Klart budskab på Klima- og Miljøtopmøde: Klimatilpasning handler om borgernes sikkerhed og tryghed
Når stormen raser, og regnen vælter ned, er det både borgernes tryghed og værdier for milliarder, der er på spil. Derfor er klimatilpasning også en opgave, som kommunerne har kæmpe fokus på, understreger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Vejret bliver vildere og vildere. 2023 var både det vådeste og varmeste år. I oktober havde vi den værste stormflod i de indre farvande i 100 år.
Derfor er brug for at tænke langsigtet, hvis vi skal imødekomme de udfordringer, som klimaforandringerne stiller os overfor. Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at gøre endnu mere for at klimatilpasse – generelt set som samfund, lyder det fra Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg:
”Alt viser, at regningen kun bliver større af, at vi venter og nøjes med at udbedre skaderne – i stedet for at forebygge og planlægge langsigtet. Som samfund skylder vi borgerne at tage ansvar, så de kan føle sig trygge i deres egne hjem.”
”Der er brug for at rykke langt hurtigere på en Klimatilpasningsplan 2, komme med konkrete løsninger på de akutte udfordringer og fastsætte langsigtede mål. Det handler både om lovgivning, der skal hænge bedre sammen og tage hånd om alt det vand, der kommer nedefra, oppefra og udefra. Og så handler det selvfølgelig også om finansiering, for det her koster milliarder af kroner. Men, hvis vi venter, bliver det endnu dyrere,” siger udvalgsformanden.
Prioritering og finansiering er nøgleordene
På Klima- og Miljøtopmødet, som afholdes torsdag og fredag, har KL-udvalgsformanden et vigtigt budskab med til miljøminister Magnus Heunicke: Vi har brug for kunne løse flere udfordringer samtidig på de samme arealer.
Situationen er nemlig, at pladsen er knap, og hensynene er mange. Kortlægningen af interesser for det danske areal viser, at der ikke er plads nok til alle politiske målsætninger og ambitioner.
”Spørgsmålet er, hvor skal vi finde plads til 250.000 ha skov? 4-dobling af VE? 30 pct. beskyttet natur? Hvorfor skal det fx være så svært at lave kystsikring i Natura 2000-områder? Vandet truer med at oversvømme både natur og mennesker, så skal vi ikke bare finde nogle gode praktiske løsninger, som redder både folk og fæ?” Lyder det fra Birgit S. Hansen.
Udvalgsformanden understreger, at det er et spørgsmål om prioritering. Derfor er vi som samfund nødt til at tage stilling til, hvad vi egentlig skal prioritere – hvad skal vores land bruges til – og hvad skal det ikke bruges til?
”Kommunerne sidder dagligt med de dilemmaer – planerne for energiparkerne bliver større og større. Samtidig skal vi sikre naturen og biodiversitet. Og vi skal tænke byudvikling, veje, vand og varme med også. Som jeg ser det, er det alle planer, der skal tænkes sammen, så de kan eksistere side om side eller på samme areal. Det er ikke enten eller. Men som lovgivningen er i dag, er den mest af alt lavet til at dele tingene op – natur for sig, by for sig, energiproduktion og klimatilpasning for sig osv. Og hvis vi skal lykkedes med at klimatilpasse Danmark, er dét tudetosset,” siger hun.
