Kontakt
Specialkonsulent
Andreas Hohwy Pallesen
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3719
E-mail: anhp@kl.dk
Vælg vejene til råderum – frem for at vejene vælges for jer
Et strategisk råderumsarbejde skal spille sammen med kommunens budgetproces for at opnå reel gennemslagskraft i organisationen – her viser KL’s undersøgelse, at budgetprocesserne overordnet set understøtter råderumsarbejdet, og at kommunerne gør brug af de kommunale frihedsgrader til i højere grad at arbejde bredt og langsigtet i budgetprocessen. Læs mere og få indblik i, hvilke veje kommunerne gør brug af i budgetprocessen til skabe råderum og få fem universelle råd til den gode budgetproces.
Budgetprocessen er central for en budgetaftale i borgernes interesse
En helt central opgave i kommunen er at prioritere de økonomiske ressourcer. Når kommunerne investerer i børnehaver, skole og plejehjem eller andre områder, så er det et spørgsmål om, hvordan byrådene rundt i landet vil prioritere.
Og her er budgettet det absolutte omdrejningspunkt for kommunens prioriteringer.
Derfor fokuserer medier og borgere, helt naturligt, på hvad der står i budgetaftalen: Hvilke partier har fået hvad igennem? Hvilke borgergrupper har fået mindre og mere? Hvilke partier stod uden for aftalen?
Men når byrådene i efteråret vedtager budgetaftalen, ligger der et kæmpestort arbejde bag – både i forvaltning og byråd. Og her spiller processen en helt afgørende, men nogle gange en lidt undervurderet betydning for et budget, der får mest muligt velfærd for pengene.
Et blik på de vigtigste lovgivningsmæssige rammer for kommunens budget
- Budgettet skal behandles minimum to gange i byrådet (første-og andenbehandling)
- Budgettet skal være endelig godkendt af byrådet d. 15. oktober
- Budgettet vedtages for det kommende budgetår samt tre overslagsår
- Budgettet skal være i balance – man må altså ikke vedtage et budget, hvor der estimeres med et underskud
- Budgettet skal følge visse formkrav og frister i løbet af året i budget- og regnskabsloven.
Størstedelen af kommuner vurderer, at budgetprocessen i egen kommune understøtter råderumsarbejdet
På trods af visse lovgivningsmæssige rammer og statslig regulering er der fortsat store frihedsgrader for kommunerne ift. til at tilrettelægge en budgetproces, der understøtter råderumsarbejdet.
Her viser KL’s undersøgelse fra 2024, at kommunerne i høj grad gør brug af frihedsgraderne i budgetprocessen til at understøtte råderumsarbejdet. Her svarer størstedelen af kommunerne, at budgetprocessen understøtter råderumsarbejdet.
KL’s undersøgelse viser også, at kommunerne gør brug af de kommunale frihedsgrader til at gå forskellige veje i budgetprocessen. I 2021 kortlagde KL, hvilke veje kommunerne bruger i budgetprocessen til at skabe råderum – i den seneste undersøgelse fra 2024 er kommunerne blevet spurgt om det samme spørgsmål. I nedenstående boks defineres de seks veje til råderum, samt i hvor høj grad kommunerne anvender de enkelte veje.
Vejene til råderum præsenterer arketyper på udformningen af råderumsarbejdet. Men kommunernes budgetprocesser er komplekse og kan være svære at klassificere i én kasse. Derfor har 60 pct. af kommunerne da også svaret, at de anvender mere end én vej til råderum.
Siden kortlægningen i 2021 er der også kommet en ny vej til – den langsigtede vej. Det udspringer af en stigende tendens til at tænke langsigtet i budgetprocessen – læs mere om det i næste kapitel og få indblik i fem trin, der kan understøtte det lange lys i budgetlægningen.
De seks mest populære veje til råderum i budgetprocessen (2024)
Den brede vej
Det er vejen, der skal være så bred, at alt kan komme politisk i spil og få sin egen kørebane gennem budgetlægningen, hvor intet område er helligt, og hvor kommunalbestyrelsen forventer at få præsenteret en bred vifte af alternativer til den eksisterende drift. 51 pct. af kommunerne anvender den brede vej .
Den direkte vej
Det er vejen, hvor kommunalbestyrelsen – typisk under pres – klarer en økonomisk tilpasning gennem generelle rammereduktioner bredt fordelt over hele budgettet gennem en grønthøster, måske med nogle følsomme områder helt fritaget. 44 pct. af kommunerne anvender den direkte vej
Den stille vej
Det er vejen med de automatiske tilpasninger og uden særlig støj, hvor kommunalbestyrelsen ved hver ny budgetrunde forventer et økonomisk råderum gennem administrationens løbende effektiviseringer. 33 pct. af kommunerne anvender den stille vej
Den langsigtede vej
Det er vejen, hvor kommunalbestyrelsen har fokus på at finde langsigtede løsninger på strukturelle udfordringer. Fokus er på langsigtede investeringer, som skal sikre en bæredygtig økonomisk udvikling, og grebene kan bl.a. være udviklingsstrategier, analyseplaner og flerårige budgetforlig. 30 pct. af kommunerne anvender den langsigtede vej
Den tværgående vej
Det er vejen, hvor kommunalbestyrelsen afprøver nye løsninger typisk med et mål for øget råderum, men også med den usikkerhed og fleksibilitet som forsøg og nye løsninger skal have rum for, når effekter og konsekvenser af forsøg er ukendte. 18 pct. af kommunerne anvender den tværgående vej
Den smalle vej
Det er vejen, hvor kommunalbestyrelsen med henblik på øget råderum systematisk over nogle år – måske med en plan for valgperioden - går de store driftsområder igennem ét for ét, og via dybtgående budgetanalyser tager stilling til fremtidig struktur, serviceniveau, styringsprincipper mv. 9 pct. af kommunerne anvender den smalle vej
Færre kommuner går den stille vej mens flere kommuner tænker bredt og langsigtet
På trods af at klassificeringen forsimpler budgetprocessen, er det alligevel interessant at dykke ned i udviklingen på tværs af kommuner – også selvom tilføjelsen af en ekstra valgmulighed kan have påvirket fordelingen.
Her viser kortlægningen, at den brede vej i dag er den mest anvendte vej til råderum. Her svarer 51 pct. af kommunerne, at de anvender den brede vej, og det er dermed steget med 16 procentpoint, hvilket er den største stigning sammenlignet med 2021. I den anden ende er den mest populære vej i 2021, den stille vej, faldet med 23 procentpoint, og det udgør dermed det største fald siden 2021.
Netop kontrasten i to ovennævnte typer veje er interessant at hæfte sig ved. Imens den brede vej kræver en større koordination, bredere og tidligere inddragelse samt i højere grad inviterer politikerne ind i maskinrummet, så er den stille vej kendetegnet ved, at administrationen har til opgave at frigøre et råderum pr. automatik og uden væsentlig politisk inddragelse. Imens den brede vej vurderes at kræve et større forarbejde, så er den stille vej mindre krævende og mindre støjende – på den korte bane.
På den lange bane vurderes den brede vej til at have et større potentiale for at løse mere komplekse og strukturelle udfordringer sammenlignet med den stille vej. Derfor går udviklingen i spænd med den efterspørgsel efter nytænkning, tidligere og bredere inddragelse samt mere holdbare løsninger på strukturelle udfordringer, som flere kommuner arbejder med i disse år.
Fem universelle råd til en budgetproces der understøtter råderumsarbejdet
Ligesom kommunen skal komme hurtigt ud af starthullerne i den kommende valgperiode og vælge vejene til råderum, så er det også vigtigt at arbejde for en god budgetproces. Den gode budgetproces er en forudsætning for, at valg af veje i budgetprocessen understøtter råderumsarbejdet.
To personer, der har stor erfaring med budgetaftaler og de dertilhørende processer på tværs af det kommunale landskab, er Eik Møller, nuværende stadsdirektør i Odense Kommune og med erfaring som kommunaldirektør i Ballerup Kommune, samt Jeanette Irene Andreasen, nuværende økonomidirektør i Odense Kommune og med erfaring som økonomichef i Vejle Kommune.
Derfor har KL spurgt, hvad de mener er universelt for den gode budgetproces, der understøtter en budgetaftale, hvor man får mest muligt velfærd inden for den økonomiske ramme.
”Budgetprocesser er forskellige i alle kommuner, og der er stor frihed til at tilrettelægge processen i den enkelte kommune. Der kan skrives tykke bøger til et ret begrænset publikum om dette – men det er helt afgørende for at lykkes med at komme frem til et budget, der sætter rammerne for at levere den bedste velfærd inden for kommunens økonomiske fundament. Og budgettet er altså med afstand kommunens vigtigste aftale hvert år. Derfor mener jeg ikke, at budgetprocessen får nok opmærksomhed. I min optik skal det i højere grad afspejle sig i kommunens prioritering af opgaver, at budgetaftalen og den dertilhørende budgetproces er en kerneopgave for kommunen. Det betyder, at andre opgaver af og til må nedprioriteres eller fjernes”.
”Det er helt afgørende, at forvaltningen leverer et velforberedt stykke arbejde til byrådet igennem hele processen, og at man inddrager byrådet tidligt i processen – det skaber ro i organisationen. Og jeg mener faktisk, at det i sidste ende skaber mindre arbejde at levere et højt serviceniveau gennem hele budgetprocessen. For det betyder færre tvivlsspørgsmål og færre spørgsmål til forvaltningen, færre konflikter og mindre usikkerhed. I bund og grund mindsker det behovet for brandslukning og øger tilliden mellem forvaltning og byråd”.
”Som kommunalpolitiker er man ikke gået ind i kommunalpolitik for at give tommel op eller tommel ned til færdige indstillinger fra forvaltningen. Her skal man finde den rette balance mellem at præsentere udfordringsbilledet og give plads til politiske drøftelser. Forvaltningen skal beskrive rammerne på en nøgtern og ærlig måde, men ikke nødvendigvis trække en løsning ned over hovedet på byrådet. Står man med en stor udfordring i kommunen, giver det god mening at præsentere udfordringsbilledet tidligt i processen for at få det ind på nethinden hos politikerne. Senere i processen kan man da tage hul på at præsentere scenarier for løsninger, samt fordele og ulemper ved de enkelte scenarier, som byrådet kan diskutere og trække af på”.
”Man kan hurtigt komme til at smide budgetprocessen og afdelinger ind i kasser: Så skal dén fagforvaltning levere x ind på dette tidspunkt, og så går det hele op. Men man skal ikke glemme alle mellemregningerne. Budgetprocessen handler i ligeså høj grad om relationer mellem mennesker, gensidige afhængigheder og faglig forståelse mellem parterne. Og det skal man værne om i en travl hverdag. For er der organisatoriske logikker eller relationer, der ikke fungerer i forvaltningen, byrådet eller i samarbejdet mellem de to organer, så kan det mærkes i hele organisationen”.
”Når budgetaftalen er landet, er der skåltaler i byrådet og klap på skulderen i forvaltningen, og det er også vigtigt at markere. Men det er her, at arbejdet med at implementere går i gang. Budgetaftalen fortæller noget om, hvad kommunen agter at gøre, men implementeringen er naturligvis nøglen til de reelle forandringer. Og der har jeg erfaret, at man godt kan have en tendens til at slippe implementeringen lidt, når budgetprocessen starter forfra og man kigger frem mod næste budgetaftale. Så det er vigtigt at have et ligeså stort fokus på implementeringen som på en god proces frem mod næste års budget. Det er et stort arbejde at køre de to spor sideløbende, og det kræver en høj grad af koordination og inddragelse i resten af organisationen.”
Tag dialogen
- Understøtter budgetprocessen i jeres kommune råderumsarbejdet?
- Er der behov for en evaluering af budgetprocessen på bagkant af forrige valgperiode, der lægger sporene for råderumsarbejdet i den kommende valgperiode?
- Hvilke veje til råderum gør jeres kommune brug af i budgetprocessen?
- Hvilke overvejelser har der været i kommunen ifm. valg af veje? Hvad er fordele og ulemper?
- Giver den nye valgperiode anledning til at gå nye veje til at skabe råderum i budgetprocessen?
- Vil det være understøttende for kommunens råderumsarbejde at bruge visse veje i starten af valgperioden og andre veje senere i valgperioden?
- Hvilke af de fem universelle råd til budgetprocessen kunne være understøttende for budgetprocessen i jeres kommune?
Sidst opdateret: 1. december 2025