Vi skal sikre fremtidens drikkevand

Af Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg

Jo mere vi undersøger, jo tydeligere bliver det – det rene vand fra hanen er alvorligt truet af giftige pesticidrester og de sundhedsskadelige og svært nedbrydelige PFAS-stoffer. De sidste tredive år er trusler mod vores drikkevand kun blevet større.

Forurening med PFAS har allerede ført til lukning af vandboringer herhjemme. Samtidig har Danske Regioner udpeget næsten 15.000 steder i Danmark, der kan være forurenet med PFAS og dermed kan true drikkevandet i fremtiden. Ikke nok med det, viser tal fra GEUS, at der i de seneste tre år er fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer.

Udfordringer, der truer vores rene drikkevand, er mange, men det, der er fælles for dem, er, at de kalder på en sammenhængende indsats mod truslerne. Det gælder både gennem en handlingsplan for PFAS og den brede grundvandsbeskyttelse. Det håber vi på, at den nye miljøminister vil sætte i gang hurtigst muligt.

Trods bred politisk enighed om at beskytte drikkevandet, har strategien, der skulle beskytte drikkevandsboringer mod pesticid-forurening, slået fejl. Det er rigtig positivt, at man i regeringsgrundlaget har besluttet at lave en akutplan for beskyttelse af grundvandet. Men ingen ved, hvordan en sådan plan skal se ud.

Derfor har vi i kommunerne fire ønsker til miljøministeren om, hvad en ny plan for at sikre rent vand skal indeholde.

For det første skal planen indeholde en samlet afdækning af forureningen og prioritering af, hvilke indsatser der skal gennemføres. For det andet bør den adressere, hvordan de prioriterede indsatser skal finansieres, med fokus på at fjerne kilden og rydde forurening op, hvor det er muligt.

For det tredje skal planen sikre koordinering på tværs af myndigheder, herunder mellem statslige myndigheder og mellem decentrale og statslige myndigheder. For det fjerde bør planen have fokus på kommunikation til borgerne og samarbejde mellem relevante myndigheder om at kunne give den relevante information rettidigt og enslydende.

Fælles ansvar med rent drikkevand

Politisk har der de seneste år været særligt fokus på en mindre del af grundvandsbeskyttelsen, nemlig de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som der er over 5.000 af. Det er områder omkring drikkevandsboringer, hvor der kan være øget risiko for forurening af sprøjtemidler fra eksempelvis landbruget.

Kommunerne har haft travlt med at løse deres del af opgaven, nemlig risikovurdere alle områderne. Samtidig har vi lagt os i selen for at hjælpe de frivillige aftaler på vej, som skal indgås mellem vandværker og lodsejere om, at lodsejeren skal stoppe med at bruge sprøjtemidler og kompenseres for det.

Og her bliver det svært, fordi frivillige aftaler kræver tid, enighed om økonomi og i sidste ende penge til at betale for aftalerne. I dag er det de lokale vandforbrugere, der betaler for aftalen. Men de steder, hvor der fx er store arealer, der skal beskyttes, og få forbrugere tilknyttet vandværket, kan regningen simpelthen ende med at blive for høj.

Det går for langsomt med aftalerne og dermed indsatsen for at beskytte områderne. Derfor foreslår vi en fond, så det ikke kun er de lokale vandforbrugere, der skal betale hele regningen. Det kan blive endnu mere bæredygtigt – både for naturen og økonomien – hvis fonden tænkes sammen med udtagning af lavbundsjorder, opstilling af vedvarende energi og rejsning af mere skov på de områder, som skal beskyttes.

Nu er det afgørende, at det fælles ansvar for drikkevandet bliver mere tydeligt, ved at alle parter får forpligtende roller beskrevet. Lodsejere, vandværker og kommunerne.

Kræver handling nu

Vi har et stort fælles ansvar for, at vores drikkevand ikke bliver forurenet af sprøjtemidler og PFAS.

I KL har vi selv spillet ind med kommunernes mange erfaringer med, hvad der virker, og hvor regler, rollefordeling og rammer bør forbedres.

Derfor er det også afgørende, at den nye miljøminister sætter turbo på både den nationale handlingsplan for PFAS og en ny model for beskyttelse mod pesticider, så fremtidige generationer også kan drikke rent vand fra hanen. Hvis det samtidig kan give mere plads til vedvarende energi og klimasikre landet mod skybrud, storme og stigende grundvand, er det kun en fordel.

Debatindlægget er bragt i Altinget Miljø den 1. marts 2023.