Ny KL-kortlægning undersøger kommunernes arbejde med at skabe råderum i budgetprocessen

Råderum er en uomgængelig del af den kommunale budgetproces

Kommunerne arbejder hvert år for at få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed, så borgerne oplever den bedst mulige service. Det er i kommunernes budget, at der afsættes og prioriteres ressourcer til den borgernære velfærd, og hver eneste beslutning har betydning for borgerne. Er der skabt råderum til at håndtere det demografiske pres, så kommunen fortsat kan levere god service på ældreområdet? Er der afsat ressourcer til at renovere hullerne i vejene, og bliver der råd til en ny legeplads? Er der i det hele taget luft i budgettet til nye initiativer?

Når kommunernes budgetter vedtages senest d. 15. oktober, ligger der mindst et års forarbejde i kommunernes budgetproces, og kommunerne har stor frihed til at tilrettelægge budgetprocessen, så den tager højde for lokale ønsker og behov, og processen kan sikre økonomiske handlemuligheder for kommunalbestyrelserne.

Forberedelserne af budget 2023 allerede begyndt. Med mange nye ansigter i byrådene er det derfor oplagt at benytte muligheden for at kigge budget og budgetproces efter i sømmene, så kommunen får lagt et strategisk flerårigt perspektiv i den kommende valgperiode samt lagt en klar plan for, hvordan det nødvendige råderum skal tilvejebringes.

Ny kortlægning af kommunernes arbejde med at skabe råderum i budgetprocessen

Råderumsdagsordenen er ikke ny i det kommunale Danmark, og kommunerne har i mange år arbejdet med at skabe økonomisk råderum via omstilling og udvikling af den kommunale opgave­løsning.

Mange kommuner efterspørger derfor inspiration til, hvordan de kan skabe nyt liv ind i budgetprocessen. Hvilke metoder, veje, organisationsformer er til rådighed, og hvad gør andre kommuner?

KL har derfor spurgt kommunerne, hvordan budgetprocessen tilrettelægges, så der er de bedst mulige rammer for at skabe økonomisk og politisk råderum til at sikre høj kvalitet i velfærden til borgerne.

Erfaringerne fra en stor spørgeskemaundersøgelse samt interviews med 16 kommunale økonomidirektør, -chefer og medarbejdere er samlet i ny kortlægning, der kan læses i sin fulde længde her.

Gode råd til arbejdet med at skabe råderum i budgetprocessen

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og interviews har KL kortlagt de tværgående tendenser og samlet otte gode råd til at skabe råderum i budgetprocessen. Tanken er, at de 8 gode råd kan fungere som afsæt for en dialog om, hvordan og i hvilken grad jeres budgetproces understøtter arbejdet med at skabe råderum.

Kommunale cases viser forskellige veje til råderum i budgetprocessen

På baggrund af kortlægningen ses det, at der ikke er nogen ’optimal’ vej til at skabe råderum i budgetprocessen, men at tilgangen skal afstemmes ift. en række centrale faktorer – fx kommunens organisering, politiske kultur og behov for råderum. Derfor præsenterer kortlægningen også en række forskellige cases på, hvordan der kan arbejdes med at skabe råderum i budgetprocessen.

I denne artikel præsenteres to cases fra kortlægningen, der illustrerer hvordan politikerne kan spille forskellige roller i arbejdet med at skabe råderum. Casene er fra henholdsvis Varde Kommune og Halsnæs Kommune, der er et godt eksempel på, at to forskellige behov og prioriteringer kan medføre vidt forskellige veje for lokalpolitikernes involvering i råderumsarbejdet.

Case 1: I Varde Kommune bruges potentialepakker til at bringe nye elementer i spil i budgetlægningen

I Varde Kommune blev en økonomisk brændende platform, på baggrund af et fald i tilskud og udligning, startskuddet for, at politikerne engagerede sig endnu mere i råderumsarbejdet i kommunen. Der var en oplevelse af træthed i organisationen ift. de årlige sparekataloger, der, ifølge politikerne, indimellem indeholdt for kortsigtede forslag, ligesom enkelte forslag ikke viste sig at være politisk gangbare.

”Vi stod på en økonomisk brændende platform, og derfor havde vi i byrådet et behov for at komme mere ind i maskin­rummet og få en større indsigt i driften, så vi kunne omprio­ritere mere effektivt og tænke mere langsigtet. Derudover ville vi gerne have indsigt i service­niveauet og i arbejdsgangene i de billigste kommuner. Koblin­gen af en bedre indsigt i egen drift og inspiration fra andre kommuner har bidraget til en mere holdbar og realistisk råde­rumsdagsorden i kommunen”, fortæller Peter Nielsen, formand for byrådsgruppen i Varde Kommune.

Politikerne ønskede endnu mere indsigt i driften, og de politiske omprioriteringer der var til rådighed. Med inspiration fra bl.a. Hedensted Kommune udarbejdede forvaltningen derfor såkaldte potentialepakker. Formålet med potentialepakkerne var at undersøge, sammenligne og være nysgerrige på egne udgifter. Samtidig med at kommunen udførte en benchmarking på 13 forskellige områder, fra serviceudgifter og transport til dagtilbud og ældre, så var politikerne også på kommunebesøg i 2-3 af de kommuner med laveste udgifter på de enkelte områder.

Processen har givet politikerne inspiration til, hvordan Varde Kommune kan organisere sig anderledes, samt et indblik serviceniveauet i andre kommuner for på den måde at kunne bringe nye elementer i spil i budgetlægningen i Varde Kommune.

Læs om casen i kortlægningen.

Case 2: En tillidsfuld og struktureret budgetproces bidrager til et godt samarbejde mellem politikere og forvaltning i Halsnæs Kommune

En anden vej at gå ift. den lokalpolitikernes deltagelse i råderumsarbejdet ses i Halsnæs Kommune, der gennem forventningsafstemning mellem politikere og forvaltningen, samt en klar struktur i budgetprocessen, involverer politikerne i budgetprocessen senere på året, end hvad tilfældet er i andre kommuner.

I Halsnæs Kommune har man tilrettelagt budgetprocessen, så politikerne ikke skal beskæftige sig med budgettet året rundt, men derimod først fra medio august. Formålet er at frigive tid til andre opgaver i en travl hverdag. Selvom politikerne ikke spiller en aktiv rolle i at skabe det økonomiske råderum, så har de i høj grad taget aktiv stilling til, hvordan budgetprocessen skal være tilrettelagt.

”Vores politikere er som udgangspunkt ikke aktive i at skabe det økonomiske råderum – det er forvaltningens ansvar, og det frigiver tid til, at lokal­politikere kan prioritere andre opgaver. Den klare rolleforde­ling og størrelse af råderummet er fastlagt i den økonomiske politik. Denne rollefordeling fungerer, fordi forvaltningen le­verer et realistisk budget, der er til at stole på, og hvert år leve­rer forslag til effektiviseringer og reduktioner, der er i over­ensstemmelse med det fastsatte råderum. Derfor har poli­tikerne tillid til forvaltningen og accepterer den økonomiske udvikling og størrelsen af det økonomiske råderum, der bli­ver præsenteret for dem”, fortæller Lisbeth Damborg, Økonomichef i Halsnæs Kommune.

Der er en klar forventning i kommunen om, at det er forvaltningen, der leverer råderumsforslagene. Her anser en samstemmende chefgruppe råderumsskabelsen som et fælles ansvar – alle skal bidrage til råderummet, men der er accept af, at nogle bidrager mere end andre nogle år.

Forslagene drøftes bredt i chefgruppen, så konsekvenser på andre områder også indarbejdes i beskrivelsen og forelægges politikerne. Til gengæld er der en klar forventning fra forvaltningen om, at politikere accepterer den økonomiske udvikling, at de har tillid til forslagene, og at politikerne vælger konkrete forslag fremfor generelle ’grønthøsteren’ eller manglende prisfremskrivninger mv. for at få budgettet til at gå op.

For politikerne er det vigtigt at have et budget og en proces, der er til at stole på. Processen kører derfor efter en fast struktur, som økonomifunktionen har ansvaret for, og budgettet skal ikke indeholde nogen overraskelser. Derfor indeholder de løbende forventede regnskaber også eventuelle afledte merudgifter i overslagsårene samt de likviditetsmæssige konsekvenser heraf på fireårs sigt.

I budgetlægningen indeholder det tekniske budget tilsvarende alle nødvendige korrektioner, der sikrer, at budgettet er realistisk, og at serviceniveauet kan fastholdes (pris- og mængdeændringer, demografiske ændringer, ændringer i lovgivning mv.).

Kommunens økonomiske politik, der, ud over størrelsen på råderummet, også indeholder mål for kassebeholdning, servicebuffer og langfristet gæld, sikrer sammen med den aftalte proces, at politikerne ikke er i tvivl om budgetgrundlaget, og at der altid er et råderum, der kan bruges til at skabe balance i økonomien og/eller prioritere nye initiativer.