskrivningerne fra 2018, -19 og -20

    Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK418, FRDK419 og FRDK420

    Figur 2. Forudsat udvikling i middellevetiden for kvinder frem til 2030 i befolkningsfremskrivningerne fra 2018, -19 og -20

    Figur 2. Forudsat udvikling i middellevetiden for kvinder frem til 2030 i befolkningsfremskrivningerne fra 2018, -19 og -20

    Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK418, FRDK419 og FRDK420

    At 2019-fremskrivningen indebar varigt lavere middellevetider end 2018- og 2020-fremskrivningen afspejler, at den ekstraordinært høje dødelighed i 2018 slog igennem med en varig, negativ effekt på niveauet for middellevetiden i 2019-fremskrivningen. 2019-fremskrivningen havde derfor en indbygget skævhed fra start, fordi den ikke indeholdt muligheden for, at der i følgende år kunne ske en indhentning af det levetidstab, som midlertidige omstændigheder i form af bl.a. en særligt stærk influenzaepidemi i 2018 medførte.

    På meget langt sigt vil der være en ikke ubetydelig usikkerhed omkring udviklingen i middellevetiden. I den sammenhæng og henset til de endnu større usikkerheder vedr. fertilitet og vandringer på længere sigt kan afvigelsen i 2019-fremskrivningen forekomme lille. Så hvorfor skal man overhovedet interessere sig for en afvigelse som ovenstående? Det skal man ikke mindst, fordi fremskrivningen bl.a. er bestemmende for opgørelsen af det demografiske træk. Her har præcisionen i fremskrivningernes første år potentielt meget stor betydning i forhold til at sikre såvel kommuner som regioner en korrekt dækning for det demografiske træk.

    Derfor bør der fremover som udgangspunkt i fremskrivningerne korrigeres for større udsving i dødeligheden, der med overvejende sandsynlighed er midlertidige, fx udsving som følge af epidemier. Det bør ske for at sikre, at sådanne tilfældige udsving ikke slår igennem på samme måde, som det blev tilfældet med 2019-fremskrivningen.

    KL deltager som altid gerne i drøftelser med Danmarks Statistik og DREAMgruppen om, hvordan de årlige befolkningsfremskrivningers præcision kan forbedres.

    Læs flere artikler

    Kontakt

    Kontorchef

    Søren Lindemann Aagesen

    Analyse & Makro

    Telefon: +45 3370 3805

    E-mail: saa@kl.dk