Augmented Reality (AR)
AR kan bl.a. bruges til at vise en digital model af et objekt, fx en bygning, oven på det billede, som ses gennem kameraet på en smartphone. På den måde er det muligt for brugeren at se, hvordan objektet, fx bygningen, vil passe ind i de omgivelser som brugeren befinder sig i.
AR lægger digitale elementer – som tekst, billeder eller animation – oven på den virkelige verden, som man ser gennem fx en mobiltelefon eller AR-briller.
AR kan bruges til at vise information om bygninger, hjælpe med reparationer eller visualisere byudvikling. Borgeren kan tilgå information ved blot at pege telefonen et sted hen. AR kan fx også bruges til at vise en digital vejledning til udførelse af en opgave, som brugeren filmer eller tager et billede af med sin smartphone, eller til at oversætte tekst på emballage, skilte, mv.
Teknologien er placeret under ”Afprøv ” i Kommunernes Teknologiradar 2025:
Sådan bruger kommunerne teknologien
Kommunernes Teknologiradar 2025 viser, at kommuner har afprøvet AR inden for flere forskellige områder:
- Brugt i skoler som et visuelt værktøj til præsentationer og undervisning
- Unge borgere har testet teknologien i fritidsrelaterede sammenhænge
- Vurderes som relevant på længere sigt til at gøre undervisning mere levende
- Bruges i projekter til at vise, hvordan nye bygninger eller byrum kan komme til at se ud
- Anvendt til kvalitetssikring af modeller ved nybyggeri
- Ses som et redskab til at kombinere digitale bymodeller med fysiske omgivelser
- Indgået i projekter for integrationsborgere for at gøre formidlingen mere tilgængelig
- Overvejes som et værktøj til at engagere borgere i større projekter
- Afprøvet i samarbejde med eksterne aktører til at formidle løsninger på klimaprojekter
- Vurderes at kunne bruges til at synliggøre effekter af klimatilpasning i lokalområdet
Udfordringer ved brug af teknologien
Lektor Lars Sommer fra DTU understreger, at en effektiv anvendelse ”kræver enheder med AR-understøttelse og gode visuelle data. Brugen skal være enkel og give mening i en kommunal sammenhæng.”
AR er en lovende teknologi, som er klar til afprøvning i konkrete projekter. Der findes færdige løsninger for specifikke anvendelser af AR, men teknologien, er generelt ikke så langt fremme eller lige så tilgængelig som fx virtual reality. Der findes dog mindre eksempler på værdiskabelse med AR.
Læs mere om teknologierne
- Generelle AI chatbots
- Specialiserede AI chatbots
- AI voicebots
- AI-avatars
- AI-agenter
- AI taleteknologi
- AI-assisterede fagsystemer
- AI til visualiseringer
- Augmented Reality (AR)
- Cloud
- Digitale tvillinger
- Droner
- Edge computing
- Fysiske robotter
- IAM (Identitets- og adgangsstyring)
- IoT og sensorer
- Kvantecomputing
- Machine learning
- Process eller task mining
- Robotic Process Automation (RPA)
- SIEM (Sikkerhedsinformations- og hændelsesstyring)
- Videoløsninger
- Virtual Reality (VR)