Kontakt
Else Marie Thorgaard
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3167
E-mail: elmt@kl.dk
Bliv klædt på til at arbejde med folkeoplysende aktiviteter i kommunen med KL's grundkursus i folkeoplysningsloven.
Den 22.-23. januar 2026 afholder KL igen et grundkursus i Folkeoplysningsloven. På kurset får deltagerne en introduktion til folkeoplysningslovens bestemmelser om støtte til folkeoplysende virksomhed inden for voksenundervisning og frivilligt foreningsarbejde, indsigt i kommunernes lovbestemte forpligtelser og kommunale praksis i forvaltningen af området samt en introduktion til de nye ændringer i Folkeoplysningsloven, som træder i kraft per 1. januar 2026.
Kurset henvender sig både til nye medarbejdere på folkeoplysningsområdet og til dig, der vil have genopfrisket viden og blive klogere på udviklingen i fortolkningerne af loven.
Undervisningen er tilrettelagt, så kursisterne efterfølgende kan varetage opgaverne professionelt i en kommunal kontekst, og der plejer at være en høj deltagertilfredshed på kurset.
Undervisere på kurset er Louise Kjærsgaard Bertelsen, områdeleder for idrætsfaciliteter i Holstebro kommune og næstformand i Fritidssamrådet Danmark og Ole Munch, forfatter til bogen ”Håndbog i Folkeoplysningsloven” og tidligere formand for Fritidssamrådet Danmark.