Kontakt
Specialkonsulent
Line Bachmann Lund
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3551
E-mail: libl@kl.dk
Forberedelse til den ny valgperiode er sat i gang: Fem trin til at sætte det lange lys på
KL har sat gang i en ny kortlægning, der viser, at flere kommuner arbejder mere langsigtet i budgetarbejdet, hvilket kan under-støtte politiske visioner og give bedre rammer for at løse strukturelle udfordringer. Læs om, hvordan Varde, Gribskov og Hvidovre Kommune har igangsat et budgetarbejde med et længere perspektiv, og bliv inspireret af KL’s fem trin til at igangsætte en drøftelse i jeres kommune.
Reformer og ny valgperiode giver mulighed for at gentænke budgetprocessen
Den kommunale sektor ser de kommende år ind i foranderlig tid. Til november 2025 er der igen kommunalvalg, der vil ændre konstellationerne i byrådene for den kommende valgperiode og skabe nye relationer og samarbejdsmuligheder i organisationen. I samme valgperiode skal kommunerne implementere et hidtil uset antal reformer, der vil ændre markant i kommunernes opgaveløsning og give mere frihed til kommunerne. Samlet set står kommunerne over for en stor opgave - men samtidig giver både reformer og nye byråd også mulighed for at gentænke den måde, som kommunerne tilrettelægger budgetprocessen på.
Derfor har KL sat gang i en kortlægning af kommunernes budgetprocesser, der belyser, hvordan kommunerne kan arbejde med at omstille og udvikle velfærden i den kommende valgperiode. I dette nyhedsbrev sættes der spot på en tendens i kommunernes budgetproces, der handler om, hvordan man kan arbejde med et længere perspektiv i budgetlægningen, hvilket kan skabe bedre plads til politiske visioner, øge motivation og arbejdsglæde i forvaltningen samt give bedre rammer for at løse mere strukturelle udfordringer i kommunen.
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om fem trin, som KL har identificeret på tværs af de kommuner, der er begyndt at lægge sporene til et mere langsigtet perspektiv i budgetarbejdet. Disse trin kan bruges til at igangsætte arbejdet i egen kommune. Derudover kan du blive klogere på Varde Kommune, som har gjort op med kortsigtede sparekataloger og i stedet fokuserer på de større strukturelle udfordringer med en 2030-plan. Du kan også læse om Gribskov og Hvidovre Kommune, som prioriterer råderum i budgetterne til langsigtede investeringer i velfærden, som både skal værne om kvaliteten og sikre en bæredygtig udvikling i kommunens økonomi.
Varde Kommune vil gøre op med kortsigtede løsninger og arbejder strategisk frem mod 2030
Fakta om KL's kortlægning af kommunernes budgetproces
- Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til kommunale økonomichefer udsendt i foråret 2024.
- Spørgeskemaet sætter fokus på forskellige aspekter af kommunernes arbejde i budgetprocessen – herunder langsigtet budgetlægning.
- 82 kommuner har besvaret spørgeskemaet (svarprocent: 84 pct).
- KL har gennemført opfølgende interviews med en række kommuner, som har arbejdet langsigtet i budgetprocessen.
- Undersøgelsen af kommunernes budgetproces er tilbagevendende og blev senest gennemført i 2022.
Et flertal af kommunerne arbejder med en langsigtet politisk strategi
KL’s kortlægning viser, at over halvdelen af kommunerne vurderer, at det i høj eller meget høj grad er understøttende for råderumsarbejdet at arbejde langsigtet. Samtidig viser undersøgelsen, at et mere langsigtet perspektiv i budgetarbejdet kan frigøre energi i organisationen og give plads til politiske versioner.
I kortlægningen af kommunernes budgetproces har et flertal af kommunerne (59 pct.) svaret, at de har en tværgående langsigtet politisk strategi for udviklingen af kommunernes velfærd. Strategierne har forskellige former og detaljeringsgrader, men de har det til fælles, at de udvælger en række fokusområder og sætter en retning for kommunens udvikling. Næsten halvdelen af disse kommuner har også målbare indikatorer, som skaber et tydeligt fundament for opfølgningen. Derudover har flere af kommunerne (68 pct.) strategiplaner for udviklingen på de enkelte fagområder, som typisk er defineret af politiske udvalg i samarbejde med forvaltningen.
Der er også rammer, der udfordrer det langsigtede arbejde. Hertil nævner flere kommuner, at betingelserne for at arbejde langsigtet udfordres af flere forhold, herunder etårige budgetprocesser, uforudsete budgetoverskridelser, økonomiaftalens udfald, udligning, selvbudgettering, budgetlov mv. Dog viser KL’s kortlægning altså, at flere kommuner – inden for disse betingelser – alligevel formår at sætte nogle skibe i søen, der har en længere tidshorisont.
For at kunne arbejde med et langsigtet spor under disse betingelser, ses det, at kommunerne i højere grad opdeler arbejdet i to spor. Det ene spor er et ’klassisk’ spor, der fokuserer på økonomisk ansvarlig og udvikling i de enkelte budgetår og tager højde for de ændringer i økonomiske rammebetingelser, der opstår inden for et givent budgetår. Sideløbende igangsættes et spor, der giver plads til at arbejde strategisk og langsigtet med at skabe råderum.
Figur 1. Har I en langsigtet politisk strategi for udviklingen af kommunens velfærd?
Kilde: KL’s kortlægning af kommunernes budgetproces (2024) n = 82.
Flerårige budgetforlig kan understøtte det lange lys i budgetprocessen
Kortlægningen viser også, at der er flere veje til at sætte det lange lys på i budgetprocessen. Her er et af grebene at forpligte politikerne gennem flerårige budgetforlig.
Godt en fjerdedel af kommunerne (27 pct.) angiver i den nye kortlægning, at de arbejder med flerårige budgetforlig, hvilket er mere end en fordobling siden 2022 (12 pct.). Og der ses klare tegn på, at tendensen er blevet endnu større med vedtagelsen af kommunernes budgetforlig for 2025, hvor endnu flere kommuner valgte flerårige budgetaftaler. Ser man på budgetforligenes varighed, er de oftest 2-årige.
Blandt årsagerne til at arbejde med flerårige budgetaftaler angiver et flertal af kommunerne, at det handler om at sikre langsigtet økonomisk robusthed (77 pct.), mens omtrent halvdelen af kommunerne ønsker at understøtte arbejdet med investeringer (50 pct.) og give politikerne en prognose for den økonomiske udvikling flere år frem (47 pct.).
Samtidig kan 2-årige budgetforlig samtidig frigive tid i organisation – særligt i år 2. I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om, hvordan Gribskov Kommune vedtog et toårigt budgetforlig som greb til at udarbejde mere langsigtede spor i organisationen.
Blandt de kommuner, som har valgt ikke at arbejde med flerårige budgetforlig, peger hovedparten på, at de ikke oplever politisk efterspørgsel på flerårige budgetforlig (69 pct.) samt at etårige budgetforlig er nødvendige for at sikre fleksibilitet ift. uforudsigeligheden i den økonomiske udvikling (62 pct.). Toårige budgetforlig udelukker imidlertid ikke muligheden for løbende at justere politiske mål og indsatser, hvis økonomien tager en uventet drejning.
Fem trin til at arbejde med et langsigtet spor i budgetprocessen
Baseret på interviews med kommuner, der igennem en længere periode har arbejdet med langsigtet budgetlægning, har KL udarbejdet fem trin, der kortlægger, hvordan man kan igangsætte arbejdet mod et længere lys i budgetarbejdet. Trinene kan bruges som inspiration til at igangsætte arbejdet og skal ikke forstås som en kronologisk tjekliste. Trinene uddybes i de følgende afsnit med forslag til relevante drøftelser på hvert trin:
- Ønske om gentænkning: Politisk opbakning til at investere tid og ressourcer i at nytænke budgetprocessen er en forudsætning
- Vidensgrundlag: Afsæt tid og analysekræfter til at blive klog på kommunens udfordringer. Det tager tid at blive klog på problemerne og identificere de rigtige løsninger.
- Politisk retning: Langsigtet budgetlægning kræver en klar politisk retning, som er konkret og konsistent og giver både forvaltning og udførende led arbejdsro til at føre de politiske visioner ud i virkeligheden.
- Organisatorisk forankring: Læg en klar kommunikationsstrategi for at fastholde fokus på den langsigtede udviklingsstrategi, når det bliver hverdag og de gamle rutiner begynder at friste.
- Kontinuitet og opfølgning: På tværs af kommunalvalg, etårige budgetprocesser og uforudsete administrative og politiske begivenheder er der behov for at holde fast i de langsigtede spor, både politisk og administrativt, men også give plads til løbende evaluering og justering af processen.
De fem trin
Det første trin handler om, at politikere og forvaltning har en fælles oplevelse af, at business as usual ikke længere fungerer hensigtsmæssigt. Dette har i flere tilfælde været udløst af et særligt udfordrende budgetår med et stort besparelseskrav, som er blevet hentet med brede rammebesparelser, der har kostet på den kvalitet, som kommunen kan levere til borgerne. Det var bl.a. tilfældet med Varde Kommune, som du kan læse mere om i dette nyhedsbrev:
Varde Kommune vil gøre op med kortsigtede løsninger og arbejder strategisk frem mod 2030
Opslidende sparekrav har fået både politikere og forvaltning til at stille spørgsmålet: Kan vi i kommunen arbejde på en anden måde, der giver bedre rammer for at levere den bedst mulige velfærd? Og på en måde der skaber mere plads til politiske visioner og giver et større lokalpolitisk handlerum? Men selv hvis økonomien ikke på nuværende tidspunkt er udfordret, er det stadig en fordel at igangsætte dialogen om en mere langsigtet tilgang til budgetprocessen allerede nu – ”Bygge tag i solskinsvejr frem for regnvejr” som kommunaldirektøren i Norddjurs Kommune tidligere har formuleret det – frem for at vente på, at omstændighederne på et tidspunkt påkræver store besparelser.
Flere kommuner peger på, at et politisk ønske om at tænke mere langsigtet i budgetprocessen er en vigtig drivkraft i omstillingen. At arbejde mere langsigtet kræver, at politikerne internt og sammen med forvaltningen arbejder på nye måder. Byrådet skal arbejde sammen på en ny måde og forpligte hinanden på de politiske visioner på tværs udvalg og partifarve.
En mere langsigtet strategi betyder også, at kommunalpolitikerne skal være tålmodige – og afviger et par enkelte medlemmer, kan det udfordre hele det langsigtede arbejde. På trin 1 er det vigtigt at have fokus på mulighederne – og give plads til en åben drøftelse.
Spørgsmål til drøftelse på trin 1:
- Er der behov for, at byrådet arbejder på en ny måde for at understøtte en mere langsigtet tankegang i kommunen?
- Hvis vi kunne arbejde mere langsigtet, hvilke pejlemærker ville vi som kommunalpolitikere gerne have i den kommende valgperiode?
- Hvad kræver det politisk at igangsætte og holde fokus på et mere langsigtet perspektiv – på tværs af partifarve, udvalg, et-årige budgetforhandlinger mm.?
- Hvordan skal byråd og forvaltningen arbejde sammen for at understøtte et langsigtet perspektiv?
- Hvordan vil man i byrådet håndtere, at gevinsterne ikke nødvendigvis kommer inden for en et- eller to-årig periode – og potentielt ikke i samme valgperiode?
- Kan vi inddrage borgerne og medarbejderne til at udforme både udfordringer og løsninger med et længere sigte? (kan også gøres på trin 2)
En forudsætning for at kunne sætte en langsigtet politisk retning er et grundlæggende kendskab til kommunens udfordringer og mulige strategiske fokusområder. Vidensgrundlaget omfatter også en dybdegående analyse af, hvilke økonomiske og organisatoriske muligheder kommunen har for at investere langsigtet og implementere nye løsninger.
Formålet med vidensgrundlaget er ofte at udpege nogle strategiske fokusområder, som kommunen ser et potentiale i at investere i på den lange bane. Dette ses fx i Varde, Kolding og Tønder Kommune, der alle har igangsat langsigtede spor i budgetarbejdet. For at få indblik i udfordringerne udarbejdede Varde Kommune såkaldte faktaark, der skulle belyse kommunens udfordringer og virkemidler frem mod 2030.
På trin 2 spiller forvaltningen en afgørende rolle i at klæde politikerne på til at kunne prioritere og investere i de rigtige løsninger – og arbejdet resulterer oftest med et katalog af strategiske indsatser, som politikerne kan prioritere imellem på næste trin.
Spørgsmål til drøftelse på trin 2:
- Hvilke udfordringer vil præge kommunen på den lange bane?
- Hvilke økonomiske forudsætninger har kommunen for at investere?
- Vil der være behov for år med stram økonomisk styring, inden der er økonomi til at investere? Kan man sideløbende igangsætte mindre omkostningstunge investeringer med et længere perspektiv?
- Er der behov for at arbejde med økonomiske puljer til investeringer?
- Skal indsatserne have tilbagebetalingskrav – og hvad er kravene i givet fald?
- Er der behov for ekstern rådgivning?
Når man kortlagt de strategiske udfordringer og potentielle strategiske fokusområder, er der behov for at konkretisere, hvilke indsatser man gerne vil prioritere på den lange bane – og her kommer politikerne oftest på banen igen for at prioritere i de indsatser, som forvaltningen på trin 2 har udarbejdet.
Langsigtet budgetlægning kræver en klar politisk retning, som er konkret og konsistent og giver både forvaltning og udførende led arbejdsro til at føre de politiske visioner ud i virkeligheden.
Langsigtet budgetlægning kræver en klar politisk retning, som er konkret og konsistent og giver både forvaltning og udførende led arbejdsro til at føre de politiske visioner ud i virkeligheden.
Flere kommuner beretter om, at konkretisering af indsatserne kan være en udfordrende proces, da det også medfører, at man politisk kan være nødsaget til at give afkald på indsatser, der er et stort ønske om at prioritere. Dette kan tage tid, men er nødvendigt for at sætte en tydelig retning for forvaltningens arbejde og tage højde for organisationens kapacitet.
Eksempler på prioriterede, langsigtede indsatser ses bl.a. i:
- Tønder Kommune, der i 2023 igangsatte Velfærdsboligstrategien frem mod 2035, der skal imødekomme udfordringer med boligmangel på tværs af målgrupper
- Hjørring Kommune, der over flere år har investeret i langsigtede indsatser på baggrund af tidligere gevinster, herunder Hjørring-modellen, ungegarantien og forebyggelse på det specialiserede socialområde
- Varde Kommune, der har igangsat en større investering i et rute- og vagtplanlægningssystem som følge af kommunens 2030-vision – læs mere om dette i artiklen.
- Kolding Kommune, der har udvalgt 18 strukturelle prioriteringer, herunder kloge kvadratmeter, koncerntilgang til indkøb, mm, som frigør råderum til en økonomisk pulje, hvor politikerne har mulighed for at prioritere andre aktiviteter.
Spørgsmål til drøftelse på trin 3:
- Hvilke strategiske indsatsområder vil kommunen gerne prioritere politisk?
- Hvad er den samlede politiske fortælling om det langsigtede arbejde?
- Hvad kræver de prioriterede indsatser af byrådets samarbejde internt og med forvaltningen?
Et langsigtet fokus kræver en organisatorisk forankring, da sporene kan risikere at blive hvisket ud, når først hverdagen rammer, og der opstår nye, komplekse sager, der kræver håndtering her og nu.
På tværs af kommunerne er der stor forskel på, hvordan arbejdet organiseres, men tendensen er, at det, uanset organisering, er vigtigt med klare roller samt en strategi for den løbende opfølgning.
Et ønske om at arbejde mere langsigtet stiller desuden krav til kommunens kommunikation – både internt og eksternt. Mange kommuner har gode erfaringer med at tilrettelægge en mere inddragende proces, hvor både medarbejdere og borgere inviteres med ind i maskinrummet og kan afgive deres ønsker. Kommunikation er både vigtig i de løbende opfølgninger i de politiske fagudvalg, men i høj grad også eksternt til frontlinjemedarbejderne, der skal gøre strategien og de konkrete indsatser vedkommende for de medarbejdere, som skal bære forandringen ud til borgerne.
Spørgsmål til drøftelse på trin 4:
- Hvem er tovholder, der har ansvar for organisering af møder, overblik over indsatser mm.?
- Hvilken organisering er fordelagtig i vores kommune – både i forvaltningen og politisk?
- Hvem står for implementering af indsatserne? Er der behov for rekruttering?
- Hvordan og hvornår vil vi følge løbende op på arbejdet? Hvilke faste tidspunkter på året vil man gøre status på arbejdet?
Femte trin handler om det løbende arbejde, der ligger frem i tiden, og hvordan kommunen på den ene side holder fast i de pejlemærker og strategiske indsatsområder, man har igangsat, men samtidig skaber plads til justering undervejs. På dette trin er det særligt vigtigt at holde fast i de opfølgningspunkter, der blev aftalt i trin 4.
En af de kommuner, der har en længere historisk tidshorisont med at arbejde langsigtet, er Hjørring Kommune, der var med på Råderumsugen 2024. På dette webinar kan du høre mere om, hvad der var læring i Hjørring Kommune ift. den løbende evaluering. Skriv til os, hvis du ønsker adgang til webinaret.
Spørgsmål til drøftelse på trin 5:
- Hvordan udvikler indsatser sig? Er der behov for at ned- eller opskalere enkelte indsatser?
- Hvordan fungerer samarbejdet – både internt i byrådet og med mellem forvaltning og byråd?
- Hvad har vi lært undervejs, som vi kan tage med videre? Er der opstået nye muligheder, fx teknologisk, som giver nye muligheder?
- Er der opstået nye udfordringer, der besværliggør indsatsområderne?
- Er der behov for revitalisering af indsatsområderne – eksempelvis på bagkant af en ny byrådsperiode, så nye kommunalpolitikere kan bakke op om strategien?
Sidst opdateret: 30. juni 2025