Kontakt
Marie Aggerstrøm Hansen
AI- & Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3546
E-mail: maah@kl.dk
Se hvilke teknologier der bliver brugt på socialområdet og læs mere om udvalgte teknologier.
Se radaren og de øvrige fagspecifikke radarer længere nede på siden.
På socialområdet bliver der især brugt teknologi, som understøtter det borgernære omsorgsarbejde. Der er mange kommuner, som har stor glæde af skærmbesøg, ligesom anvendelsen af bl.a. sanserobotter og sensorteknologi også skaber værdi flere steder.
I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bag Teknologiradaren 2026 har socialchefer svaret på, hvilke teknologier der har skabt eller forventes at skabe størst værdi hos dem på deres fagområde.
Skærmbesøg indtager førstepladsen som den teknologi, der samlet set har skabt størst værdi på socialområdet. 21 procent af respondenterne mener, at denne teknologi har skabt størst værdi. Sidste år angav 51 procent af respondenterne, at de havde teknologien i drift, hvilket i 2026 er steget til 57 procent.
Med skærmbesøg kan borgeren og medarbejderen fx „tjekke ind” og tale om borgerens velbefindende, og det giver en øget fleksibilitet i borgerens hverdag. For borgerne kan det også skabe mere tryghed, fordi de hurtigt kan få kontakt til sundhedspersonale i eget hjem.
En kommune fortæller følgende om værdien ved videoløsninger på området:
”Vi har implementeret skærmbesøg i vores socialpædagogiske vejledning, hvor ambitionen er, at alle borgere skal have tilbuddet om at kunne modtage besøg på skærm frem for et fysisk besøg, hvis de selv ønsker det.”
20 procent af respondenterne forventer, at AI-assisterede fagsystemer bliver den mest værdiskabende teknologi i fremtiden.
Der er potentiale for, at fagsystemer med indbygget AI kan arbejde bag kulissen og hjælpe medarbejdere med at journalisere eller foreslå relevante oplysninger.
En kommune siger om forventningen til AI-assisterede fagsystemer:
”Vi overvejer flere AI-baserede løsninger, hvor AI kan integreres i fagsystemet. Fx tale til tekst, data fra nattemonitorering, vagtplanlægning, onboarding, faglig sparring, lovgivning og sundhedsfaglig journalisering.”
Testes af ledere til at diktere tekst og få hurtigere hjælp til administrative opgaver.
Bruges af medarbejdere til at få oplæst tekster eller til at omdanne tale til skrift i dokumentation.
Afprøves som støtteværktøj til frontmedarbejdere, der hurtigt skal finde viden til borgere med særlige behov.
Bruges til at lette sagsbehandling, fx ved at understøtte oprettelse af dokumenter og opgaver.
Anvendes til at opdage mønstre i data, fx til at reducere fejl eller effektivisere opfølgning på borgerforløb.
Bruges til at registrere bevægelse eller aktivitet i hjemmet, så medarbejdere kan reagere ved ændringer i borgerens adfærd. Hertil bruges wearables (teknologi, der bæres på kroppen) blandt andet til at måle helbredstilstand og give medarbejdere information i realtid.
Bruges til at automatisere gentagne administrative opgaver som indtastning og journalisering.
Giver medarbejdere mulighed for at følge op på borgere digitalt, så man kan spare tid og stadig være i kontakt. Hertil anvendes telemedicin til at følge borgeres helbredstilstand på afstand, fx ved målinger i hjemmet, som sendes til sundhedspersonale. Bruges også i form af digital træning til genoptræning med spil, musik og øvelser, som kan tilpasses den enkelte borger.
Fysiske robotter dækker flere forskellige løsninger: Hygiejnerobotter bruges til rengøring som støvsugning og gulvvask, medicinrobotter hjælper med at huske og dosere medicin, mobilitetsrobotter støtter borgere i at bevæge sig selvstændigt, spiserobotter giver mulighed for at spise uden medarbejderhjælp, sanserobotter som musikstole og kæledyrsrobotter skaber tryghed og stimulering, og transportrobotter bruges til at flytte mad, tøj og andre ting på institutioner.
Bruges til rygestop, træning i transport og til at give borgere oplevelser, de ellers ikke ville have adgang til.
(Andel af respondenterne i %)
(Andel af respondenterne i %)
AI- & Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3546
E-mail: maah@kl.dk