Gå til hovedindhold
Analyser
Analyser: Arbejdsmarked og uddannelse
Arbejdsmarked

Lavere andel offentligt forsørgede blandt ikke-vestlige indvandrere

Formålet med dette analysenotat er at vise det faldende omfang af offentlig forsørgelse blandt ikke-vestlige indvandrere.

18. feb. 2020
Ældre end 12 mdr.
  • Læs op

Indhold

    Analysens hovedkonklusioner

    • Andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er faldet fra 46 pct. i 1. kvartal 2004 til 29 pct. i 3. kvartal 2019. Den hidtidige laveste andel var i 3. kvartal 2008 med 32 pct.
    • Andelen er faldet kontinuerligt siden 1. kvartal 2016, hvor den udgjorde 39 pct.
    • Det er i højere grad blandt mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund end kvinder, at andelen af offentligt forsørgede er faldet fra 2016 til 2019 (hhv. -12 og -8 procentpoint).
    • Fra 2004 til 2019 er der især sket et fald i andelen af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv. (-12 procentpoint) og på A-dagpenge (-6 procentpoint). Fra 2016 til 2019 er faldet primært sket blandt modtagere af kontanthjælp mv. og blandt ydelsesmodtagere omfattet af program under integrationsloven.  
    • Fra 2016 til 2019 har faldet i forsørgelsesgraden været størst blandt de yngre aldersgrupper på trods af, at de yngre aldersgrupper havde de laveste forsørgelsesgrader i udgangspunktet. Faldet blandt yngre er især sket blandt ydelsesmodtagere omfattet af program under integrationsloven, mens faldet blandt ældre især er sket blandt modtagere af kontanthjælp mv.
    • Nyere flygtninge tegner sig for en stor del af det samlede fald i forsørgelsesgraden. Ca. 60 pct. af faldet i forsørgelsesgraden fra 2016 til 2019 afspejler mindre offentlig forsørgelse blandt nyere flygtninge.
    • Faldet i offentlig forsørgelse fra 2016 til 2019 afspejler overvejende en større andel lønmodtagere.
    • Der er store forskelle på den gennemsnitlige forsørgelsesgrad og beskæftigelse blandt indvandrere fra forskellige ikke-vestlige lande. 

    Dokumenter

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Lasse Vej Toft

    Analyse & Makro

    Telefon: +45 3370 3512

    E-mail: lvt@kl.dk