Aktuelle prognoser for dansk økonomi (oktober 2020)

Dansk økonomi er i en genopretning efter at være gået ned i en lavkonjunktur under forårets coronakrise. Synet på nedgangen er dog blevet mindre negativt i takt med, at nøgletallene for økonomien har overrasket positivt. Den seneste måneds prognoser peger på en tilbagegang i BNP på 3½ pct. i 2020. Udover finanskrisen i 2009 er det den største økonomiske tilbagegang i over 50 år. De seneste skøn for beskæftigelsen viser et fald på ca. 50.000 personer i 2020.

20. okt. 2020

Ældre end 12 mdr.

Opjusterede vækstskøn for dansk økonomi

Dansk økonomi gik kraftigt tilbage i første halvår under coronakrisen. Bruttonationalproduktet (BNP) er faldet med 8,3 pct. fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2020 i henhold til de foreløbige kvartalstal. Hvis BNP lå uændret i andet halvår ville det give en samlet nedgang for året 2020 på -6,0 pct. Nøgletal for dansk økonomi har dog vist tegn på en relativ hurtig genopretning, hvor for eksempel det private forbrug er kommet sig hurtigt. De seneste tre prognoser viser således et fald på 3½ pct. i 2020, jf. figur 1, da genopretningen forventes at vise sig ved en pæn fremgang i andet halvår og især i tredje kvartal. Prognosen fra Det Økonomiske Råd (DØR) er den seneste fra 20. oktober, mens prognoserne fra Danske Bank og Nationalbanken er fra henholdsvis 6. oktober og 23. september, jf. tabel 1.

Der tegner sig en tendens til, at synet på dansk økonomi er blevet mindre negativt, da de forudgående prognoser er mere negative, jf. figur 1. Regeringens prognose fra 31. august viser for eksempel et fald i BNP på 4,5 pct. i 2020. Dette skøn er dog bedre end regeringens skøn fra maj, hvor de forventede et fald på 5,3 pct. Tilsvarende har de fleste af prognosemagerne hævet deres skøn siden deres vurderinger før sommerferien, jf. artiklen Forventninger til dansk økonomi i coronakrisen.

Læs artiklen: Forventninger til dansk økonomi i coronakrisen.

Figur 1: Real BNP-vækst, pct.

Kilde: Udvalgte prognoser for dansk økonomi – sorteret efter offentliggørelsesdato, jf. tabel 1.

De seneste skøn for BNP-væksten i 2021 ligger mellem 3,0 og 3,8 pct., jf. figur 1. Hvor væksten for 2020 generelt er opjusteret, er væksten for 2021 snarere nedjusteret, da en større nedgang i 2020 giver mere at indhente i 2021. Når den samlede udvikling fra 2019 til 2021 betragtes, ligger BNP i 2021 stadig lavere end niveauet i 2019 i næsten alle prognoser. Kun i prognosen fra DØR forholder det sig omvendt, da denne skønner et 0,1 pct. højere BNP for 2021 end 2019. I Nationalbankens prognose ligger BNP i 2021 omvendt blot 0,1 pct. under 2019, mens regeringen og Danske Bank skønner BNP ½ pct. under.

En af de mest pessimistiske prognoser har været OECD’s seneste fra juni, hvor faldet i BNP i 2020 blev skønnet til mellem 5,8 og 7,1 pct. afhængigt af, om der kom endnu en større smittebølge. Disse scenarier ser aktuelt ud til at være for pessimistiske, når det gælder væksten i 2020. I den seneste rapport fra DØR har de også beregnet et pessimistisk scenarie, hvor BNP falder med 4,0 pct. i 2020. Dette scenarie illustrerer en situation, hvor smittebilledet forværres markant i forhold til det aktuelle, og hvor der ikke udvikles en vaccine eller effektiv behandling i løbet af det næste år. Dette antages så at medføre en svagere genopretning i forbruget og investeringerne samt en svagere vækst hos vores samhandelspartnere og dermed en svagere eksportvækst.

Begrænset tilbagegang i beskæftigelsen

Beskæftigelsen ventes i alle de seneste prognoser at falde med ca. 50.000 personer i 2020, jf. figur 2 og tabel 2. Det svarer til et fald på 1⅔ pct. At faldet i beskæftigelsen er så meget mindre end faldet i BNP skal ses i lyset af lønkompensationsordningen, der har omfattet næsten 250.000 personer, da ordningen var på sit højeste. Derudover er det normalt, at virksomhederne generelt holder på arbejdskraften i starten af en økonomisk krise, indtil der er mere viden om krisens omfang. Coronakrisen var derudover karakteriseret ved en ekstraordinær kraftig og kortsigtet nedgang i økonomien som følge af nedlukninger og sundhedsmæssig usikkerhed. Lønkompensationsordningen i kombination med den kortvarige natur af den kraftigste del af krisen betød således, at beskæftigelsen ikke faldt i samme grad som aktiviteten målt ved BNP mv.

Figur 2: Beskæftigelsesvækst, 1.000 personer

Kilde: Udvalgte prognoser for dansk økonomi – sorteret efter offentliggørelsesdato, jf. tabel 2.

Mens der er en høj grad af konsensus omkring beskæftigelsesfaldet i 2020, er der mere variation i skønnene for udviklingen i 2021. Beskæftigelsen ventes at stige med mellem 16.000 og 37.000 personer i 2021, og det er de to mest aktuelle prognoser, der står for både det højeste og laveste skøn, jf. figur 2. Da beskæftigelsen kun ventes at indhente en mindre del af faldet i 2021, vil BNP i de fleste prognoser faktisk være tættere på niveauet i 2019 end beskæftigelsen. I prognoserne fra DØR, Nationalbanken og regeringen vil beskæftigelsen i 2021 ligge ca. 1 pct. lavere end i 2019. Som beskrevet ovenfor ligger BNP for 2021 i de tre prognoser tættere på 2019, end beskæftigelsen således gør. Danske Banks vurdering giver omvendt en beskæftigelse i 2021, der er 0,4 pct. lavere end i 2019, mens de skønner et 0,6 pct. lavere BNP.

Mindre offentligt underskud end i tidligere skøn

Der ventes et betydeligt underskud på de offentlige finanser i 2020. De mest aktuelle prognoser skønner et offentligt underskud på mellem 3½ og 4 pct. af BNP, jf. figur 3 og tabel 2. Der er dog tale om væsentligt mindre underskud end i de første prognoser fra maj og juni, hvor de danske prognosemagere skønnede et underskud på ca. 6-8 pct. af BNP. Det afspejler også de markant større underskud på 7½-9 pct. af BNP i den seneste prognose fra OECD fra juni. På det tidspunkt pegede prognoserne på det største underskud i over 35 år. Nu ser underskuddet ud til at kunne blive på niveau med underskuddene i midten af 1990’erne eller underskuddet i 2012, der dog var påvirket af tilbagebetaling af efterlønsbidrag. De mindre skøn for underskuddet kan især forklares med færre udgifter til hjælpepakkerne under krisen end først forventet. Derudover øges skatteindtægterne som følge af den ekstraordinære udbetaling af feriepenge.

Figur 3: Offentlig saldo, pct. af BNP

Kilde: Udvalgte prognoser for dansk økonomi – sorteret efter offentliggørelsesdato, jf. tabel 2.

For 2021 ligger de seneste skøn for det offentlige underskud på mellem 2,2 og 2,6 pct. af BNP, jf. figur 3, når der betragtes de seneste fem prognoser startende fra regeringens prognose offentliggjort sammen med dens forslag til finanslov. Den store grad af konsensus i skønnene skal derfor også ses i lyset af, at der i alle disse prognoser har været mulighed for at indarbejde regeringens finanslovforslag. I disse underskud indgår også regeringens særlige reserve på 9,2 mia. kr. til håndtering af COVID-19 samt yderligere tiltag til stimulering af økonomien. De 1,5 mia. kr. af denne reserve indgår som et løft af investeringerne, mens de resterende 7,7 mia. kr. er placeret som en reserve i regeringens beregning. De 7,7 mia. kr. er dog placeret som offentligt forbrug i for eksempel prognosen fra DØR, hvilket primært forklarer forskellen i den offentlige forbrugsvækst mellem disse prognoser, jf. tabel 1.

Pæn genopretning af forbruget

Det private forbrug gik kraftigt tilbage i starten af coronakrisen som følge af påbud om nedlukning af mange servicevirksomheder samt ændret adfærd hos forbrugerne for at undgå smitte. Forbruget steg dog hurtigt tilbage i takt med mindsket smitteudbredelse samt genåbning af nedlukkede brancher, hvilket især blev observeret via data for betalingskort, der dog også ser ud til at være påvirket af et mindsket brug af kontanter. Den hurtigt tilbagevendende forbrugslyst er en del af grunden til de generelt positive forventninger til en relativ hurtig genopretning af dansk økonomi. I alle de seneste fem skøn fra danske prognosemagere, jf. figur 4, vurderes det private i 2021 at have indhentet tabet i 2020. Af disse prognoser ligger DØR lavest med en forventning om, at forbruget i 2021 kun lige er kommet tilbage på det samme som i 2019. Nationalbanken har den mest positive forventning til det private forbrug over de to år, da deres skøn for 2021 ligger 4 pct. højere end 2019.

Figur 4: Privat forbrugsvækst, pct.

Kilde: Udvalgte prognoser for dansk økonomi – sorteret efter offentliggørelsesdato, jf. tabel 1.

Der er dog også risici ved udviklingen for udviklingen i det private forbrug. I det ovennævnte pessimistiske scenarie i den seneste rapport fra DØR ses et fald på 4,0 pct. i 2020 og en mindre stigning på 2,2 pct. i 2021. De vurderer således, at det primært er væksten i 2021, der kan blive ramt, hvis smittebilledet og vaccineudviklingen overrasker negativt. Det skyldes selvfølgelig, at udviklingen for en stor del af 2020 er dækket af data på nuværende tidspunkt. Således fremstår forbrugsfaldene i scenarierne fra OECD som mindre realistiske for 2020. Til gengæld er der stadig en risiko for en dårligere udvikling over 2020 og 2021 samlet, som i både disse scenarier og i det pessimistiske scenarie fra DØR. I sidstnævnte er det private forbrug i 2021 knap 2 pct. lavere end i 2019.

Markant nedgang i eksporten

Eksporten faldt kraftigt tidligt på året, da coronakrisen startede i Kina og bredte sig til andre lande[1]. Det samlede eksportfald i 2020 ser ud til at blive mindst lige så kraftigt som i 2009 under finanskrisen, hvor eksporten faldt med 9,2 pct. I de seneste prognoser fra efteråret er eksportfaldet i 2020 skønnet til mellem 8,8 pct. og 12,4 pct., figur 5 og tabel 1. I modsætning til skøn for andre dele af efterspørgslen er de seneste skøn for eksportfaldet i 2020 også de mest negative. Det er således i prognoserne fra oktober fra DØR og Danske Bank, at der forventes et fald på 12,4 pct. I de fleste af prognoserne forventes dog, at mere end halvdelen af faldet indhentes igen i 2021. I prognosen fra Danske Bank går genopretningen af eksporten dog langsommere, og eksporten for 2021 er stadig over 8 pct. lavere end i 2019. Dette er næsten lige så pessimistisk som i det mest negative scenarie fra OECD samt i det særlige pessimistiske scenarie fra DØR nævnt ovenfor. I de to sidstnævnte er eksporten i 2021 over 9 pct. lavere end i 2019.

Figur 5: Eksportvækst, pct.