Kommunal klimaledelse – fra global krise til lokale prioriteringer

Forskellige vilkår kræver forskellige løsninger

Klimaudfordringen er global, men det er lokalt, at konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes for alvor – og kommunerne rammes forskelligt. Fx har nogle kommuner en kyststrækning, mens andre har større problemer med stigende grundvand. Begge kan føre til flere oversvømmelser, men løsningerne er forskellige - derfor er det også lokalt, at udfordringerne løses konkret.

Kommunerne har allerede taget det lokalpolitiske klimalederskab på sig. Langt hovedparten af landets 98 kommuner har tilsluttet sig har det kommunale klimasamarbejde, DK2020, der skal opfylde Parisaftalens målsætning om klimaneutralitet i 2050. Via kommunale klimahandleplaner griber lokalpolitikerne de globale klimamål og gør klimakampen konkret og synlig for borgerne og virksomhederne. Det sker både ved at skabe plads til vedvarende energi lokalt og ved at have fokus på, hvordan man konkret kan nedsætte afbrændingen af fossile brændstoffer og i stedet bruge vedvarende energikilder.

Det kræver svære prioriteringer

Kommunerne sidder lokalt med nøglen til at løse mange af de udfordringer, den grønne omstilling vil støde på. Både fordi kommunerne er myndighed på en lang række områder, men også fordi beslutningerne træffes tæt på borgere og virksomheder. Det kræver en skarp kommunal klimaledelse. Det er i kommunalbestyrelsen, at det skal besluttes, hvilke tiltag der skal sætte i gang og prioriteres. Hvad har stor betydning, når man er landkommune eller bykommune? Når man er mere afhængig af transport? Når man fx har landbrug eller i højere grad oplever oversvømmelser?

Der vil helt sikkert opstå dilemmaer mange steder i landet, når prioriteringerne skal foretages. Både når man fx skal gøre det lettere tilgængeligt for elbiler i byen, og når der skal sættes solceller op ude på landet.

Alle kan noget, men ingen kan det hele

Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, er på programmet på Kommunaløkonomisk Forum 2022, hvor han giver sit bud på, hvad skal der til for at realisere ambitionerne i den grønne omstilling, og hvad det vil kræve af kommunerne. Samtidig lancerer Dansk Energi deres udspil: ’Magten til grøn omstilling’, der henvender sig direkte til de nyvalgte kommunalpolitikere med budskabet: I er den næstsidste kommunalbestyrelse, der kan få os i mål med 70% CO2-reduktionen inden 2030.

Lars Aagaard uddyber: ”Kommunerne har en vigtig rolle i den grønne omstilling. Kommunerne administrerer et stort areal, og hvis vi for alvor skal lykkedes med at løse klimaudfordringen, kræver det, at det fysiske rum bruges anderledes end i dag både i byerne og på landet. Derudover håndterer kommunerne mange driftsopgaver: Kommunerne har en stor indkøbsmuskel, hvor de ved at stille de rigtige klimakrav til leverandørerne kan flytte markedet i en grøn retning. Derudover driver kommunerne en masse ejendomme, og ejer en række forsyningsselskaber, hvor de kan sætte retning og træffe beslutninger der påvirker CO2-udledningen.

Man in the mirror

Lars Aagaard har også et godt bud på hvor lokalpolitikerne skal starte med at kigge hen, når klimaudfordringerne skal adresseres: ”Store samfundsudfordringer som klimakrisen skal løses i et samarbejde mellem erhvervslivet, det offentlige og civilsamfundet, men det første skridt er at se sig selv i spejlet op og kigge indad.

”Det er den svære del af det her. Det kræver svære valg og prioriteringer i kommunerne. Men det er også derfor kommunalpolitikerne er relevante og afgørende. Min frygt er, at hvis man ikke lykkedes med at træffe de svære beslutninger ude i kommunerne, så vil man centralisere mere og træffe beslutningerne fra Christiansborg. Det tror jeg ikke er den bedste løsning, og jeg er stor tilhænger at et væsentligt lokalpolitisk element i den grønne omstilling.” fortæller Lars Aagaard.

I udspillet fra Dansk Energi peger man blandt andet på, at kommunalbestyrelserne rundt om i landet kan påvirke udbygningen af vedvarende energi ved at sikre plads til flere vindmøller og solceller. Derudover peger man på at kommunalbestyrelsen en vigtig rolle i dialogen med borgerne og virksomhederne for at skabe opbakning og medejerskab til den grønne omstilling.

Om hvor kommunerne skal prioritere, svarer Lars Aagaard ”På en måde er klimaudfordringen ekstremt simpel. I sin essens handler det hovedsageligt om at stoppe med at afbrænde fossil energi som kul, olie og gas. Kommunernes rolle er fx at have en grøn strategi for varmeforsyningen. Her er kommunerne rigtig langt. Det næste store skridt hvor vi sammen skal finde løsninger på, er transportsektoren, der også står for en stor del af CO2-udledningen. Her er kommunerne også en vigtig spiller. Det handler om parkeringsstrategier, plads til ladeinfrastrukturer og transformere, fossilfri transportkøretøjer mv.”

Som en afsluttende bemærkning understreger Lars Aagaard: ”Klimakampen er en holdsport, og det er også en kamp der fortsætter. Vi er ikke færdige hverken om to eller om ti år. Derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen fastsætter en forpligtende proces i lighed med budgetprocessen, hvor man årligt ser på tilrettelæggelsen af sin klimapolitik.”

5 gode råd fra Lars Aagaard til lokalpolitikerne

1. Sæt mål for hvor meget grøn energiproduktion I vil have i egen kommune
2. Sæt mål for hvordan I vil fremme elektrificering af transportsektoren – både kollektivt og individuelt
3. Sæt mål for grønne indkøb – på vareindkøb, på de kommunale ejendomme og på transport
4. Skab lokalt medejerskab, og styrk dialogen lokalt
5. Sæt fokus på netop de initiativer, hvor I lokalt som kommune kan gøre en forskel

Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune bliver klædt på til nødvendige prioriteringer

Ballerup Kommune har som mange andre kommuner tilsluttede sig det landsdækkende DK2020-samarbejde, og kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har ønsket at være en aktiv medspiller i dette arbejde ved at sætte retning for udviklingen af kommunens klimahandleplan. Men hvordan kan man klæde sin kommunalbestyrelse på til de svære prioriteringer, det kræver?

Klimaspil gør prioriteringerne konkrete

Da politikerne var klædt på med fakta, skulle kommunalbestyrelsen aktiveres og få et indblik i nogle af de svære prioriteringer, de vil møde i det daglige.

Til formålet havde forvaltningen udviklet et prioriteringsspil for at gøre det så konkret og håndgribeligt som muligt.

Kortspillet er bygget op omkring udvalgte klimaindsatser. Der er i alt 9 indsatser i spillet: Energi, varmeforsyning, energibesparelser, transport, indkøb af transport, cirkulærer økonomi, klimatilpasning, grøn livsstil og lederskab.

For hver klimaindsats er der en række tiltag som fx cyklisme og samkørsel under transport, eller solceller under energi. Politikerne fik herefter den opgave at udpege hvilke indsatser og tiltag, de vil prioritere for at finde de 18.000 tons CO2, som er reduktionsmålet i Ballerup Kommune.

”Politikerne smøgede ærmerne op og var helt med på at spille med kortene, så der var en høj energi i rummet. De syntes, det var godt at arbejde helt konkret med CO2-udledning, og de fik en stor viden. Som en politiker sagde: FEDT spil, og mig som ellers hader spil i politik – det kan anbefales.” afslutter Elisabeth Gadegaard Wolstrup.