Gå til hovedindhold
Nyhed
Arrangement
Digitalisering og teknologi

Unik mulighed for inspiration til anvendelse af borgernær sundheds- og velfærdsteknologi på todages studietur til London

I starten af juni 2026 arrangerer KL og PA Consulting en todages studietur til London med det formål, at kommunalt ansatte kan samle ny inspiration til arbejdet med borgernær sundheds- og velfærdsteknologi. På turen får du indblik i innovative løsninger og mulighed for at få faglig sparring om værdifulde tiltag på området.

28. jan. 2026

Indhold

    I England har man skabt innovative løsninger, hvor det offentlige og private samarbejder om at udnytte nye teknologier til at forbedre velfærdsydelserne. Turen er tilrettelagt med henblik på at give et indblik i, hvordan data, teknologi og alternative service- og leverancemodeller kan løfte vores tilgang til borgernær velfærd i kommunerne i Danmark.

    Mange kommuner herhjemme oplever udfordringer med at finde penge i budgettet, mens borgernes forventninger til sundhed og velfærd stiger. Det genkender de bl.a. i Lemvig Kommune: ”Vi er en af de mange kommuner, der er presset på arbejdskraft. Vi er derfor interesserede i at komme nærmere, hvordan vi kan lette trykket på vores nuværende medarbejdere, så vi har bedre forudsætninger for at fastholde dem og evt. rekruttere flere,” siger digitaliseringschef Thomas Hyldgaard.

    Fortsættelse af de gode erfaringer fra 2024

    Thomas og Lemvig Kommune deltog i en tilsvarende studietur i 2024, og de var forud for turen optagede af, hvordan de kunne arbejde anderledes på området: ”Vi var særligt motiverede af udsigten til at kunne vidensdele med andre kommunerne, samt opleve hvad der sker på området for velfærdsteknologi,” forklarer Thomas Hyldgaard.

    Det primære formål med turen er at indhente frisk inspiration til kommunerne, mens de nye indsigter kan bidrage til at refleksion omkring, hvad vi får ud af vores indsatser. Rasmus Korch fra PA Consulting er med til at tilrettelægge dagene, og han mener, at kommunerne kan få meget ud af opleve de engelske erfaringer med innovative, digitale løsninger inden for social- og sundhedsområdet: ”Vi kan lære meget af at erfarings- og vidensudveksle på tværs af Danmark, men nogle gange er det sundt at skele til tilgange og erfaringer uden for landets grænser”, siger Rasmus Korch.

    Den foregående tur i 2024 fik gode tilbagemeldinger, og deltagerne havde særlig glæde af at møde praktikere, som har en anden indsigt i dagsordenen: ” Vi havde gode samtaler om potentialet ift. overførbarheden på området, hvor en implementering af engelske tiltag vil kræve en større ændring af serviceudtrykket herhjemme”, forklarer Rasmus Korch. Selvom løsningerne er implementeret i et system, der arbejder anderledes, kan de nye vinkler vise sig brugbare ift. kommende skaleringssamarbejder på området. 
    Turen bød på spændende indsigter angående kombinationen af teknologi og service. Det blev bl.a. diskuteret, om det er muligt at redesigne processen på en måde, så tilførslen af teknologiske løsninger gøres mere smidig. Generelt bød turen på interessante overvejelser, hvad de gældende rammer angår.

    Fokuspunkter på den kommende tur

    De to dage byder på et kommunebesøg, konkrete britiske cases, reflekterende sessioner om anvendeligheden i dansk kontekst og rig mulighed for at netværke på tværs af kommune- og landegrænser.
    Dertil er der denne gang et særligt fokus på at indgå i ny dialog på AI-området: ”England er et af de lande, Danmark har et strategisk samarbejde med på digitaliseringsområdet, så derfor er det altid interessant at erfarings- og vidensudveksle med et land, der på nogle områder gør tingene radikalt anderledes,” siger Rasmus Korch fra PA.

    Studieturen finder sted 8-9. juni 2026. Der er frist for tilmelding den 27. april 2026.

    Tilmeld dig studieturen her

    Kontakt

    Programchef

    Jan Struwe Poulsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk