Kontakt
Andreas Hohwy Pallesen
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3719
E-mail: anhp@kl.dk
Kommuner, der lykkes med at indarbejde et strategisk råderumsarbejde, har bedre forudsætninger for at investere i velfærden, levere den bedst mulige kvalitet til kommunens borgere og skabe sammenhold i organisationen. Men hvad betyder det at skabe råderum, og hvorfor er det en god idé at komme hurtigt ud af starthullerne i den kommende budgetprocessen? Læs med i denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum. og få fem gode råd fra Arne Ullum, chefredaktør hos NB Medier.
Et strategisk råderumsarbejde bidrager til at give den bedst mulige service til borgerne
Kommunerne har igennem mange år omstille og udviklet den kommunale velfærd mhp. at skabe bedst mulig service for borgerne inden for budgettet.
Det er en ambition, som politikere, forvaltning og borgere er enige om. For at opnå dette arbejder flere kommuner strategisk med at skabe råderum. Men fra at dele ambitionen til at udøve et strategisk råderumsarbejde er ikke et quick fix – det kræver retning, strategi, samarbejde, forståelse for dynamikkerne i den kommunale organisation i både byråd, forvaltning og borgere – og i samspillet mellem dem.
I disse år står kommunerne over for reformimplementering på stort set alle områder. Samtidig præger strukturelle udfordringer som demografi, arbejdskraftmangel, opdrift på de specialiserede områder og klima – for blot at nævne nogle få. Dette sker samtidig med, at borgernes forventninger til kommunernes service er høje. I det perspektiv er et strategisk råderumsarbejde et centralt greb til at øge kommunernes handlerum.
Lykkes kommunen med at lægge sporene til et strategisk råderumsarbejde øger det muligheden for at frigøre ressourcer til at investere i velfærden og ruste kommunen til fremtidens udfordringer. Derudover er et strategisk råderumsarbejdet understøttende for arbejdsglæden, da det bidrager til at kommunen kan levere en bedre service og mindsker behovet for besparelser – og det er både i byrådets, forvaltningens, institutionernes og borgernes interesse.
Med kommunalvalget i bakspejlet, så er det en oplagt anledning til at drøfte, hvordan kommunen kan arbejde strategisk med at skabe råderum. Det konstruktive råderumsarbejde har flere facetter, som er værd at drøfte i kommunen. Det handler både om det sure og søde – både at have en konstruktiv dialog, hvis der er behov for besparelser og når der er mulighed for investeringer. Det handler om, at kommunen med rettidig omhu og et proaktivt blik rettet mod fremtidens udfordringer lægger sporene til et strategisk råderumsarbejde.
Det kan du læse mere om i denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum:
Arne Ullum, chefredaktør i NB Medier, har i mange år været optaget af kommuner og kommunaløkonomi og driver i dag NB Medier, der udgiver artikler og nyhedsbreve med et kommunalt fokus. Gennem årene har han holdt utallige oplæg i byråd rundt omkring i de danske kommuner, og han har derfor et stort indblik i, hvordan kommunerne arbejder med at skabe råderum. Han har fem gode råd til kommunernes råderumsarbejde for den kommende valgperiode.
”Råderumsarbejdet er for mig en proces, der bidrager til, at man får den bedst mulige service for de midler, man har til rådighed. Ifølge mig skal det være en hjørnesten i enhver kommune. Og her er grebet ikke, at kommunen finder besparelser i alle afkroge af organisationen for at nå i mål med budgettet hvert år. Det tærer alt for meget på både medarbejdere og politikere, hvis man år efter år skal lave sparekataloger med tiltag, der skærer lidt her og der”.
”I min optik skal beslutningen om at arbejde strategisk med at skabe råderum ikke afhænge af eksterne faktorer – hverken gode eller mindre gode økonomiaftaler, om det er lav- eller højkonjunktur, en sikker eller usikker verdensorden. Kommunerne kan ikke påvirke disse forhold, men de kan altid tage ejerskab til råderumsarbejdet. Og de borgere, der bor i kommune, hvor man tager ejerskab til råderumsdags¬ordenen og arbejder strategisk, de får – i min optik - mere ud af hver krone”
”Det er helt afgørende, at byrådet kommer ud af starthullerne i den kommende valgperiode, og allerede i konstitueringen bliver enige om at lægge de kampe, der har været i valgkampen, på hylden. Konstitueringen skal ikke kun handle om at fordele magten, men også om hvordan man vil bruge magten. Der skal man også tage de første spadestik til at drøfte, hvordan man i byrådet vil arbejde i samme retning på trods af politiske uenigheder, og man skal tage de første spadestik til at drøfte, hvordan man vil aflevere en kommune i bedre stand til næste valgperiode. Det første kvartal er helt afgørende – kommer man først hen efter sommerferien eller i år 2, så er den åbning og energi, der opstår i de nye samarbejdskonstellationer efter et kommunalvalg, lukket, og man vil køre business as usual i resten af valgperioden”.
”Byrådet skal sætte retningen for råderumsarbejdet og gøre det til en kerneopgave at arbejde med råderum. Det gør de ved at efterspørge langsigtede råderumsstrategier, der kan igangsættes i den kommende valgperiode – og så skal de lade være med at blande sig i driften derefter, så man frigør tid i forvaltningen til denne opgave”
”Der skal - i min optik – til påsken i 2026 gerne ligge en strategi for råderumsarbejdet i den kommende valgperiode, hvor man har 5-10 langsigtede råderumsprojekter, der kan igangsættes. Det vil sige, at kommunen sætter projekter i søen med en markant volumen, der bidrager til at øge handlerummet og levere en høj kvalitet af den service, kommunen leverer. De gode tider, som jeg mener, at kommunerne befinder sig i lige nu med gode økonomiaftaler og opjusteret råderum, det giver mulighed for at investere i mere langsigtede løsninger”.